Modkultur og god dansk hygge præger andenpladsen på “Tyve danske tegneseriefavoritter”-listen.
Før dette års Copenhagen Comics spurgte festivalen en lang række tegneserieskabere, oversættere, anmeldere, gallerister, forlæggere og andre, der beskæftiger sig professionelt med mediet, om deres danske tegneseriefavoritter. I alt 250 titler fandt vej til bruttolisten, og de 20 mest populære endte på udstillingen.
Bagefter blev nogle af stemmeafgiverne bedt om at begrunde deres favoritter. Teksterne, de skrev, kan nu læses her på Nummer 9.
Den danske tegneserie er først i nyere tid blevet begunstiget med ærværdige institutioner af den slags, som kan levere krudt til en rigtig kanon – professionelle uddannelser, specialiserede kritikere, akademiske tegneserieforskere og så videre. Derfor er der heller aldrig opstået en bredt anerkendt dansk tegneseriekanon. Listen her giver et bud på, hvilke værker, der nyder højest agtelse i tegneseriemiljøet.
—
2. Thorfinn I-II
af Claus Deleuran, 1971-1974
Da Claus Deleurans Thorfinn startede som ugentlig strip i tidsskriftet Politisk revy i 1971, ramte den unge tegner fra første færd rent ind i hjertet på både store og små i det lille land der var hans.
En national hæder af Matador’ske dimensioner kom aldrig på tale, da hans udgangspunkt var datidens venstresnoede heksekeddel efter ungdomsoprøret, og selvom han straks voksede ud af den politiske tegneseries snærende bånd, hørte Thorfinn naturligt hjemme på den fløj. Først efter en lang vandring videre over Corsaren, Information og til sidst Ekstra Bladet blev det til danmarkshistorie og så for hele folket.
Men Deleuran indskrev sig aldrig i nogen tradition, hans serier lignede hverken noget før eller siden. Ok, der var vel lidt Rasmus Klump bygger skib over Thorfinns fund af den enorme romtønde på stranden, som han omdannede til en lille forstadsvilla helt i seriens begyndelse, men kapitalistbekæmpende pirater, lindorme som skider toppolitikere af bare skræk og kærestepar på hashomtåget stjernefart var snarere kære børn af deres tid.
Og måske er sammensmeltningen af det tidsløse og det tidstypiske grunden til, at det første bekendtskab med denne frivole hygsomhed blev den første kærlighed, man aldrig helt kunne slippe, og som siden ustandselig har sendt Rejsen til Saturn ind på førstepladsen på alskens lister over Danmarks bedste tegneserie gennem tiderne.
Men Thorfinn var mit første møde med Claus Deleuran, og som den første store kærlighed står den stadig urokkelig.
– Mårdøn Smet, illustrator og tegneserieskaber
