De nominerede i de seks kategorier til Danmarks store tegneseriepris, Pingprisen, er fundet.
Den 7. juni hædres de bedste danske og internationale tegneserier ved et festligt awardshow, når Pingprisen 2025 løber af stablen i Kulturhuset Islands Brygge.
De seks priser gives til de bedste tegneserier og bladtegninger udgivet i 2024, og de fem nominerede i hver kategori er fundet gennem afstemning blandt de danske tegneseriekritikere. Nu skal en håndplukket jury finde vinderne blandt de nominerede.
– Interessen for tegneserier er støt stigende blandt både små og store læsere, men samtidig er tegneseriedækningen og -kritikken forsvundet fra mange etablerede medier. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi har en dansk pris, der sætter spot på og hylder de allerbedste tegneserier og grafiske romaner der udgives. Det er et stærk felt i år, og det bliver ikke let for os i juryen at finde vinderne, siger juryforperson og redaktør på tegneseriemagasinet Nummer 9, Kristian Bang Larsen.
Til hovedprisen som Årets bedste danske tegneserie er de nominerede:
- Aksel Studsgarth og Daniel Hansens hæsblæsende og overnaturlige nordiske noir-thriller Alva i mørket.
- Lars Kramhøfts stribeserie Byens lys, der tegner til at blive tidens store danske satiriske samtidsroman.
- Benni Bødker og Christian Højgaards stemningsfulde historiske krimi Meschugge, hvor en ung kvinde søger at opklare en række bestialske kvindemord den jødiske ghetto i København starten af 1900-tallet.
- Anne Mette Kærulf Lorentsens autofiktive Min farfars krig, der dykker ned i tegnerens farfars tid som soldat under første verdenskrig, og hvordan det har præget familien og hende selv.
- Mette Vedsø og Sofie Louise Dams følsomme og rørende fortælling om børneliv Team Vildmark, der solidarisk og nuanceret får fortalt om både venskaber og udstødelse.
Det er tegneserier til tiden, der på forskellige vis alle udforsker hvem vi er i dag, og hvordan vi er blevet det.
De nominerede til Pingprisen 2025
Aksel Studsgarth/Daniel Hansen: Alva i mørket (Afart)
Lars Kramhøft: Byens lys 2022-2023 (Fahrenheit)
Benni Bødker/Christian Højgaard: (Fahrenheit)
Anne Mette Kærulf Lorentsen: Min farfars krig (Cobolt)
Mette Vedsø/Sofie Louise Dam: Team Vildmark (Høst & Søn)
ÅRETS JOURNALISTISKE TEGNER
Gitte Skov, Weekendavisen
Philip Ytournel, Politiken
Jon Skræntskov, freelance
Stine Spedsbjerg, Jyllandsposten
Claus Nørregaard, Politiken
BEDSTE BØRNE/UNGDOMSTEGNESERIE
Line Malling Schmidt: Den sidste sabeltiger (Vild Maskine)
Fred Tornager: Gunhild 1 (Cobolt)
Yuna Sommer/Mikkel Sommer: Karatepolitiet (Eudor)
Susan Schädlich og Michael Stang/Bea Davies: MENNESKE! (Cobolt)
Mette Vedsø/Sofie Louise Dam: Team Vildmark (Høst & Søn)
Christopher Tjørnild Falkenberg: Ella og mindet om mormors have (Hunov & Haffgaard)
Signe Dagmar Herlevsen: Inge (Æther)
Yuna Sommer/Mikkel Sommer: Karatepolitiet (Eudor)
Annemette Bramsen: Livet er gas (Plutoid)
Martin Petersen/Angelica Inigo: Samuraien fra Stormgade (Eudor)
BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE
Dash Shaw: Blurry (New York Review Books)
Charles Burns: Final Cut (Pantheon)
Yoshiharu Tsuge/Ryan Holmberg: Oba Electroplating Factory (Drawn & Quarterly)
Olivier Schrauwen: Sunday (Fantagraphics)
Taiyo Matsumoto: Tokyo These Days, Vol 1 (Viz Media)
BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE PÅ DANSK
Carlos Gimenez: Børnehjemmet 3 (Zoom)
Tommi Musturi: Future (Baggaardsbaroner)
Christophe Blain/Jean-Marc Jancovici: Hvis verden skal bestå (Fahrenheit)
Kengo Hanazawa: I am a Hero 1 (Faraos manga)
Ugo Bienvenu: Sukkwan Island (Fahrenheit)