Satiretegninger, flygtninge, flippermaskiner og en enkelt talende ørn. Det er tid til at kåre det 21. århundredes (hidtil) bedste danske tegneserier. Her er top 10.
En fjerdedel af det 21. århundrede er gået, og det er tid til at gøre status: hvad er århundredets 25 bedste tegneserier?
Vi har lavet to lister: en med de 25 bedste internationale tegneserier og en med de 25 bedste danske siden år 2000. De internationale kan læses her og her, ligesom første del af den danske liste allerede er bragt og nu følger anden del, med de 10 allerbedste danske tegneserier siden år 2000.
Det er i sagens natur en subjektiv liste, sammensat og skrevet af Nummer 9’s redaktionsmedlemmer Erik Barkman, Morten Tjalve og Kristian Bang Larsen med input fra Charlotte Fabricius, og den afspejler vores smag og vurderinger. Så byd endelig ind i kommentarfeltet med egne bud på udeladelser og fejlplaceringer.
Vi starter nedefra. Nummer 10 er…
10. Jeppe Sandholt: Ørn
(Fahrenheit, 2023)
På over 800 sider er Ørn en forrygende tour de force om at finde frem til den bedste udgave af sig selv og acceptere andre, som de er, i stedet for at ville lave dem om. I Ørn eksemplificeret ved hovedpersonen Thor med en maniodepressiv far og et ønske om at opdrage en talende ørneunge som sin hemmelige og lydige lillebror. Energisk og flydende fortalt af Jeppe Sandholt, der får de mange sider til nærmest at bladre af sig selv.
Læs vores anmeldelse, Morten Tjalves interview med Sandholt samt hvilken tegneserie, der ændrede Sandholts liv.
9. Philip Ytournel: Hvad føler du lige nu?
(Aben maler, 2016)
Den daglige satiretegning er en helt særlig størrelse, men Ytournel mestrer kunsten at spidde dagligdagens små og store trakasserier, de politiske såvel som hr. og fru Danmarks hykleriske eller navlebeskuende holdninger. Samtidig excellerer han i alt fra enkeltstående tegninger til større og helt store opslag (tegneserier, naturligvis) over flere sider og hans grove, gnidrede karikaturer er en uundværlig del af dagspressens kværnen. Nydes måske nok bedst helt frisk i et dagblad i nærheden af dig. Omvendt må man konstatere, at politikere forgår – langtidsholdbar satire består.
Læs vores anmeldelse og Felix Rothsteins videointerview med Ytournel.
8. Aksel Studsgarth og Daniel Hansen: Alva
(Afart, 2024-)
2020’ernes mest forrygende danske actionserie kom fra en uventet kant: Aksel Studsgarth, tidligere professionel VFX-kunstner, og Daniel Hansen, svensk storyboarder. Sammen skabte de en verden, hvor skyggefulde organisationer bekæmper små samfund af overvintrede skandinaviske sagnvæsener, ikke mindst titelpersonen Alva. Bind 1 sætter scenen med en ekspedition til det koldeste nord, og bind 2 trumfer med en hæsblæsende kosmopolitisk skrøne, der undervejs når at handle om både migration og minkskandalen. Studsgarth leverer hele herligheden med et eminent blik for de små særheder, der gør fortællingens figurer skæve og vedkommende, og Hansen illustrerer i en livlig, skitseagtig streg – med fænomenal sans for filmisk billedfortælling.
Læs anmeldelsen af Alva Odyssé og Erik Barkmans interview med Studsgarth.
7. Morten Dürr og Lars Horneman: Zenobia, Ivalu og Liv
(Cobolt, 2016, 2019, 2024)
Kombinationen af Lars Hornemans poetiske tegninger med markant, symbolsk farvelægning og Morten Dürrs tragiske og voldsomme historier viste sig at være en succes, der resulterede i tre rørende tegneserier. Umiddelbart lyder flygtningestrømmen hen over middelhavet, incest og selvmord i Grønland og klima- og teknologikrise ikke som opskriften på succes. Oversættelser til 19 sprog og en Oscarnomineret filmatisering taler dog deres tydelige sprog. Et konstant zoom på barnets oplevelser, et visuelt meget roligt koncept og voldsomme emner egnet til diskussioner i klasseværelset placerer dem trygt på listen over de 25 bedste tegneserier de seneste 25 år.
Læs vores anmeldelser af Zenobia, Ivalu og Liv samt Felix Ravns interview med Dürr og Horneman eller læs mere om Zenobia og Horneman i Kristian Bangs serie 10 fra 10’erne.
6. Rikke Bakman: Glimt
(Aben maler, 2011)
Egentlig skulle Glimt, Rikke Bakmans naivistiske skildring af en dag i sommerhus for 9-årige Rikke, have været en kompakt lille sag med fire billeder per side. I stedet besluttede tegner og forlag at fortælle historien ét billede ad gangen, og bogen voksede sig til et statement på 300 siders kraftigt papir i stift bind. Den lille mursten indvarslede en ny, billedkunstnerisk inspireret slags graphic novel og et demografisk skift i tegneseriedanmark, der hidtil havde været lidt af en drengeklub. Men den kan fint nydes uden at skele til signalværdien: Det er en præcist sanset og charmerende finurlig skildring af en række typiske barndomsoplevelser i et specifikt historisk øjeblik, som nok særligt vil ramme dem, der – som flertallet af Nummer 9-redaktionen – er omtrent jævnaldrende med Bakman.
Læs vores anmeldelse, Erik Barkmans interview med Bakman eller læs mere om Glimt i Kristian Bangs serie 10 fra 10’erne.
5. Rune Ryberg: Death Save
(Forlæns, 2019)
Fuglemennesket Bass og firbensfyren Rick er bedste venner. De spiller pinball, ryger græs og bager på damer, alt det har de til fælles. Men de er også forskellige. Rick har noget selvdestruktivt i sig, han fester, til det gør ondt; og Bass er begyndt at indse, at han måske bare er en fornuftig fyr, der gerne vil have en fremtid. Death Save er flittige Rune Rybergs foreløbige hovedværk, hvor hans livlige, Blutch- og Christoph Blain-inspirerede streg og dynamiske farvelægning spændes for en personlig dannelsesfortælling.
Læs vores anmeldelse, Henning Larsens interview med Ryberg eller se Kristian Bangs videointerview med ham.
4. Steven T. Seagle og Teddy Kristiansen: It’s a bird…
(Vertigo Comics, 2004)
Teddy Kristiansen har skabt sig et stort navn på den anden side af Atlanten ved at tilføre den amerikanske mainstreamtegneserie et skud europæisk ekspressionisme. Her står Superman-meditationen It’s a Bird som et hovedværk, der på en gang er en fortælling om en hemmelighed i forfatteren Stevens familie og en undersøgelse af verdens første og største superhelt. Malet dirrende og stemningsfuldt af Kristiansen, der viser sine superkræfter, når han skifter stil i hvert af Superman-afsnittene.
Kom med til Teddy Kristiansens tegnebord eller læs Mathias Wivels motivationstekst da Kristiansen modtog Pingprisens ærespris.
3. Nikoline Werdelin: Homo Metropolis
(Rosinante, 2013, 2014)
Hvis du vil vide, hvordan det var at være dansker i 2010-2014, så læs Homo Metropolis-striberne fra den årrække. Her gjorde serien et fireårigt comeback efter seks års pause, og Nikoline Werdelin skildrede igen skæve danske skæbner med sit knivskarpe blik for menneskelig dårskab og lige tilpas meget humoristisk overdrivelse. Intet menneskeligt var tegneren fremmed, alt fra influencerkultur til morbid krimifascination kom under (k)ærlig behandling. Og selv når Werdelins figurer er latterlige – det er de oftest – er de aldrig kun til grin: De spræller i livets net med så stor energi, at man kun kan beundre deres insisteren på at få det hele til at give en eller anden form for forskruet mening.
Læs vores anmeldelse af Homo Metropolis 2010-2012, Thomas Thorhauges interview med Werdelin eller mere om Homo Metropolis i Kristian Bangs serie 10 fra 10’erne.
2. Halfdan Pisket: Dansker-trilogien
(Fahrenheit, 2014, 2015, 2016)
Med sine beskidte, mørkskæve tegninger ligner Piskets Danskertrilogien ikke noget set i dansk tegneserie hverken før eller siden. Det samme gælder historien, hvori Pisket, som en anden Yahya Hassan, sætter spotlys på en del af Danmark, der sjældent selv kommer til orde, men må nøjes med at være prygelknabe i politiske dagsordener. I løbet af en treårig kraftpræstation udkom de tre bind, der fortæller farens historie om at være Desertør i Tyrkiet, Kakerlak som indvandrer i det danske samfund, før han til slut bliver Dansker. Dansker-trilogien blev en fortjent og prisbelønnet succes for Pisket i både indland og udland.
Læs vores anmeldelse af Desertør, Kakerlak og Dansker, Thomas Thorhauges interview med Pisket eller mere om trilogien i Kristian Bangs serie 10 fra 10’erne.
1. Karoline Stjernfelt: I morgen bliver bedre-trilogien
(Cobolt, 2015, 2020, 2025)
Sjældent er en debutant blevet taget imod med mere åbne arme af anmeldere, læsere og prisuddelere end tilfældet var, da første del af I morgen bliver bedre udkom i 2015. Stjernfelt pustede nyt liv i det velkendte historiske trekantsdrama om Christian d. 7., Caroline Mathilde og Johann Struensee, og gav særligt Caroline Mathilde en central placering i historien. På lige så imponerende vis lykkes det hende at komme i mål med det ambitiøse projekt, der voksede i omfang, imens hun selv udviklede sig som både tegner og fortæller. Som den fortjente krone på værket kåres trilogien hermed til at være den bedste danske tegneserie fra den første fjerdedel af det 21. århundrede.
Læs vores anmeldelse af Kongen, Dronningen og Lægen eller nogle af de mange interviews, vi har lavet med Stjernfelt gennem årene, fx i 2020 del 1 og del 2 eller 2024 og 2025. Endelig gennemgår Kristian Bang Kongen i serien 10 fra 10’erne.
