På Line Høstrups tegnebord ligger en serie, der skal hjælpe hende med at realisere drømmen om leve af at lave tegneserier. USA venter.
Line Høstrup knokler lige nu med at færdiggøre sin nye børnetegneserie Wilderness Adventure Club.
Deadlinen fra det amerikanske forlag Andrews McMeel er stram, men hun har alligevel indvilliget i at tale med Nummer 9 om processen og om hvordan hun har fået brudt muren ned til det store og attraktive amerikanske marked. noget vi i den danske tegneseriebranche er stolte over, hver gang det sker.
Line Høstrup er uddannet fra Grafisk Fortælling-uddannelsen i Viborg 2017, og vandt to år senere både Ping- og Claus Deleuran-prisen i debutkategorien, for hendes afgangsprojekt-tegneserie Det Rette Element. Siden har hun også modtaget Pingprisen for hendes instagramstribe der fortæller om livet som småbarnsmor.
Men nu gælder det Wilderness Adventure Club, som skal hjælpe hende med at realisere drømmen om at leve af at lave tegneserier.
Hvad handler dit projekt om?
– Den handler om pigen, Frida der arbejder i bedstemoderens planteapotek, mens hun dagdrømmer om skattejagt og jungleekspeditioner. Da Frida møder bogormen Bastian, bliver det starten på et smukt venskab. Takket være sin nye ven opdager Frida, at der er masser af eventyr at finde omkring deres stille landsby. Børnene kastes ud på en overraskende skattejagt, der ender med en alvorlig klimakatastrofe.
Sider fra Wilderness Adventure Club
Jeg havde lyst til at lave mit eget gakkede univers, hvor jeg kunne udfordre min fantasi og mine tegneevner.
– Det er en graphic novel for børn på 150 sider. Jeg håber, at den kan blive til en serie, hvis forlaget vil have mere. Jeg havde lyst til at lave mit eget gakkede univers, hvor jeg kunne udfordre min fantasi og mine tegneevner. Jeg har været meget inspireret af tegneserier som Pimo og Rex, Hilda-serien og tegnefilmen Adventure Time.
– Jeg kan godt lide fantasiverdener, der overrasker og begejstrer mit indre barn. Virkeligheden har så mange begrænsninger. Så det er fedt med universer, hvor fantasien kan udfolde sig i nye retninger. Som tegner tænder det også noget i mig, når jeg ser en verden jeg gerne selv ville have opfundet. En slags inspirerende jalousi.
Sider fra Line Høstrups Wilderness Adventure Club
– Derudover har jeg jo altid haft en drøm om at kunne leve af at tegne tegneserier. Så jeg håbede på at en fantasy-tegneserie for børn var tilpas ”kommercielt”, til at få mig ud på det internationale marked og hjælpe mig med at realisere den drøm.
Jeg skrev til 29 forskellige agenter uden held, men nr. 30 var heldigvis interesseret!
Det er jo ret stort at lande en kontrakt med et amerikansk forlag. Kan du fortælle lidt mere om den proces?
– Min idé var at lave en række albums på 48 sider ligesom de gode, gamle europæiske albums. For så kunne jeg producere et album om året imellem mine andre freelanceopgaver. I USA skal man dog have en litterær agent, for at komme igennem til forlagene. Så jeg fik en liste med kontakter fra min kollega Askel Aden. Men jeg fandt også noget der hedder Querymanager.com, hvor man kan søge på agenter alt efter deres arbejdsområder og interesser.
– Jeg skrev til 29 forskellige agenter uden held, men nr. 30 var heldigvis interesseret! Han mente dog at forlagene helst ville have graphic novels. Så jeg samlede de små historier til en samlet outline for en graphic novel på 200 sider.
– Derefter sendte agenten bogpitchen ud til alle de store forlag. Der var heldigvis ét forlag, der bød på projektet. De hedder Andrews McMeel og jeg kender dem ikke så godt endnu. Men jeg er spændt på hvad de vil gøre med bogen. Jeg regner jo med, at de har lidt større marketingsmuskler end her i lille Danmark. Deres første bud var på to graphic novels, men forskudsbetalingen ville kun finansiere ét års arbejde. Så jeg var meget skuffet over at skulle sige nej. Heldigvis er det jo derfor, man har en agent. Så efter lidt forhandling endte vi på et lidt mindre beløb for en bog på 140 sider. Så kunne jeg bedre få det til at løbe rundt.
Deres første bud var på to graphic novels, men forskudsbetalingen ville kun finansiere ét års arbejde
– Jeg var spændt på, hvordan det ville være at arbejde med en redaktør. Men vores kontakt har været ret begrænset og hun har været tilfreds med alt hvad jeg har sendt af manuskript og skitser. Nu går jeg og krydser fingre for, at de stadig vil have en efterfølger, og at den første bog kan udkomme på flere sprog. For så begynder forretningen måske at give overskud.
Skitser af tegneseriesiderne, der ses længere oppe
Hvordan er din tegneproces?
– Jeg starter med nogle løse ideer til plot og tema, men fokuserer meget på at udvikle karaktererne. Jeg prøver at finde ud af, hvem de er. Finder deres styrker og svagheder. Hvad de drømmer om og hvilke problemer de gerne vil løse. Samtidig begynder jeg at få ideer til en handling, der får disse karaktertræk i spil. Men jeg bliver ved med at tilpasse univers, plot og karakterer, så de komplementerer hinanden. Det føles lidt som at lægge et puslespil, hvor man hele tiden smider brikker væk, der ikke passer ind. I det her projekt morede jeg mig med at fylde historien op med en masse fjollede bikarakterer. Det hjælper meget på motivationen, at jeg har et helt persongalleri, jeg gerne vil give liv.
Karakterdesignark fra Line Høstrups arbejdsproces med karakterudvikling til tegneserien
– Med det her projekt brugte jeg et par år på at udvikle historien og karaktererne, indtil jeg havde samlet materiale nok til en bogpitch med karakterdesigns, worldbuilding og et overordnet plot. Derefter tog det omkring et år. I det år skulle projektet forbi en litterær agent, et amerikansk forlag og en rettighedsforhandling, før jeg stod med en bogkontrakt og en lille sekscifret forskudsbetaling. – Og SÅ kunne jeg endelig gå i gang med tegnearbejdet. Efter det har jeg sammenlagt brugt 10 mdr. på at færdiggøre bogen. Så forskuddet er brugt op for længe siden. Men jeg har følt mig så taknemmelig over at kunne fordybe mig, uden at stresse alt for meget over økonomien.
Det er røvsygt at lave thumbnails
Thumbnail-skitser af de samme sider som de ovenstående.
– Jeg laver først manuskript, så thumbnails, skitser og til sidst rentegning. Jeg synes godt nok, at det er røvsygt at lave thumbnails. Men det var virkelig guld værd at kunne læse en simpel version af bogen igennem, for at få en fornemmelse af fortællingen.
Analog eller digital?
– Jeg skulle også på barsel midt i projektet. Så det var godt at have en færdig drejebog at følge, da jeg vendte tilbage 6 måneder senere. Efter at have skitseret de 150 sider, var jeg lidt træt af computeren. Så jeg besluttede mig for at rentegne i hånden. Det var ret fedt at give mig selv lov til at træne noget håndværk og nørde blækpenne!
– Jeg havde en teori om at det ville være hurtigere at rentegne siderne i hånden, når jeg ikke blev fristet af UNDO-knappen. Derudover bliver jeg let anspændt af at rentegne på min Wacom. Så jeg tænker, at det analoge er lidt sundere for kroppen i længden.
Siderne rentegnes analogt.
– Jeg startede med at rentegne med Sakura Pigma Microns. Det valgte jeg, fordi det har været et nemt og pålideligt værktøj, når jeg lavede dagbogsstriber. Nu hvor jeg tegnede på fuldtid, blev jeg dog pludseligt ramt af plastik-skam over bunken af nedslidte penne. Det var også et stort problem, hvor hurtigt linjekvaliteten ændrede sig. Som et lille eksperiment købte jeg derfor et par billige Preppy-fyldepenne fra Platinum, og en vandfast blæk fra samme mærke.
Line Høstrups analoge arbejdsredskaber
– Jeg blev overrasket over at linjerne ikke så anderledes ud med pen og blæk, så jeg kunne faktisk skifte værktøj midt i et kapitel uden at det kunne ses! Det er fedt, at der stadig er plads til at optimere processen og blive klogere undervejs.
Jeg ville da gerne have haft et par måneder ekstra til at fedte med det hele
Hvor langt er du med projektet?
– Jeg har haft en ret stram tidsplan, fordi forlaget gerne ville have bogen her til sommer. I USA planlægger de jo tit udgivelser i MEGET god tid. Det er ikke usædvanligt at der går et år fra aflevering til udgivelse. Jeg blev derfor spurgt om jeg kunne aflevere i juni 2026, så den kunne nå at udkomme i foråret 2027. Jeg ville da gerne have haft et par måneder ekstra til at fedte med det hele. Men ifølge min produktionsplan kunne jeg godt nå det.
– Jeg stressede lidt over at leve op til min tidsplan her til sidst, hvor jeg enten skulle rentegne fire sider om dagen eller farvelægge seks. Og så var der jo også alle de der fucking helligdage, hvor børnehaven havde lukket. Men det lykkedes alligevel!
Line Høstrups tegnebord og arbejdsværelse
– Snart skal jeg måske oversætte bogen til dansk, og se om min agent kan få solgt bogen til nogle flere lande. Jeg bliver sikkert ramt af en post-projekt-nedtur lige om lidt. Men jeg glæder mig også til bare at sidde og hygge lidt med nogle hjemmesideopdateringer efter dette tegnemaraton.
– Jeg drømmer om at nærstudere andre dygtige tegnere og læser nogle storytellingbøger, så jeg kan bygge ovenpå alt det jeg har lært af dette projekt. Jeg glæder mig til at bruge mine nye erfaringer på det næste projekt. Men om jeg får mulighed for at gå i gang med den næste bog med det samme, eller skal igennem pitch-møllen på ny, ligger endnu hen i det uvisse.
