Zenobia er noget så sjældent som en dansk tegneserie om et aktuelt emne. Et knytnæveslag lige midt i solar plexus på dansk grænsekontrol og hjælp i nærområderne.
Da flygtningekrisen pressede på de danske grænser i efteråret 2015 gav Politiken en håndfuld lyrikere spalteplads i en række flygtningedigte. Nu et år senere, når der ikke længere går flygtninge rundt på de danske motorveje og den midlertidige grænsekontrol snart runder et år, kan man dog hurtigt lulle sig ind i hverdagens idyl igen. Det rusker Morten Dürrs og Lars Hornemans Zenobia godt og grundigt op i – og dermed har flygtningene igen via, kunstnerisk opmærksomhed, fået en humanistisk stemme.
Længerevarende katastrofer rundt om i verden ryger hurtigt ned på mediernes prioriteringsliste. De er for langvarige, for abstrakte eller for komplicerede, hvor det i stedet er lettere at vinkle det personligt og følge bare et enkelt menneske. Det har forfatter Morten Dürr også valgt til Zenobia, der tager fat i den stadig højaktuelle, men knap så mediesalgbare Syrienkonflikten. Pigen Amina er på vej med et overlæsset flygtningeskib mod det trygge Europa, men skibet kæntrer og i stedet er hun pludselig på vej mod havets bund. I en række flashbacks får man i glimt fortalt brudstykker fra hendes korte liv, hele tiden knyttet til en sansning fra havet. Forældrene og deres simple, fattige liv vises, krigens komme, afsked og flugt fra hjemlandet.
I en meget ordknap fortællestil lader Morten Dürr i stedet Lars Hornemans tegninger få ordet, hvilket han ikke er sen til at gribe. Med store, udtryksfulde billeder der fint skriver sig ind i en poetisk europæisk graphic novel stil i forlængelse af hans forrige Når jeg ikke er til stede. Det blågrønne, voldsomme Middelhav spændes op mod det brungule, rolige og samtidig krigshærgede Syrien. Det er et typisk greb fra både medier og kunst, at man ser en større sammenhæng ud fra et individs synsvinkel. Men hvor man kan være stærkt kritisk over for det i mediernes brug, så har kunsten jo altid givet os mulighed for identifikation og empati ved at dykke ned i komplekse problemstillinger og give os et indblik i noget, der ellers virkede svært tilgængeligt eller kompliceret. Og det er mere end vanskeligt ikke at blive rørt over den virkningsfulde vekslen mellem hverdagsliv, krig og en lille pige på vej ned i havets dyb.
Zenobia er opkaldt efter en legendarisk syrisk dronning, der giver Amina et spinkelt håb og slagord: ”Hvis hun kan, så kan jeg også”. Om en legende er nok til at redde Amina fra virkelighedens kolde favntag må man selv stifte bekendtskab med, men rørt bliver man i hvert fald. Virkelighedens problemstilling for Europa er kompleks, men Zenobia får, på samme måde som billedet af den lille dreng, der var skyllet i land på en kyst i Tyrkiet, én til at tænke, at der burde gøres noget – andet end at lukke grænserne og håbe problemet går væk. Der er dog ingen moraliseren eller pegen fingre i Zenobia, bare en nøgtern registrering af tingenes tilstand og udvikling. Et enkelt jagerfly drøner hurtigt hen over himlen, men ellers er der ingen europæiske aktører med i bogen.
Lange passager er ordløse og noget af det bemærkelsesværdige ved Zenobia er, at jeg på nuværende tidspunkt for længst har brugt flere ord i anmeldelsen af den, end der er i bogen. Når den alligevel rammer én, så er det fordi de umiddelbart enkle billeder og tilsvarende historie fra start sniger sig ind under huden på én. Den er hurtigt læst, men bliver hængende bagefter. Jeg fik i hvert fald selv en lille syrisk pige i øjet, da jeg læste den.
Titel: Zenobia
Karakter: 5/6
Forfatter/tegner: Morten Dürr og Lars Horneman
Forlag: Cobolt
Form: 100 sider i farver, hardcover
Vejl. pris: 250,-
ISBN: 9788770856447
Udgivelsesår: 2016
Udgivelsesland: Danmark
