Analyse. Vi dykker ned i de danske tegneserieudgivelser for perioden 2010-2022, med fokus på de oversatte serier.
Hvordan udvikler det danske tegneseriemarked sig? Kommer der flere eller færre tegneserier? Hvilke landes oversatte titler dominerer på det danske marked? Kommer der ikke flere og flere kvindelige tegneserieskabere til? Og hvordan er udviklingen, når det handler om offentlige støttekroner?
I denne og en række kommende artikler, vil jeg kigge på udviklingen inden for danske tegneserier siden 2010. Her begyndte Dansk Tegneserieråd nemlig at udgive en årlig hvidbog med oversigter over alle tegneserieudgivelser på dansk. Der er således et stærkt datagrundlag, som ikke findes for perioden inden. Hvidbogen er ikke udkommet siden 2019, men i årene efter har vi på Nummer 9 selv indhentet data på udgivelser i forbindelse med nomineringsprocessen til Pingprisen (som vi står for). Her har vi fået uvurderlig hjælp af Henning Visti, der stod for registreringerne til hvidbogen.
I denne første artikel vil jeg sætte fokus på de overordnede tal: hvor mange tegneserier er udkommet i perioden, og fra hvilke lande kommer serierne? Jeg vil kigge på hvilke tendenser der er inden for området, og hvad der kan forklare udviklingen. Jeg vil primært have fokus på de oversatte serier, mens jeg i næste artikel vil kigge på de danske serier.
Jeg ser her kun på tegneserier udgivet i bog- eller albumformat. Således er seriehæfter som Anders And & Co og Basserne ikke medtalt, ligesom jeg ikke kigger på tegneserier bragt i aviser, blade eller på nettet. Det er mit håb, at jeg vil kunne dække nogle af de tendenser i en senere artikel, men her er mit datagrundlag noget løsere end ved tegneserier i bog- og albumformat.
Som man kan se af ovenstående graf, udkommer der overordnet set flere og flere tegneserier i Danmark. Antallet af udgivelser varierer fra år til år, men tendensen er tydelig nok: I den første femårs periode fra 2010 til 2014 udkom der i gennemsnit 203 tegneserier i Danmark om året, i perioden 2015-2019 udkom der i gennemsnit 262 tegneserier om året, og over den seneste treårige periode fra 2020-2022 er gennemsnittet på 291 tegneserier om året. 2019, 2021 og 2022 er alle rekordår målt på antallet af udgivelser.
Men hvorfor udgives der flere tegneserier? For at få et bud på det, har jeg talt med journalisten Thomas Berger, der har fulgt den danske tegneseriebranche i over 30 år. Han har både skrevet om tegneserier og været tilknyttet en række danske forlag. For tiden freelancer han for forlagene Faraos, Fahrenheit og Egmont Story House som kommunikationsmand, oversætter og grafiker, så han kender branchen grundigt, både indefra og udefra, og han forklarer indledende at det, at der bliver udgivet flere tegneserier, ikke hænger sammen med, at der sælges flere tegneserier:
– Det man ikke kan se på tallene, er oplagene, og de er gået ned. De er lavere i dag, end de var for 10 år siden, og væsentligt lavere end de var for 20 år siden. Så der bliver udgivet mange flere titler, men den samlede stak af trykte tegneserier er ikke nødvendigvis højere, siger Thomas Berger.
Han er overbevist om, at de øgede antal udgivelser hænger sammen med produktionsvilkårene – at det er blevet billigere at producere og trykke en tegneserie.
– Med digital produktion og lasertryk kan det i dag lade sig gøre at udgive tegneserier med meget små oplag. Jeg har hørt om oplag fra de kommercielle tegneserieforlag helt ned på omkring 100 eller 200 eksemplarer, siger Thomas Berger.
– Så det kan faktisk være økonomisk rentabelt at udgive tegneserier i så små oplag? spørger jeg.
– Ja, hvis man kobler det sammen med det, at man kan producere sig til et overskud, forstået på den måde, at man ikke sælger særlig meget af hver titel, men hvis man producerer rigtig mange titler, så kan man godt få overskud på bundlinjen.
– Umiddelbart tænker man, at hvis tegneserier sælger dårligere end før, så må det være mindre attraktivt at udgive dem. Alligevel bliver der udgivet flere tegneserier end før. Det ligner et paradoks.
– Det ér et paradoks, men det er affødt af de produktionsmæssige faktorer jeg har nævnt, og så at tegneseriebranchen, og hele bogbranchen for så vidt, kører på ren passion. Selv de mest kommercielt succesfulde tegneserieprojekter er forretningsmæssigt hul i hovedet. Det ville være en bedre forretning at lægge dine penge og din arbejdstid i et produkt, der er reelt salg i. Så der kommer også flere og flere tegneserier, fordi alle involverede har passion for det, siger Thomas Berger.
Copenhagen Comics-effekten
Som man kan se på grafen, går det årlige antal udgivelser op og ned. Her er det bemærkelsesværdigt, at der ret konsekvent udgives flere tegneserier i de år, den københavnske tegneseriefestival Copenhagen Comics bliver afholdt. Copenhagen Comics blev i perioden afholdt i 2010 (under navnet Komiks.dk), 2013, 2015, 2017, 2019 og 2022. For alle årene gælder, at der blev udgivet flere tegneserier end i året før og året efter, og 2010, 2017, 2019 og 2022 er alle rekordår for antal udgivelser. Udgivere og skabere synes således at time deres udgivelser op til festivalen – også selv om den i perioden kun er blevet afholdt hvert andet eller tredje år.
I de senere år har festivalen oplevet øget konkurrence fra lignede arrangementer som Art-Bubble og Bogforum Comics, men det har ikke ændret på, at der er blevet udgivet flest tegneserier i Copenhagen Comics-år.
– Hovedparten af de kilder jeg taler med, har et dårligere salg på Art Bubble i Aarhus, end på Copenhagen Comics i København. Og Bogforum Comics er en fed event, men det er ikke nogen stor salgsvenue. Der er ikke så mange tegneserieforlag samlet samme sted, og kernepublikummet er groft sagt boginteresserede kvinder over 50. Så min påstand vil være, at Copenhagen Comics stadig har bedst fat i det tegneseriekøbende segment, og derfor er den event, det er mest interessant at udgive op til, vurderer Thomas Berger.
Fra 2022 af er københavnerfestivalen blevet en årlig genkommende begivenhed, og således forventes den ikke fremover at være med til at genere udsving i antallet af årlige udgivelser.
Passionsforlag
Der er ganske mange forlag der udgiver tegneserier i Danmark – typisk i omegnen af 40-50 forskellige forlag på et givent år. Størstedelen af de tegneserier der udkommer i Danmark, er oversatte titler. De fleste år tegner de sig for 70-75 % af alle udgivelser, og de danske udgivelser således for 25-30 %. Antallet af forlag der udgiver oversatte serier, ligger forholdsvis stabilt på mellem 16 og 22 forlag om året.
Overordnet set er det forholdsvis få forlag der står for langt de fleste udgivelser. I 2010 stod fem forlag, Faraos (23 udgivelser), Carlsen (47), Cobolt (25), Egmont (29) og Peoples Press Jr. (20) for 58 % af tegneserieudgivelserne. I 2022 stod ligeledes fem forlag, Cobolt (56 udgivelser), Zoom (56), E-voke (37), samt Forlaget Faraos og det Faraos-ejede Fahrenheit (36 i alt) for 53 % af tegneserieudgivelserne.
Her er det bemærkelsesværdigt, at tre af de fem forlag der udgav flest tegneserier i 2010 var store bogforlag eller mediekoncerner – Carlsen, Egmont og Peoples Press Jr. I 2022 var de fem forlag, der udgav flest tegneserier, alle rene tegneserieforlag. I starten af 2010’erne var der således stadig store mediekoncerner, der satsede på kommercielle serier til børn med store oplag og lave priser, som f.eks. Ben 10, Naruto og One Piece. I dag kan kun Egmonts Jumbobøger siges at høre til i den kategori af kommercielle satsninger på tegneserien som massemedie.
Branchen er i nyere tid præget af mindre forlag, drevet af én eller to ildsjæle. I perioden er mange, også halvstore tegneserieforlag, både forsvundet og kommet til. I begyndelsen af 2010’erne var forlag som Aben Maler, G. Floy Studio og Donovan Comics alle markante spillere på markedet. I dag er de væk, mens forlag som Afart, E-voke og ShadowZone er kommet til. At forlag lukker, kan have både personlige og økonomiske årsager, men det vi kunne kalde ”ildsjæle”-modellen gør levedygtigheden lille, når stifteren trækker sig, fortæller Thomas Berger:
– Hvis økonomien var super god på et forlag som f.eks. Aben Maler, så kunne Steffen (P. Maarup, ejer af forlaget, red.) jo sælge det eller trække sig tilbage og lade andre køre det videre. Men det kan man ikke, fordi Aben Maler, Donovan Comics og mange andre tegneserieforlag kun hænger økonomisk sammen, fordi store dele af produktionen bliver kørt internt af ejeren – det værende sig opsætning, oversættelser, hjemmeside eller alt muligt andet.
Euroalbum dominerer
Hvor kommer tegneserierne så fra? Først og fremmest fra Europa, det vil sige de store fransktalende og til dels italienske og spanske markeder. De europæiske tegneserier har historisk stået stærkt i Danmark, og deres dominans er kun blevet større over de 13 år vi har data på.
I 2010 udkom 91 oversatte europæiske serier i Danmark, hvad der svarede til 37 % af alle tegneserieudgivelser – altså lidt over en tredjedel. I 2022 var tallet 190, svarende til 71 %, eller over to tredjedele. Det er en markant vækst, en fordobling, både når man ser på andelen af samlede udgivelser, og på væksten i antal udgivelser.
At de europæiske tegneserier står stærkt, er ingen overraskelse. Det er de lande og kulturer, der er tættest på Danmark, og samtidig betyder sprogbarrieren, at det er de færreste danskere, der kan læse serierne på originalsproget. Men væksten i titler er ikke desto mindre bemærkelsesværdig. Spørger man Thomas Berger, kan noget af forklaringen have at gøre med tegneseriekøberne, og noget med forlagene.
Tager vi køberne først, så er tegneserier i dag blevet så dyre og konkurrence fra andre underholdningstilbud så stor, at det ikke længere er unge, der køber dem. I stedet er det voksne mænd.
– Vi har ikke data på tegneseriekøbere, men jeg vil være overrasket, hvis ikke broderparten af køberne er mænd på mellem 35 og 60 år. Det er alle os, der er vokset op med franske album, og kender og holder af de tegneserier. Så væksten i udgivelser passer med det segment, der køber tegneserier, siger Thomas Berger.
Og forlæggerne ser ikke så anderledes ud end deres kunder.
– Det er jo passionsforlag. Og det ses også på valget af tegneserier, som folk vælger at udgive. Det er jo sjældent, de går ind i en rendyrket kommerciel satsning på en udgivelse. De har ofte udvalgt ting, som de selv synes er fede. Forlagsprogrammerne hænger generelt set relativt tydeligt sammen med forlæggernes smag. Og så kan man sige, der er kommet kamp om titlerne, qua der er så mange danske forlag, der udgiver europæiske tegneserier. Hvis du ikke slår hurtigt til på en ny fed europæisk serie, så gør en af de andre det. Det tror jeg også er med til at gøre, at der bliver udgivet flere og flere europæiske serier, siger Thomas Berger.
Hvorfor vil ingen udgive manga?
Ser vi på de nordamerikanske tegneserier, så udkommer der flere og flere frem til 2015, hvor bølgen topper med 56 udgivelser, for så at falde markant, og nå bunden i 2020, hvor der kun udkommer 15 – næsten en fjerdedel af hvad der udkom i 2015. Siden er tallet steget igen, ikke mindst fordi forlaget Fahrenheit/Faraos har sat kul på udgivelsen af superhelteserier på dansk.
For de japanske mangaserier er udviklingen endnu mere markant: i 2010 var 18 % af alle udgivne titler Manga, men derfra gik det hurtigt ned ad bakke, og fra 2014 til 2021 kom der stort set ingen japanske serier på dansk. Omvendt er det gået de nordiske serier – fra i mange år at ligge stabilt med ganske få udgivelser er tallet steget markant i 2022, hvor de 24 udgivelser fra vores broderlande er en fordobling i forhold til 2013, der var det hidtidige rekordår for nordiske tegneserier.
Skal vi forklare den geografiske udvikling, er det tydeligt, at forlagene betyder meget. Hele genrer har det med at leve og dø med et enkelt eller ganske få forlag.
At de japanske serier stort set forsvinder, skyldtes at Carlsen holder op med at udgive manga. Forlagets sidste serie, Naruto, lukkede i 2013 og ingen andre forlag tog over. Af amerikanske alternative og litterære serier udkommer der kun få efter Aben Maler lukker ned omkring 2017, ligesom at væksten i amerikanske superhelteserier i høj grad hænger sammen med Forlaget RW’s storsatsning på disse i 2015. Men i 2020 udgiver RW ikke længere serier i Danmark, og superheltene er for en stund næsten forsvundet. Ligeledes kan det lille boom af nordiske serier i 2022 især tilskrives forlaget Turbine, der er begyndt at udgive en række især norske serier for børn og unge. De senere års lille mangacomeback og lidt større superheltecomeback kan langt overvejende tilskrives udgivelser fra forlaget Faraos/Fahrenheit.
Man kan undre sig over, at genrer som manga og superhelte, der åbenlyst er populære blandt mange læsere, i perioden har haft svært ved at finde interesserede forlæggere i Danmark.
– Der er lidt forskellige forklaringer, alt efter om man taler Japan eller USA, fortæller Thomas Berger.
– Japanerne er udfordrende at have med at gøre. De stiller høje krav til korrekturgange, godkendelse og så videre, og dem kan små forlag simpelthen ikke honorere. Når Faraos og til dels Cobolt går ind i det igen, er det jo fordi, der er et marked, og de som forholdsvis store forlag har kræfterne og tålmodigheden for at få det til at lykkedes. For det kræver det, siger han.
– De amerikanske forlag kan også være tunge at danse med, bl.a. fordi de kan stille høje krav til minimumsoplag og minimums royaltybetalinger og lignende. De kan blive overraskede, når man fortæller dem, hvor lidt en tegneserie der har solgt 30.000 eksemplarer i USA, kan forventes at sælge i Danmark. Desuden kan hovedparten af de danske læsere forstå engelsk. Så skal du udgive noget fra USA, skal du helst gøre det relativt tæt på den amerikanske udgivelse, og helst til en pris der ikke er meget dyrere end originalen.
– Det gælder vel også japanske tegneserier, der jo også udkommer på engelsk?
– Det er også en udfordring. Men der har man dog fordelen af, at Manga i højere grad end superhelte henvender sig til yngre læsere, der ikke er så læsestærke på engelsk endnu, og derfor gerne vil have det på dansk.
Albummet står stærkt
Tallene taler et tydeligt sprog: de, der for år tilbage spåede den klassiske albumseries snarlige død, tog fejl. Klassiske tegneserie-albums fra især Frankrig og Belgien dominerer stadig på det danske marked, når vi tæller antal af udgivelser – og endda markant mere end de gjorde for 10 eller 12 år siden.
Og mens oplagene (som vi ikke har tal på) synes at falde, stiger antallet af udgivelser. Det gælder også for de danske tegneserier, som jeg ser nærmere på i næste artikel. Her ser billedet ellers ret anderledes ud end ved de oversatte udgivelser på en lang række punkter. Så læs med.
Del på
