Dansk tegneseriehistorie for begyndere. I tre artikler gennemgår Erik Barkman og Kristian Bang Larsen de danske tegneseriers historie. Her i del 2 ser vi på det danske albumboom og rejser til både Saturn og gudernes rige Valhalla.
8. marts 1979 udkom første bind af albumserien Valhalla. Lanceringen var uhørt ambitiøs: Medierne blev bombarderet med opfindsomt markedsføringsmateriale, vikinge-cosplayere vandrede i parade gennem København og hele 100.000 eksemplarer blev trykt på dansk, svensk, norsk og islandsk.
Nye oplag fulgte hastigt efter. En skandinavisk bestseller-serie var født.
Valhalla var fra starten tænkt som et nordisk svar på Asterix. Danmark var midt i et albumboom, hvor klassiske fransk/belgiske serier blev importeret til tonerne af klingende kasseapparater: Det var i denne periode, at danskerne blev udråbt til det mest tegneserielæsende folk i verden – målt i forhold til indbyggertallet.
De fleste forlag var tilfredse med at licensere og oversætte de frankofone bestsellere. Henning Kure, redaktør på forlaget Interpresse, havde større ambitioner.
Det var Kure, der udtænkte og var medforfatter på Valhalla, og det var ham, der hyrede gymnasieelev Peter Madsen til at tegne serien. Hvert album tog udgangspunkt i en mytologisk fortælling om de nordiske guder, tilsat uhøjtidelig komik og ramasjang i børnehøjde.
Peter Madsen etc.: Valhalla 3, Odins væddemål
Politistaten Valhalla
Bind 3, Odins væddemål (1982), er et af seriens bedste. Gudernes høvding, den vise Odin, er utilfreds med de krigere, der hentes fra slagmarken til efterlivet i Valhalla. Han vædder med sine dødsengle om, at han kan gøre det bedre, og drager ud for at finde mægtige krigere. Men det er lettere sagt end gjort; og mens alfaderen er væk, overtager hans brødre Vile og Ve magten i Valhalla og forvandler gudernes hjem til en regulær politistat.
Odins væddemål havde fire krediterede forfattere: Henning Kure, Per Vadmand, Hans Rancke-Madsen og tegner Peter Madsen selv.
Sammen skabte de et album, der var proppet til bristepunktet med vittige replikker, fysisk komik og gæsteoptrædener fra både klassiske nordiske helte som Regnar Lodbrog og moderne fiktionsfigurer som Conan Barbaren. Hele herligheden kulminerede selvfølgelig i et episk, Asterix-agtigt slagsmål.
Det var også det første Valhalla-album, hvor Peter Madsens tegninger kom på omgangshøjde med de fransk/belgiske forbilleders.
Før han startede på bind 3, var tegneren på interrail, og han besluttede sig for at besøge idolet Jean Giraud/Moebius, der dengang boede i Pyrenæerne. Mesteren tog pænt imod den unge dansker og kiggede også på Valhalla: Han havde rosende ting at sige, men var ikke imponeret over Madsens rudimentære naturskildringer.
Giraud rådede sin fan til at studere virkelige miljøer for inspiration. Det ses tydeligt i Odins væddemål, at Madsen tog rådet til sig.
Peter Madsen etc.: Valhalla 3, Odins væddemål
Albumboomet
Valhalla løb over femten bind og kulminerede i Vølvens syner (2009) med den nordiske mytologis slutpunkt, ragnarok. Med tiden blev serien flottere, mere alvorstung og mindre sprudlende, men som helhed er den ubetinget et hovedværk i dansk tegneseriehistorie.
Sussi Bechs Nofret.
Seriens succés åbnede døren for en lang række fransk/belgisk-inspirerede album til børn og unge.
Sussi Bech hentede fx inspiration hos Hergé og hans disciple i Nofret (1986-2022), en ambitiøs serie om en kretensisk prinsesses eventyr i det gamle Egypten; og Niels Søndergaard og Ole Comoll Christensen sendte en dansk detektiv på Linda og Valentin-inspirerede eventyr i Dimensionsdetektiven (1991-2010).
Ole Comoll og Niels Erik Søndergaards Dimensionsdetektiven 3, Det tredje øje
Andre serier spejlede den forkærlighed for historiske dramaer, som også prægede 80ernes fransk/belgiske marked.
Folkeskolelærer Orla Klausen viste vejen med serier om danske antihelte fra 1600-tallet, særligt Jens Langkniv (1981-1983) og Gøngehøvdingen (1989-1993), begge baserede på klassiske danske eventyrromaner.
Hesseldahl, Roland og Rehr: Danmark besat, bind 1
Og tættere på nutiden tegnede de ambitiøse serier Danmark besat (1990-1995), Danmark befriet (1995) og Kold krig (1996-1997), alle med manus af Morten Hesseldahl, et kalejdoskopisk portræt af Danmark under og efter anden verdenskrig.
Samtlige seriens otte album var tegnet af flittige Niels Roland, som på egen hånd var en af 1980ernes mest markante tegneserieauteurs.
Han specialiserede sig i satiriske samtidsskildringer af yuppier, borgerdyr og kunstnerspirer, typisk centreret omkring Robert Altman-agtige ensembler: Rockbandet i New Roses Rock (1987), skærmtroldene i Succes (1988), de gamle gymnasiekammerater i Firbenenes by (1988).
***
Tegnere uden grænser
Peter Snejbjerg og Teddy Kristiansen havde begge markeret sig med ambitiøse, amerikansk-inspirerede tegneseriealbum i Danmark, før de i 1992 bidrog til en ny Tarzan-serie for det amerikanske forlag Malibu.
Tarzan: Love, Lies and the Lost City blev ingen salgssucces.
Til gengæld skaffede den danskerne en lang række amerikanske opgaver, særligt for DC: Kristiansen tegnede bl.a. House of Secrets og Grendel Tales, Snejbjerg bl.a. The Books of Magic og Starman. I dag deler de deres arbejdstid mellem dansk-, engelsk- og fransksprogede udgivelser.
Netop det fransk/belgiske marked er i stigende grad aftager af danske streger.
Terkel Risbjerg har tegnet mere end ti graphic novels med manus af sin franske hustru Anne-Caroline Pandolfo, veteranen Henrik Rehr har illustreret tegneseriebiografer om Tolstoi og Dostoievskij, og Søren Mosdal har bl.a. lagt billeder til graphic novels om Basquiat og Andy Warhol-musen Candy Darling.
Det er ikke værker, der skriver sig ind i en specifikt dansk tegneseriehistorie; men så længe det er umuligt at leve af at udgive tegneserier i Danmark, kan man dårligt fortænke de dygtigste tegnere i at søge arbejde andetsteds.
***
Op fra undergrunden
Ved siden af de polerede, bandes dessinées-inspirerede album løb en anden hovedstrøm i den danske tegneserie. Den var tegnet af en forsamling utilpassede enere, som var rundet af både ældre danske serier og amerikanske underground-provokatører som Robert Crumb og Gilbert Shelton.
Undergrundstegnerne var på én gang antiautoritære anarkister og lune humorister.
Som Rune T. Kidde, der startede sin karriere som vrængende boheme og endte som folkekær parodist af alt, hvad der var lige lovligt ophøjet, fx litterære klassikere. Eller den unge Mårdøn Smet, hvis grænsesøgende striber trodsede alle tænkelige tabuer; siden blev han Mumitroldene-tegner og børnebogsillustrator.
Peter Kielland-Brandt: Fisk
Den lidt yngre Peter Kielland-Brandt blev aldrig folkekær, til gengæld var han forud for sin tid.
Hans eksperimenterende streg trak på både billedkunst og undergrund, og med egensindige, ambitiøse album som den ordløse Fisk (1994) – hvis fortælling fulgte i hælene på en tobenet fisk fra jordklodens fødsel til dens undergang – var Kielland-Brandt Danmarks første væsentlige art comics-tegner.
Men først, størst og danskest blandt undergrundstegnerne var Claus Deleuran.
Claus Deleuran: Rejsen til Saturn
Hverdagens helte
Deleuran debuterede allerede i 1972 med Thorfinn, den underfundige fortælling om en ung mand, der flytter ind i en romtønde.
Rødderne i den danske tegneserietradition var tydelige: Albummet startede med en lang sekvens, hvor Thorfinn bygger sit romtøndehus, præcis som Rasmus Klump byggede skib tilbage i 1951, én planke ad gange. Og formsproget mindede ikke så lidt om Storm Ps, med korte ben, kartoffelnæser og runde maver.
I firserne blev Deleuran folkeeje i Danmark, blandt andet som tegner på tabloidavisen Ekstra-Bladet.
Han døde af en hjerneblødning i 1996, kun 49 år gammel, midt i arbejdet med 9. bind af sit livs tegneserieværk, Illustreret Danmarkshistorie for Folket. Over 400 sider nåede han at signere, fra Big Bang til og med vikingetiden.
Men i dag huskes tegneren allerbedst for et anarkistisk album fra hans vilde ungdom: Rejsen til Saturn (1977).
Claus Deleuran: Rejsen til Saturn
Deleuran påbegyndte arbejdet på albummet allerede som seks-årig, og han genoptog det, da han var 12. Beviset kan findes i nyere udgivelser af tegneserien, hvor man ser den unge Deleurans første versioner af scener fra albummet, tegnet på affaldspapir fra barndomshjemmet. Hans tegnestil som tween var en mindre poleret, men fuldt genkendelig udgave af den voksne Deleurans streg.
Rejsen til Saturn er fortællingen om en småbøvet bande gennemsnitsdanskere, der bliver sendt til Saturn for at indlemme planeten i kongeriget Danmark.
Deres færd er fuld af overraskelser: Besætningen bliver jagtet af en rumdrage, de udkæmper drabelige slag med de lokale på Saturn, og de farer til himmels og hilser på Gud – en sekvens, som udløste blasfemi-anklager fra fundamentalistiske kristne.
Men albummets plot er langt hen ad vejen underordnet.
Ethvert tilløb til suspense bliver punkteret af sjofle vittigheder og pilsnerbranderter. Det handler om rejsen, ikke destinationen – og allermest handler det om dem, der rejser. Mod slutningen af albummet findes en lang og mærkeligt rørende montage, hvor besætningsmedlemmerne vender tilbage til hverdagen: Arbejder på fabrik, pløjer marker, studerer. Deleurans helte er ikke spejderdrenge og supermænd, forstår vi.
Det er hverdagsdanskeren, tegneren hylder, majestætisk i sin ydmyge menneskelighed.
