Hver dag starter det forfra
Maren “Marens Blog” Uthaug gæsteanmelder kollega Line Jensens tegnede dagbog fra barselsland, “Hver dag starter det forfra”.
Man kunne forfalde til at synes, at man ikke gider høre på flere barslende kvinder, der skal tegne og skrive om baby og bleer og uha, hvor er det altså hårdt og dumme mand, der bare daffer på job og ikke aner, hvor hårdt det er med unger, der skal have rent tøj, sut og mad hver dag. Ja, hver dag. Hver eneste fordømte dag.
Men det ville være ærgerligt, for så går man glip af Line Jensens ’Hver dag starter det forfra’. Jensen er illustrator, mor til to blebørn og en teenager. Hendes mand er musiker og konstant på turné, hvilket efterlader hende med alt det, der skal gøres med småunger i huset – dem der har prøvet det, ved at det kræver, man er en slags superhelt. Oven i hatten får hun en dårlig fod og må styre mandskabet fra sofaen. Jeg er ikke i tvivl om, at det med foden er sandt, for både Jensens Instagram profil vidner om det, og bogen er desuden skåret, så det opfordres til, at læseren skal tro, alt er sket i virkeligheden. Så derfor har fodelementet selvfølgelig sin berettigelse, men det er slet ikke nødvendig for at få læseren til at forstå, at barselslivet er hårdt, alvorlig hårdt.
Jensen er historiefortæller og en glimrende éen af slagsen. Både i de små enkelte tegninger – og når man læser dem i én køre som en samlet historie. For gør man det, får man små godbidder med ungen, der konstant vil se Frost og barnefaderen, der hele tiden er på turné og derfor får spørgsmålet: ”Men far, hvor bor du egentlig?” Pointer, der bliver endnu bedre i bogform end i Jensens til nu foretrukne medie Instagram, hvor hun om ikke dagligt, så i hvert fald meget ofte, lægger en ny tegning ud.
Jensen har gjort, som så mange før hende: Hun har tegnet og skrevet sig igennem den elendighed, det er at være på barsel. Ja, elendighed. For som det så tydeligt fremgår i ’Hver dag starter det forfra’ består elendigheden i, at man elsker sine børn så ustyrlig højt, at der intet andet er at gøre, end at stå barslerne igennem med det formål, at alle børn lever, når man kommer ud på den anden side. I hvilken grad man selv gør det, er så sekundært.
Selv om vi har set mange andre mænd og kvinder kaste sig over samme projekt før, så vil man ikke fortryde at samle ’Hver dag starter det forfra’ op på sin vej gennem boghandleren. Om man så står i samme situation, druknet i bleer og gode intentioner, planlægger at gå i gang med at reproducere sig eller aldrig har set skyggen af en babybæ. I hvert fald hvis man godt kan lide at blive lukket ind i et andet menneskes univers og liv i den tid, det tager at læse bogen. Den er både velskrevet og velkomponeret, underholdende og giver lidt at tænke over. Så kan man jo eventuelt efterfølgende glæde sig over, at man selv kan få en tiltrængt pause senere i dag, uden at Frost igen bræger hen over skærmen.
