Tredjepladsen på “Tyve danske tegneseriefavoritter”-listen er en anarkistisk stribeserie, som er opkaldt efter sin skaber.
Før dette års Copenhagen Comics spurgte festivalen en lang række tegneserieskabere, oversættere, anmeldere, gallerister, forlæggere og andre, der beskæftiger sig professionelt med mediet, om deres danske tegneseriefavoritter. I alt 250 titler fandt vej til bruttolisten, og de 20 mest populære endte på udstillingen.
Bagefter blev nogle af stemmeafgiverne bedt om at begrunde deres favoritter. Teksterne, de skrev, kan nu læses her på Nummer 9.
Den danske tegneserie er først i nyere tid blevet begunstiget med ærværdige institutioner af den slags, som kan levere krudt til en rigtig kanon – professionelle uddannelser, specialiserede kritikere, akademiske tegneserieforskere og så videre. Derfor er der heller aldrig opstået en bredt anerkendt dansk tegneseriekanon. Listen her giver et bud på, hvilke værker, der nyder højest agtelse i tegneseriemiljøet.
—
3. Strid
af Jakob Martin Strid, 2000-2003
I år 2000 introducerede Politiken sine læsere for en pudsig lille fyr med strithår ved navn Strid. Bag Strids nuttede udseende gemte sig en provokatør og samfundsrevser. Tegneren Jakob Martin Strid (f. 1972) havde før tegnet for Socialisten Weekend, og i avis-striben Strid var det oftest borgerlige politikere og borgerlige synspunkter, der blev gjort grin med.
Brian Mikkelsen var fanget i modellervoks og Søren Pind kom på visit og var absurd kompromisløs. Anders Fogh og George Bush var svagt begavede fjolser. Satiren kunne være kras, men altid med en befriende selvironi. Som i episoden, hvor Søren Espersen nægter at tale med Strid, fordi “han kender hans metoder”: Han er ret sikker på, at Strid bare vil smide en lagkage i hovedet på ham. Modstræbende går han dog alligevel med til at deltage i en dialog – og selvfølgelig kyler Strid øjeblikkeligt en lagkage efter ham.
Strid huserede kun et enkelt år i Politiken, før den stoppede. Men efter et års pause vendte serien pludselig tilbage i 2002. Jakob Martin Strid tillod aldrig, at hans stribeserie blev forudsigelig – så hellere gå linen ud – og nu var læserne også med ved tegnebordet, når Strid kæmpede med at finde på dagens Strid-stribe.
Serien blev “meta”, som vi alle øffede engang. Humoren blev mere og mere syret, og den eksperimenterende avis-stribe endte et helt andet sted, end den startede. Strid fik besøg af en tvilling, fik storhedsvanvid og klonede sig selv – men hans ustyrlige poder ville hellere lege Vietnam-krig. Til sidst kunne nærmest alt ske i Strid. Galskaben var ikke altid til at blive klog på, men der var altid noget at tænke over.
Efter endnu et år stoppede serien endeligt i Politiken i 2003, mens Strid stadig var på toppen.
– Jakob Albrethsen, tegneserieskaber
