Instagram, vikinger, irriterende katte og en slags superhelte! Det er tid til at kåre det 21. århundredes (hidtil) bedste danske tegneserier.
En fjerdedel af det 21. århundrede er gået, og det er tid til at gøre status: hvad er århundredets 25 bedste tegneserier?
Vi har lavet to lister: en med de 25 bedste internationale tegneserier og en med de 25 bedste danske siden år 2000. De internationale kan læses her og her.
Her er Nummer 9’s bud på de bedste danske tegneserier i perioden 2000-2025, vi starter med nummer 11-25 på listen, og snart følger top 10. Ligesom med den internationale liste, har vi haft reglen om kun én tegneserie per kunstner.
Det er i sagens natur en subjektiv liste, sammensat og skrevet af Nummer 9’s redaktionsmedlemmer Erik Barkman, Morten Tjalve og Kristian Bang Larsen med input fra Charlotte Fabricius, og den afspejler vores smag og vurderinger. Så byd endelig ind i kommentarfeltet med egne bud på udeladelser og fejlplaceringer.
Vi tæller ned fra nummer 25…
25. Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg: Rachels gave
(Fahrenheit, 2021)
Sjældent har Risbjergs drømmeagtige tegninger passet bedre til Pandolfos historier end i Rachels gave. Efter parret havde lavet en graphic novel om Karen Blixen kastede de sig selv over den magiske realisme i en fortælling, der på tværs af tid og sted spinder tråde sammen, hele tiden akkompagneret af Risbjergs elegante, organisk legende streg.
Læs vores anmeldelse af Rachels gave og interview med Terkel Risbjerg.
24. Peter Kielland: Hr. Gris
(Aben maler, 2015 / Fahrenheit, 2023)
Livet er ikke let for Hr. Gris. Den pukkelryggede lønslave slæber sig i Peter Kielland-Brandts ordløse fortællinger – foreløbig samlet i Hr. Gris og New Age – igennem en ørkesløs tilværelse, mens han udstråler den midtlivskriseramte mands stille fortvivlelse. Men som altid hos Kielland-Brandt er melankolien og genvordighederne i de korte og længere historier leveret med et skævt, underfundigt smil. Fortællingerne rummer deres egen poesi, der åbner sig for læserens meddigtende tolkninger, og de repræsenterer fornemt en af dansk tegneseries største og mest vedholdende auteurs i det tredje årtusinde.
Læs anmeldelsen af Hr. Gris og New Age samt Erik Barkmans interview med Peter Kielland.
23. Line Jensens Instastriber
På de sociale medier fylder perfekthedskulturen enormt, men Line Jensen Instagramstriber gjorde en dyd af at vise hverdagen som er for en voksen kvinde: bleskift, hængebryster, karrierekriser, kaos. Øjeblikke af ro. Med indignation, humor og en simpel, charmerende streg fik hun fortalt om alt det rodede i sit liv og blev et nødvendigt spejl for særligt kvinder, der havde brug for at se, at det ikke er det perfekte, men det uperfekte, kaotiske og rodede, der er normalen.
Hør Radio Rackham med StineStregen og Line Jensen, læs Monica Finderups interview med Line Jensen, Kristian Bang Larsens udpegning af Line Jensens frontalangreb på det perfekte liv og endelig anmeldelsen af Hver dag starter det forfra.
22. Katrine Clante og Anette Herzog: Pssst!
(Høst & Søn, 2013)
Hvem er jeg? Den danske pigetegneserie fik et nyt poetisk udtryk med Katrine Clante og Anette Herzogs Pssst! Den følger 12-årige Viola, mens hun tumler med livets store spørgsmål og langsomt finder ud af, hvem hun er. Fortalt i en række kapitler, der bruger alle de fortællemæssige udtryksformer, hvor tekst og billeder møder hinanden: stribeserien, kollagen, billedbogen, dagbogen, plakaten. Det er en smuk og lyrisk børnetegneserie, der formår at være både let og dyb.
Læs anmeldelsen af Pssst!, Erik Barkmans interview med Katrine Clante og Anette Herzog samt vores På tegnebordet-besøg hos dem.
21. Søren Mosdal: Fimbulvinter
(Abel maler, 2014)
På Grønland hersker vikingekongen Erik den Røde, men da hans søn Leif den Lykkelige vender hjem fra togt som omvendt kristen, kommer det til et opgør på både tro og sværd mellem far og søn. Søren Mosdals Fimbulvinter er et vildt og delirisk vikingeepos. Fortællingen trækker på historiske kilder og omfattende research, men Mosdal gør historien til sin helt egen. Tegnet og farvelagt kantet, vildt og ekspressivt er Fimbulvinter en feberdrøm af en tegneserie.
Læs vores anmeldelse af Fimbulvinter og interview med Søren Mosdal.
20. Mette Vedsø og Sofie Louise Dam: Team Vildmark
(Høst & Søn, 2024)
De bedste fortællinger for børn indkapsler det store i det små, det fjerne i det nære. Team Vildmark handler om tween-drengen Bosse, der befinder sig midt i efterdønningerne af en social katastrofe: To piger har forladt hans klasse, og det var måske hans skyld. Hvordan finder vi ud af sammen med Bosse, som døjer med at aflæse de socialt avancerede pigers manøvrer; med ham som uvidende fortæller opruller Vedsø og Dam en universel fortælling om et fællesskab, der skubber de særlige fra sig. Team Vildmark er takket være forfatteren og tegnerens kongeniale samarbejde et fremragende eksempel på en “hybridbog”, lige dele tegneserie og billedbog: Vedsø skriver mundret og i øjenhøjde med sin læser, Dam fortæller poetisk i billeder og med udtryksfulde farver.
Læs vores anmeldelse af Team Vildmark.
19. Sophie Souid og Thomas Hjorthaab: Møgmis-serien
(Gads Forlag 2022-)
Det eneste katten Møgmis spinder er tankespind og planer om at gøre en ende på sin ejer Siverts liv. Med serien om den ondsindede kat har Souid og Hjorthaab slået kattelemmen ind til børneværelserne . På en særegen og samtidig karakteristisk politisk ukorrekt dansk måde viser de, at mordplaner, hånd i hånd med lige dele krøllede tekster og tegninger, kan være møgpopulære.
Læs anmeldelsen af bind 1, 4 og 6 samt Malene Halds interview med Souid og Hjorthaab.
18. Thomas Thorhauge: Kom hjem
(Rosinante, 2009)
Det var en hårfin balancegang imellem at være ambitiøs og prætentiøs, Thomas Thorhauge gik, da han med Kom hjem kastede sig ud i at lave en ”fin” graphic novel udgivet på et bogforlag, så det var tydeligt for alle, at her var en helt særlig tegneserie. Heldigvis fungerer rigtig meget i historien om en enlig dansk mor, der flytter ind i et kollektiv i Frankrig. Ikke mindst lykkedes det med tydelig inspiration fra Chris Ware i de livlige rammer, beskæringer, talebobleoverlap med meget mere, at lave en fortælleteknisk overlegen dansk tegneserie for voksne på et tidspunkt, hvor der var usædvanligt langt imellem dem.
Læs Kristian Bangs analyse af et afsnit i Kom hjem.
17. Johan Krarup: Robin får et arbejde
(Optic Circus Press / Fiesta forlaget, 2023)
Hvad nu, hvis Batman var en sociopatisk førtidspensionist, der bare troede, han var en superhelt – og Robin var en naiv knægt, der købte ind på vrangforestillingen? Så enkel er præmissen for Johan Krarups kulsorte og skideskægge superhelteparodi, som har fulgt tegneren siden nullerne og rammer en slags crescendo i Robin får et arbejde. “Batman”s egoisme og selvforherligelse har alle dage ført ham ud i et væld af pinagtigt komiske situationer, men med tiden er Krarups serie også blevet et galgenhumoristisk portræt af mandlige fællesskaber, når de er allermest usunde – et genkommende tema for tegneserietegneren, se for eksempel også den selvbiografiske Det må du selv om.
Læs anmeldelsen af Robin får et arbejde.
16. Signe Parkins: Tusindfryd
(Cobolt / Aben maler, 2017)
Bjergfluer/Fødetuer/Mønsterduer/Ægstuer. Hvordan forklarer man Tusindfryd? Signe Parkins lange billeddigt har fire billeder og fire tilhørende rimende ord på hver side, og så associeres der ellers derudad, med pibemænd og hængebryster og planter og lejlighedskomplekser. Det er et sært og egensindigt, smukt og vildt værk. Det er tegneserie som lyrik: Her er ingen historie, men sansninger, stemninger og visuelle rytmer at fortabe sig i. Tusindfryd er en tegneserie som ingen andre.
Læs anmeldelsen af Tusindfryd og Thomas Bergers interview med Signe Parkins.
15. Lars Kramhøft: Noget frygteligt er altid lige ved at ske
(Fahrenheit, 2020)
Det personlige og politiske smeltede sammen, da Lars Kramhøft tog livtag med temaer som psykisk sygdom blandt unge og toksisk maskulinitet i Noget frygteligt er altid lige ved at ske. Det var og er sørgeligt aktuelt, men det blev fortalt overlegent og med tydelig inspiration fra amerikanske tegnere som Daniel Clowes i Kramhøfts enkle stil. Siden har Kramhøft markeret sig som vred og veloplagt satiriker med stribeserien Byens lys, men det var med fortællingen om en ung mand, der havde det svært med livet og kærligheden, at han fandt sin stemme og stil.
Læs anmeldelsen af Noget frygteligt er altid lige ved at ske og besøg Lars Kramhøfts tegnebord.
14. Rikke Villadsen: Et knald til
(Aben maler, 2014)
Rikke Villadsens tegneserier er ofte en slags kunstneriske dialoger. I Tuberculosis 2020 bearbejdede hun coronanedlukningen gennem fabuleringer over Edvard Munchs sygdomsmalerier, og En samtale med Käthe Kollwitz var en forestillet udveksling med den afdøde billedkunstner Kollwitz, inspireret af tyskerens værker. I Et knald til er det den klassiske Hollywood-western, der bliver udsat for Villadsens rastløse og queerende blyant: Testosteron-hørmende cowboys farer vild i deres egne tough guy-monologer, en sexarbejder får en flue i kussen og flyver til himmels, og stærke cowgirls menstruerer i sadlen. Vesten var aldrig vildere end hos Villadsen, hvor intet er helligt og alt er til forhandling.
Læs anmeldelsen af Et knald til, besøg Rikke Villadsens tegnebord og læs Charlotte Johanne Fabricius’ Femi-niche om skydeglade mænd og grimme damer.
13. Henning Kure og Peter Madsen: Valhalla 15, Vølvens syner
(Carlsen, 2009)
Det virker måske forkert at have Valhalla repræsenteret på en liste over de bedste tegneserier efter år 2000, fordi serien føles tidsbundet til 1980’ernes albumboom. De sidste fire bind er dog fra dette årtusinde, og Vølvens syner skiller sig ud ved at være en mørk og dyster spejling af seriens humoristiske åbningsalbum. Peter Madsen er stadig i særklasse dygtig og eksperimenterer med flotte, malede sider, når Røskva får syner. Ikke alene lykkedes det for Kure og Madsen at binde en fin sløjfe på serien, de giver også deres egen personlige tolkning på ragnarok.
Læs anmeldelsen af det afsluttende bind 5 i Valhalla – den samlede saga om Peter Madsens kærlighed til tegneserier samt hvilken tegneserie, der ændrede hans liv.
12. Jakob Martin Strid: Strid
(Politiken, 2000-2005)
Inden Jakob Martin Strid blev finurligt folkeeje via sine børnerim og -fortællinger, slog han sit navn fast med den punkede og kontroversielle Stridstribe i Politiken. Det kan være svært helt at forestille sig, hvor banebrydende den var tilbage i år 2000, da den debuterede. Omvendt kan fans fra dengang huske tilbage på striber om ukontrollable erektioner, mobning af chefredaktør Tøger Seidenfaden, agurker i røven på daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, ditto Anders Fogh Rasmussen som tjaldrygende Bob Marley eller interviews med universet og andre mere poetiske glimt, der peger frem imod hans senere produktion. Sjældent har venstrefløjen fået adgang til en megafon og råbt så højt i den.
Læs mere om Strid.
11. Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi: Mira-serien
(Gyldendal, 2017-)
Med serien om tweenpigen Mira har makkerparret Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi begået et vaskeægte og velfortjent hit. 10 bind og senest en spillefilm er det blevet til i serien om Mira og alle hendes genkendelige oplevelser med venindefnidder, forældrekonflikter, begyndende pubertet og den første forelskelse. Det er charmerende, sjovt, rørende og frem for alt genkendeligt for målgruppen af piger på Miras egen alder, der levende følger med i hendes tegnede liv.
Læs anmeldelserne af Mira 4, 8, 9, 10, filmatiseringen og Monica Finderups interview med Sabine Lemire.
