Nausicaä fra Vindenes Dal 1
Højt oppe på sin fuglelignende glider svæver Nausicaä. Hun spotter hurtigt den mægtige løbende Omu med de mange øjne. Den er gået bersærk! Insektskyen af de store yanmaer flakser vildt omkring Omuen, så den ikke kan se! Nausicaä flyver ind over den og lukker sine øjne i sidste sekund. BLAM!
Der er fart på i Nausicaä, men tegneseriens tilblivelse tog sin tid. I alt 12 år brugte den japanske filminstruktør, animator og tegneserieskaber Hayao Miyazaki (født 5. januar 1941) på at færdiggøre Nausicaä fra Vindenes Dal (japansk: Kaze no Tani no Naushika). En kraftpræstation at skrive og tegne denne manga på 1104 sider, når man tænker på, at han lavede den ved siden af sit arbejde som animator og filminstruktør: Efter at have brugt hele dagen i filmstudiet, tegnede han på Nausicaä til kl. 23-ish hver eneste dag til kort tid før sidste kapitel udkom i marts 1994.
En succes skabes
Efter at have set Miyazakis film Lupin III: Cagliostros borg aka Slottet i Cagliostro (1979), spurgte stifteren og redaktøren af det japanske anime- og mangamagasin Animage, Toshio Suzuki, om Miyazaki ikke ville skrive og tegne en historie til hans magasin. I november 1980 stod Miyazaki uden job og uden kommende filmprojekter, og ikke lang tid efter skabte han Nausicaä, men hurtigt fik han nye filmprojekter. Derfor udkom første kapitel på 18 sider først i februar-nummeret af Animage i 1982.
Mangaen blev hurtig populær, og efter 16 kapitler gik Miyazaki i gang med at lave en anime om Nausicaä på opfordring af netop Toshio Suzuki. Nausicaä – fra Vindenes Dal fik premiere den 11. marts 1984 og gik sin sejrsgang verden over. 15. juni 1985 blev Studio Ghibli grundlagt af Toshio Suzuki, Isao Takahata og Hayao Miyazaki. Resten er historie!
En eventyrfortælling om en ødelagt verden
Nausicaä udspiller sig i en kaotisk verden ødelagt af krig. Her er menneskehedens civilisation gået tabt, og store dele af kloden er indhyllet i gift (miasma). Den magtsyge kong Vu fra det store rige Tolmekia ønsker at erobre det andet store kongerige, Dorok, og lægge beslag på de få naturressourcer, der er tilbage.
Vores unge prinsesse Nausicaä lever i Vindenes Dal. Det er en lille, men smuk dal fyldt med frodige planter og træer, der regeres af hendes aldrende far Jihl i harmoni med naturen. Desværre ankommer et krigsfly til dalen fra kongeriget Tolmekia. Nausicaä bliver derefter rodet ind i alle mulige problemer med soldaterne fra flyet. Sidst, men ikke mindst, så bliver hun kort tid efter nødt til at drage i krig, da Vindenes Dal er i alliance med Tolmekia, og så begynder Nausicaäs lange odyssé.
Prinsessen, der elskede insekter
Miyazaki har selv fortalt i adskillige interviews, at Nausicaä og hendes verden var inspireret af Richard Corbens Rowlf — en moderne nyfortolkning af Skønheden og udyret — og af den klassiske japanske fortælling fra Heian-perioden (794-1185) Prinsessen der elskede insekter (japansk: Mushi-mezuru Himegimi). Prinsessen vil hellere være sammen med sine behårede larvevenner end at bekymre sig om sit udseende, hvilket selvfølgelig var helt uhørt i denne periode af Japans historie.
Historiens hovedperson er også inspireret af den handlekraftige prinsesse med samme navn i Homers Odyssé, og endelig er miasmaen, som bl.a. har ramt Nausicaäs far, direkte inspireret af kviksølvsforureningen i Minamata Bugt. Katastrofen gav senere gav navn til Minamata-sygdommen, og var en af de første store forureningskatastrofer i verden.
Den europæiske inspiration
Nausicaä er ikke tegnet i datidens generiske manga-stil med overdrevne store øjne, forenklede ansigtsudtryk og simple landskabsskildringer. Miyazaki er derimod inspireret af europæisk tegneseriekunst, især franske Mœbius (Jean Giraud). Det er specielt Mœbius’ visuelt overdådige værk om den ensomme kriger Arzach, som rider gennem drømmende landskaber på en Pterodactylus-lignende flyveøgle, der har inspireret Miyazaki. Begge kunstnere bruger lys/skygge med dybde til at skabe et univers, der føles som en levende organisme. Hos Nausicaä er det skovene og søerne, som er levende organismer med deres egen selvstændige tænkende enhed.
Miyazaki lægger ikke skjul på hans inspiration fra Mœbius. Tegningen hér er tydeligt inspireret af klippelandskabet i Arzach.
Hvor Mœbius’ tegnestil har mere klare linjer med langstrakte landskaber, der fortsætter ud i uendeligheden, og stiliserede figurer i statiske positurer uden gengivelser af følelser, så bruger Miyazaki en mere blød og organisk streg. Hans landskaber er langt mere afgrænsede end franskmandens, og hans figurer har runde ansigter med fokus på gengivelser af følelser, og de er gengivet i naturalistiske positurer.
Miyazaki bruger typisk et meget tæt sidelayout med 6-8 rektangulære ruder per side, og når der skal vises fart og hurtige bevægelser, bruges skrå eller asymmetriske ruder med dynamiske linjer gennem felterne og masser af lydord for at højne intensiteten.
Lydordene er ikke oversat, så Cobolt har udstyret mangaen med en 6 siders guide til alle de brugte onomatopoiea.
Endelig er stort set alle ruderne fyldt ud til bristepunktet med detaljerede blyantstegninger (Mitsubishi Hi-Uni 4B og 6B blyanter), der ikke er rentegnet med blæk, hvilket er helt usædvanligt. Derfor brugte trykkeriet en monokrom brunlig serpia-farvet trykfarve i stedet for helt sort blæk, således at tegningerne trods fraværet af rentegning stadig står skarpt.
Svaret på klimakrisen og vejen til fred
En af grundene til, at Nausicaäs fiktionsunivers gør så stærkt et indtryk, er, at Miyazaki integrerer en bred vifte af inspirationskilder: Eventyrfortællinger, virkelige begivenheder, elementer fra fantasy og atomalderens sci-fi fra 60erne og 70erne. Desuden søger vores nysgerrige heltinde efter det samme som alle os andre, nemlig at forstå den verden, som vi lever i.
Her undersøger Nausicaä planterne for at finde svar på, hvad der får dem til at udsende miasma.
Nausicaä er en historie, der har mange vise ting at sige om vores nysgerrighed, aggression, grådighed og om naturens tilpasningsevne uden at være belærende. Gennem Nausicaäs lange rejse lærer vi om os selv igennem hende og hendes oplevelser, og frem for alt hvordan vi kan være en integrereret del af den naturlige verden med alverdens interessante dyre- og planteliv, som Nausicaä selv er det. Som et bud på, hvordan vi bør tilpasse os for at redde vores klode, kunne historien dårligt være mere relevant midt i 2020ernes klimakrise og krige.
I Japan er de 59 kapitler samlet i 7 tankōbon, og serien er oversat og udgivet i alverdens udgaver overalt i verden. Hidtil har serien solgt over 19 millioner eksemplarer på verdensplan, så det er glædeligt, at den nu også kan læses på dansk, oversat af den yderst kyndige Mette Holm. Forlaget Cobolt planlægger at udgive de tre efterfølgende bind af Nausicaä med ca. et halvt års mellemrum. Så læs venligst første bind til hudløshed ligesom mig, og glæd dig til marts næste år, hvor andet bind af denne vidunderlige og smukt tegnede manga udkommer.
