Team Vildmark
Team Vildmark er en rørende og troværdig historie om at holde på hemmeligheder og om at føle sig udenfor et fællesskab.
Hvordan ville du reagere, hvis du oplevede nogen mobbe andre? Mange ville nok konfrontere personen, der sagde noget, men netop den konfrontation kan være svær at tage.
Og ikke mindre svær, når man er et barn.
Og hvor lang tid tør man lade gå, før man endelig tager bladet fra munden og siger sandheden? Hvor meget skade kan der nå at ske? Og hvad skal man gøre, hvis der ikke er nogen, der tror på, hvad man siger?
Det er netop de spørgsmål, der er essensen af Team Vildmark.
I bogen møder vi pigen Bosse, der går i klasse med Rio og Rigmor. Rio og Rigmor er to meget forskellige piger, men Bosse leger egentlig ok med dem begge. Hos Rio er der plads til fantasi, og her har Bosse medbestemmelse i legen, mens der hos Rigmor er flere regler, og her har Bosse ikke så meget at skulle have sagt.
Rios have er et vildnis, så pigerne beslutter sig for at lege Alene i vildmarken, hvor de leger, at de er på overlevelsestur i vildmarken. De går op i det med liv og sjæl. Rios storebror, Tof, går på en specialskole, der er ting han har svært ved, men pigerne tager ham med i legen, og det fungerer godt. Bosse får dog enkelte glimt af, hvordan han kan reagere, når han er blevet presset eller ikke får sin vilje, men hun accepterer ham som han er.
En dag skal Rio holde fødselsdag for klassen, og alle inviteres hjem i haven. Her er der leg og hygge, og alle kommer godt ud af det med hinanden, men Rigmor og de andre piger lægger hurtigt mærke til, at Tof er ”underlig”. På et tidspunkt overhører Bosse Rigmor sige noget grimt om Tof, og Rios mor bryder ind og skælder Rigmor ud.
Dagen efter går rygterne om, hvad Rios mor gjorde ved Rigmor, og de bliver vildere og vildere, og snart er det en stor sag mellem både forældrene og skolen. Selvom Bosse konfronterer Rigmor med, at hun har løjet, bliver hun bare grint af, og selv ikke Bosses mor tager hende seriøst. Rio og Rigmor ender med at skifte skole, så tiden går, og venskabet med begge piger glider langsomt ud i sandet. Ville det mon være endt anderledes, hvis Bosse havde sagt noget tidligere?
Som i Morten Dürrs Hviskeleg ser vi, hvor svært det er for børn at få sagt sandheden af frygt for, at de ikke vil blive taget alvorligt – og af frygt for hvilke konsekvenser det vil have at sige sandheden.
Team Vildmark giver os et indblik i et hverdagsliv, hvor relationer fylder rigtig meget, men at disse relationer kan være svære at navigere i. Hvor meget skal man ændre på sig selv for at kunne være i de relationer, og burde man ikke blive accepteret, som man er?
Samtidig fylder det at bagtale andre meget i bogen, og vi ser, hvor hårdt Bosse har det med at få sandheden frem, og hvor meget det piner hende, at ingen tror på hende. Jo længere tid der går, jo svære bliver det også – for er det hele for sent?
Illustrator Sofie Louise Dam, som også har illustreret Hviskeleg, har givet liv til fortællingen med en blanding af klassisk tegneseriestribe og almindelig tekst. Der er både helsides illustrationer, men også små nærbilleder af forskellige ting, der har en betydning netop der.
Hvor stregen i Hviskeleg er holdt i blå og gule toner, er der smæk på farverne i Team Vildmark. Selvom stregen kan virke lidt simpel, er der overraskende meget liv og stemning i billederne. Det er tydeligt at læse, hvordan karaktererne har det, ud fra kropssprog og ansigtsmimik. Forfatter og illustrators rolle må næsten ligestilles, da der er rigtig meget af historien, man kan læse ud fra billedsiden.
Team Vildmark er til alle børn i 10-14-årsalderen (deres voksne må også gerne læse med), der vil have en troværdig hverdagsfortælling om venskab, mobning og fællesskab. Den skildrer en situation som rigtig mange børn kan sætte sig ind i, og derfor er den en fin samtalestarter om hvordan man opfører sig overfor andre.