New Age
Peter Kielland er tilbage og ligner sig selv ved ikke at ligne ret mange andre.
New Age er Peter Kiellands opfølger til Pingpris-vinderen Hr. Gris og handler om … grise. Grise i alle livets faser. Menneskelivets naturligvis, da grisene går oprejst på bagbenene, er klædt i tøj, bor i huse og i et og alt opfører sig, som var de mennesker.
New Age handler om alder fra ungdom til alderdom, hvor man følger tre generationer af en grisefamilie. Den gamle far er på plejehjem, men mindes undervejs sit mere aktive liv. Den mellemste har familieliv med kone og en stor dreng, der fuldender de tre generationer, som tegneserien kredser om. Derudover er det vanskeligt at give et decideret handlingsresume, da Kielland lader historien springe frem og tilbage imellem de tre personer og forskellige faser i særligt den ældstes liv.
En gris fødes!
Emnerne er det lettere at pege på, hvor livets cyklus er i hovedsædet suppleret med utroskab, jalousi, børneopdragelse, savn og at livet skal leves, mens man har muligheden. Den er opdelt i afsnit af varierende længde fra fire sider op til seksogtyve. Nogle er lette både at læse og forstå, andre bliver til drømmeagtige og symbolfyldte sekvenser, hvor læseren virkelig kommer på arbejde. Da New Age er ordløs, er man som læser hele tiden 
nødt til at være årvågen, selv om Kiellands billedside som udgangspunkt er helt tydelig. Med sin stramme, hårdtoptrukne konturstreg står siderne klart sort på hvidt med nuancer af grå. Det er umuligt ikke at tænke på og sammenligne med amerikanske Jim Woodrings ordløse tegneserie om Frank, da de tydeligvis er beslægtede. Tættest i de mere drømmeagtige sekvenser, hvor særligt en sort djævlefigur er tæt på at være planket direkte fra Woodring.
Som læser skal man være indstillet på selv at yde en indsats, før New Age folder sig ud. Man får ikke en historie fra A til Z proppet ned i halsen, og der er hverken hjælp ift. kronologi eller tolkning. Personerne derimod står skarpt optegnet som individer, der er ret forskellige i de tre livsfaser. Der er masser af humor og eftertænksomhed i tegneserien. Det kræver dog at man sætter læsetempoet godt ned, og enten bladrer flittigt frem og tilbage eller læser den et par gange.
