Alt for længe har de hvide, stærke, flotte, heteroseksuelle mænd domineret – det 21. århundredes tegneserier kan meget mere end det! Det ser Charlotte Johanne Fabricius nærmere på i Femi-nichen, hvor queer-brillerne kommer på og alt fra Batman til webcomics kan lære os noget om dem, der falder uden for normen.
Rikke Villadsens erotiske western-tegneserie Et Knald Til (Aben Maler, 2014) er ikke nogen pæn tegneserie, i nogen af ordets betydninger. Den er (synes jeg) ikke særligt pænt tegnet, snarere sjusket og skitseagtig i sit udtryk. Og så er den heller ikke ’pæn’ i overført betydning – den er vulgær, både i sprog og tegninger. Det lyder som kritik, men det er det ikke. Jeg har lært at holde ret meget af Et Knald Til, trods min snobbede tendens til at foretrække klassisk ’flotte’ tegneserier. Den er sjov – virkelig sjov! – og så er den ret spændende for en feministisk tegneserienørd. I sin vulgaritet formår den nemlig at give et queer blik på en klassisk mandsdomineret genre, westernfilmen, og udforsker samtidig mulighederne for at repræsentere kvindekroppen uden the male gaze – det maskuline blik på kvindekroppen, der reducerer den til et objekt.
The male gaze er en term, der oprindeligt kommer fra filmteori, men kan bruges til at forstå de fleste former for kunst. Ifølge Laura Mulvey, der fandt på begrebet, ligger der et implicit maskulint blik bag kameraføringen i de fleste film, fordi det historisk set har været mænd, der har lagt grunden for det filmsprog, vi kender i dag. Når det er en mand, der står bag kameraet, bliver kvinder i højere grad gjort til smukke ’ting’, der skal være til glæde og gavn for de mænd, der kigger på dem. Fremstillingen af kvinder som seksuelt tilgængelige frem for alt er blevet så almindelig, mener Mulvey, at den er uafhængig af, hvem der står bag kameraet. Kvinder kan altså også sagtens skabe film, eller andre former for kunst, der viser kvinder gennem the male gaze.
Inden for de seneste år – især efter udbredelsen af Mulveys teori – er kunstnere blevet opmærksomme på tendensen til at gøre kvinder smukke og sexede, uanset hvad de foretager sig. Udfordringen bliver at finde et andet billedsprog for kvinder, hvor man kan være andet end et objekt. Rikke Villadsen har selv til flere offentlige arrangementer udtalt, at hun fandt det svært ikke at tegne sine kvindelige karakterer smukke og sexede – især i sexscener – og måtte tegne om mange gange. Et Knald Til har en hel del paneler, hvor det er tydeligt, at der er blevet tegnet om. Villadsen bevarer sine forsøg og sit besvær i tegneseriens færdige udtryk. Det er en af de ting, der gør den særligt spændende: Det er et eksperiment, der undersøger, hvordan verden kunne se ud, hvis man forsøgte at gøre ’noget andet’.
”… sut min pik i overført betydning!”
Hvad er så ’noget andet’? Fortællingen i Et Knald Til er bygget op om to parallelle handlinger, der griber ind i hinanden. Den ene er et klassisk western-narrativ om en forbryder, der kommer til en lille by og skaber ballade – skyder nogle opretstående borgere, har sex med en prostitueret og affyrer sit våben i den lokale saloon. Den anden historie følger en ung kvindelig borger i byen, der gerne vil være en mand. Hun stjæler en død mands tøj og forbryderens hest og forsøger at ride ud på eventyr, men hesten opdager hendes identitet, da hun får menstruation, og smider hende af. Selv når hun forsøger at udøve maskulin dominans, er det med en forskydning: ”… sut min pik i overført betydning!” råber hun af den døde mand. Ikke engang hun selv tror helt på forvandlingen. Hun er fanget i en kvindekrop, der gør hende ude af stand til at udøve dominans over sine omgivelser på lige fod med mændene omkring hende.
Den eneste anden kvinde i Et Knald Til er en prostitueret, som efter samleje med skurken bogstaveligt talt flyver ud af vinduet og må fanges med lasso. Efter en ellers meget detaljeret skildring af hendes krop under sexakten (både udvendigt og indvendigt) fremstilles hendes klimaks som noget ubegribeligt og transcenderende. Hun svæver ud af vinduet i ekstase, til tydelig forvirring for mændene. Det kan læses som en implicit kritik af en maskulin sex-logik: den kvindelige orgasme hører ikke til i westerngenren, den sprænger rammerne for den realistiske repræsentation og unddrager sig mandens forståelse. Skurken tæmmer kvinden, trækker hende ned med sin lasso og ’sætter’ hende på plads igen – men så eksploderer hun, med et af de ’knald’, titlen refererer til. Både den kvindelige hovedperson og den prostituerede må lide døden i mændenes verden, fordi de har forsøgt at opnå frisættelse ved at overtage traditionelt maskuline positioner: ham, der er fri til at tage hen, hvor han vil, og ham, der kan opnå orgasme.
Alle de mandlige karakterers replikker er på engelsk og ifølge Villadsen taget direkte fra klassiske westernfilm. Hovedpersonen, derimod, taler dansk i replikker Villadsen selv har skrevet. Helt konkret taler karaktererne forbi hinanden; kvinden er fanget i en verden hvor hun ikke passer ind, og hvor hendes forsøg på at sprænge grænserne for, hvad hun kan, er dømt til at mislykkes.
Queer western?
Nu lyder det nok som om, Villadsen i virkeligheden ikke gør ’noget andet’, som jeg ellers har påstået. Men jeg vil mene, at hun faktisk får udfordret de klassiske kønsroller og fremstillingerne af dem, selvom begge kvinder lider til slut. Tegneserien slutter nemlig med, at den mandlige hovedperson lægger sig til at sove og vågner op som en tro kopi af den kvindelige hovedperson, endda i en scene, der præcis ligner den, hvor vi først møder den kvindelige hovedperson. Grænserne mellem kønnene, der ellers har været tegnet skarpt op, flyder ud. Pludselig kan kvindens udklædningsforsøg læses på en anden måde, nemlig som et eksempel på, at køn mere eller mindre er ren overflade i Et Knald Til. Tilmed er det overflade, der kan forandres og som ikke nødvendigvis er ”pæn”.
Villadsen har ikke ligefrem lavet et feministisk manifest, men hun formår at queere westerngenrens stereotype kønsroller og the male gaze ved at udstille kønsproblematikker inden for genrens egne præmisser.