Rachels gave
En synsk kvinde i Paris i midten af 1800-tallet. En balletinstruktør i 1980’ernes København. En fotograf i nutidens London. Måske ikke umiddelbart opskriften på en sammenhængende fortælling, hvilket der dog i høj grad er tale om i Rachels gave, der kigger nærmere på forbindelsen mellem mennesker på tværs af tid og sted.
Powerparret Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg er tilbage på dansk efter en pause. Ikke at der var nogen oplagt årsag til pausen, for siden Løvinden udkom på dansk i 2017, har de sammen lavet tre tegneserier, hvoraf den ene altså nu kommer i dansk oversættelse.
Rachels gave er, ligesom parrets øvrige tegneserier, en enkeltstående udgivelse. Og en udgivelse i den finkulturelle ende af spektret, da det er skæbnefortællingen og den menneskelige psyke, der interesserer Pandolfo og Risbjerg. Der er derfor ikke noget action, ikke nogen holden læseren i hånden eller udpenslet morale. I stedet er der stille drama på de indre linjer og masser af små ting, der skal bemærkes af den 
opmærksomme læser.
Den første, og længste del af historien, foregår i midten af 1800-tallet, hvor den synske Rachel Archer begejstrer med sine evner. Det finere borgerskab forbløffes, gyser og fyldes med mistro, når Rachel kan læse et brev i en publikummers lomme, nævner deres børns navne eller ser en fare, der truer deres familie. Langsomt accepteres hendes evner og hun får bud fra højere kredse, der også vil underholdes af den mystiske kvinde. Selv er Rachel uden interesse i kvindens typiske liv med mand og børn, hun vil kun dele ud af sin indre evne. Selv ikke den mystiske Page, der måske – måske ikke – er sammen med hende, kan få hende til at fatte interesse for det mere almindelige familieliv. Efterhånden trættes hun dog af den simple gætteleg og publikums jordnære ønsker, for der må vel alligevel være mere i livet end dét.
Med en noget tvetydig slutning på første del skiftes der til København og derefter London i to kortere afsnit. Her er to kvinder, mere eller mindre bevidst, inspireret af Rachel Archer og i et par korte nedslag i deres succesfulde liv, trækkes der tråde tilbage til hovedhistorien. Det sker både helt eksplicit, men også ganske diskret, når fx et butiksskilt eller et billede spejler et tidligere, og på den måde viser tilbage til historien om Rachel Archer. Alt sammen vældig raffineret og tænksomt lavet. Der er et fortællermæssigt ambitionsniveau, som er forfriskende, hvis man ellers er til dén kvalitet, hvor der skal holdes vågent øje og bladres tilbage undervejs.
Risbjergs tegninger er som altid en kæmpe fornøjelse. Han mestrer det helt lette og løse med sin livlige streg, der helst ikke vil slå en lige linje. Han er økonomisk som en satiretegner, der med få strøg skal få et ansigt til at træde i karakter. Og han mestrer i høj grad det tunge mørke, hvor de sorte flader folder sig ud. Særligt flot er det, når han nøjes med at tegne skyggerne og en snedækket bys tage eller et ansigt træder ud fra de sorte flader. Jeg elsker hans billeder af byen, det være sig fortidens Paris eller det mere nutidige København og London.
Her behøvede han ikke spare på tegningerne af det gamle Paris, så det økonomiske har også sine begrænsninger. Selv om Rachels gave er i farver, så er sort dominerende i hovedfortællingen, mens de to andre bliver mere lyse og klare. Hele vejen igennem med en stemningsmættet farvelægning, der understøtter historien.
På bagsiden af albummet kaldes genren for magisk realisme, hvilket Rachels gave snildt kan placeres indenfor. Det gælder sådan set både Rachels evner og de steder, hvor drømmesekvenser blander sig med virkeligheden. Ligeledes er der er personer og ting i handlingen, der, efter endt læsning, fremstår som lidt mindre virkelige, end de gjorde, da man første gang lod øjnene glide hen over dem.
Bedømt ud fra de nu fire værker af Pandolfo og Risbjerg, der er udkommet på dansk, så er magisk realisme da også et fællestræk for dem alle. Så godt nok laver de enkeltstående værker, men at der er tale om et auteurpar med en genkendelig stil i både form og indhold, det er der ingen tvivl om. Rachels gave er en gave til den nysgerrige læser, der ikke har noget imod selv både at hente og servere på et sølvfad. Tilbage står kun ønsket om at få parrets øvrige udgivelser ud på dansk.
Del på
