Radio Rackham: Tegneserieåret 2023

Reply

Tak for superfed postcast, fyldt med interessante betragtninger, skarpe holdninger, og anbefalinger af tegneserier jeg nu vil opsøge.
Jeg er ikke engang nået halvvejs, men jeg har taget mentale noter hen af vejen, selvfølgelig primært til steder hvor jeg er uenig med den ene eller den anden. Så de kommer her:

Felix når jo både at komme med skarpe takes og trække dem tilbage igen. At der kommer flere, både danske og oversatte serier, i disse år, er et faktum, og jeg har lige publiceret den store dataanalyse her: https://nummer9.dk/artikler/tegneseriedanmark-i-tal/
Og overordnet set må jeg sige, at jeg ikke synes at der udkommer færre GODE danske serier i disse år, end der gjorde for fx 10 år siden, men måske heller ikke særlig mange flere. Til gengæld kommer der, som også Erik Barkman pointerer, åbenlyst flere gode og spændende danske debuter.

Jeg har desværre ikke læst særlig mange af de mange især udenlandske serier der anbefales, men er dog lige kommet igennem Tamaki-kusinernes Roaming, som jeg halvkedede mig jævnt igennem. Jeg ELSKEDE ”Den her sommer”, men Roaming bruger imho 400 sider på en historie der kunne være blevet fortalt på max 100, og den meget stiliserede stil Jillian Tamaki bruger her, skaber en distance til personerne og det er skidt for det er nærvær Tamakierne excellerer i.

Super spændende diskussion af Nordisk råd prisen til Joanna Dranger, men når Fremtidens Araber ikke har fået mere opmærksomhed i DK ift. dens succes i Frankrig, tror jeg nu mest det handler om at den taler ind i en fransk debat også i forholdet til tidligere kolonier, immigration i Frankrig osv. Det er også mange store væsentlige samfundsdebatterende fx fransk og tyske romaner, der oversættes og så overses i Danmark. At det er en tegneserie er nok en del af forklaringen, men ikke hovedforklaringen.

Og bare for at koble jeres diskussion om litterær anerkendelse til Roaming: den primære grund til at serier som Roaming og Ørn kan få så enormt høje sidetal er jo, at de ofte har meget få billeder per side. Det gør selvfølgelig at man kan få nogle tegneserier der fysisk ser enormt ”bogagtige” ud, fordi de er små og tykke, med de muligheder det giver for at blive betragtet som ”litterære” som det åndssvagt nok giver, men jeg synes ofte man mister kunstformens mulighed for at lade være side være et forløb, en lille fortælling i den store (selv om der selvfølgelig er masser af undtagelser, flere danske serier kommer mig i hu).

Jeg truer med flere noter, når jeg har hørt resten 😊

Reply

Tak for kommentarerne Kristian! Alt sammen stof til eftertanke. Jeg må sige, at jeg står ved, at en stor del af grunden til at Fremtidens araber ikke er slået igennem mere eftertrykkeligt på dansk er, at det er en tegneserie. Jeg er helt med på den specifikt franske kontekst, men fortællingen står jo meget klar og adresserer problematikker, der er helt velkendte herhjemme.

At Sattouf er tegneserietegner er vel egentlig både en styrke og en svaghed i den forbindelse: i hjemlandet tror jeg det i høj grad har været med til at sikre succesen, pga. nyhedsværdien men også fordi han qua sin valgte form kommunikerer så klart, mens potentialet i Danmark stadig er delvist urealiseret fordi formen simpelthen stadig ikke nye samme anerkendelse og synlighed.