Huda F er du? + Det kan arrangeres
Livet som ung muslimsk kvinde formidles med masser af humor i Huda Famys selvbiografiske tegneserier, der fortæller ligefremt om racisme, identitetskriser og arrangerede ægteskaber. Det er forfriskende.
Huda F er du? og Det kan arrangeres, skabt af amerikanske Huda Fahmy, vil helt sikkert forarge nogen både form- og indholdsmæssigt, med sin forsimplede streg og emner som arrangerede ægteskaber og racisme, hvorfor jeg selvfølgelig har glædet mig til at anmelde dem.
Begge bøger er letlæste, humorfyldte og underholdende på den der teenagebog-agtige måde. Både det visuelle og sproget i tegneserierne har en snert af amerikansk sitcom over sig, især i dialogen der karikeres yderligere af f.eks. effekter som mørklagte frames, kun med en lysstribe hen over øjnene, for at understrege en karakters intensitet i blikket. Sproget er kækt og vittighedsfyldt, med masser af selvironi og sidebemærkninger. Det får de alvorlige emner som identitetskrise, racisme, arrangerede ægteskaber og sammenstød mellem kulturelle normer til at glide let ned. Det er temaer som samfundsdebatten kan have svært ved at håndtere, så det er skønt hvor ligetil Huda Fahmy præsenterer det.
Huda F er du? er en, på mange måder klassisk, coming of age historie om en ung piges rejse mod at finde sin identitet, og al den ængstelse og usikkerhed der følger med i den proces. Forskellen på denne historie og de fleste andre i samme genre er, at den handler om en muslimsk pige.
Den unge Huda-karakters familie flytter og hun starter på en ny skole, hvor hun for første gang oplever ikke at være den eneste tørklædebærende pige. Det får hende til at indse, at hun hidtil lagde en stor af sin identitet i at være muslim og gå med tørklæde, og hun skal nu til at finde ud af, hvem hun egentlig er, gennem bl.a. at undersøge, hvad hun kan lide og ikke kan lide at lave. Huda Fahmy adresserer flere steder den racisme Huda-karakteren møder i sin hverdag, i en let og elegant tone, ofte krydret med humor. Det varmer mit hjerte at se skønlitteratur, der formår at formidle, hvad racisme kan være, og hvordan det kan føles på en let forståelig måde.
Det kan arrangeres handler også om Huda midt i en speciel livsforandring, denne gang ægteskabet. Huda Fahmy fortæller gennem sin Huda-karakter, hvordan det kan føles at vokse op i et samfund der har et sæt normer for kærlighed og ægteskab, og samtidig familiært og religiøst at tilhøre et andet normsæt.
Huda er nu en ung kvinde, og ser sine veninder og søstre blive gift en efter en. Hun har svært ved at forlige sig med den måde de har valgt deres ægtefæller på, men samtidig føler hun sig heller ikke tilpas i at date sådan som hendes ikke-muslimske venner gør. Så hvordan skal hun egentlig finde sig en livspartner? Det undersøger hun gennem bogen. Hovedfokus er på normer for hvordan man finder kærligheden og udfoldes bl.a. i en sammenligning af dating versus det arrangerede ægteskab som koncept.
Huda Fahmys streg er naivistisk og enkel. Ved første øjekast kom jeg til at tænke på Marjane Satrapis streg, som også er meget ren og enkel, og som også behandler emner om at føle konflikter omkring familien og samfundets normer – men Huda Fahmys udgangspunkt er langt mere humoristisk og hun tager også den simple streg skridtet videre og helt ind i noget der ligner en grafisk facilitering af et bestyrelsesmøde.
Desværre formår Huda Fahmy ikke at bruge sine stilvalg som tekniske greb til effektfuldt at forstærke sine budskaber.
Sammenlignelige tegnere som f.eks. Sarah Andersen (Sarah’s Scribbles) eller Celeste Mountjoy (filthyratbag) tegner også meget stiliseret, men bruger formen som en mulighed for at forstærke og overdrive ansigtsudtryk og kropssprog. Her har Huda Fahmy bl.a. låst sine udtryksmuligheder ved at hoved karakterens øjenform og brille er en og samme ting, og hendes mulighed for at bruge øjnene til at forstærke ansigtsudtryk bliver derfor stærkt begrænset. På samme måde virker hun til at veksle mellem et ret lille repertoire af måder at tegne munde på, som også indsnævrer følelsesspektret hos karaktererne.
Man kan godt mærke at Huda F er du? er Huda Fahmys første længere tegneseriefortælling , for man skal cirka halvvejs ind i historien, før den for alvor går i gang. Pacingen er generelt lidt ved siden af, og fortællerstemmen føles af og til lidt akavet og snublende i formuleringerne, og finder først rigtigt formen undervejs. Den form fungerer til gengæld rigtig godt og fortsættes med sikker hånd i Det kan arrangeres, som også starter i et højere tempo og på en langt mere fængende facon.
Huda F er du? er spækket med jokes, og dem er der skruet lidt ned for i Det kan arrangeres, hvor humoren mest ligger i fortællerens tone. Alligevel er det ikke bøger, der rent faktisk får mig til at grine. Til bøgernes forsvar er der en del referencer i humoren, som jeg måske ikke fanger, fordi jeg ikke er en tørklædebærende muslimsk kvinde. Jeg tænker, at nogle af de mere raffinerede jokes vil blive bedre modtaget af mennesker, der rent faktisk har erfaringer fra den type miljø, som bøgerne foregår i.
Om humoren fungerer bedre på engelsk, ved jeg ikke. For humor er noget af det sværeste at oversætte, og fordanskningen er desværre ikke imponerende. Flere gange er selve punchlinen i en joke fejloversat, så joke eller kontekst ikke giver mening. Et åbenlyst eksempel på, hvor oversættelsen spænder ben for forståelsen er på s. 47:
Det er svært at fange pointen i samtalen, men jeg er ret sikker på, at pigernes dårlige vittighed burde forstås som en racistisk reference til bådflygtninge og det amerikanske udtryk ”fresh off the boat”. Den betydning går tabt, fordi ordet ”boat” er oversat til ”jolle”, som får én til at tænke på lystfiskere eller robåde og dermed blive forvirret. Det er en skam, at oversættelsen lader så meget tilbage at ønske. For jeg tror ellers at bøgerne kunne blive et kæmpe hit blandt præteens og teenagere, hvis oversættelsen sad lige i skabet. Forhåbentligt spænder det ikke alt for meget ben for tegneseriernes succes.
Uanset hvad, er det dejligt at se tegneserier med en tørklædebærende hovedkarakter, og en ditto tegneserieskaber der står bag. Tegneseriemiljøet i både ind- og udland har et påfaldende fravær af tegneserieskabere med minoritetsbaggrund, særligt af den tørklædebærende slags, og statistisk må der jo gemme sig mange flere derude. Så det er godt at se en af dem få plads, og blive set og hørt. Huda Fahmys bøger er bestemt et frisk pust og værd at læse, trods alt.
