Johan F. Krarup anmelder Rikke Bakmans “Glimt”
En billedkunstnerisk tour de force, et infantilt-følsomt, præcist tidsdokument og en lårklaskende morsom fortælling er, hvad Rikke Bakmans nye tegneserie blænder op for. Den er af international klasse og selvskreven i en dansk kanon.
Vesterhavet, sommeren 1986, ispinde, minigolf, stangtennis, mariehønsangreb, klitter og sand, og havet, selvfølgelig, som man skal have respekt for – Rikke Bakman får det hele med i beretningen om en enkelt dag i den seksårige Rikkes liv. Tidsbilledet, stemningen ved Vesterhavets sommerhusområder i sommerferien, er skildret fra barnets perspektiv. Under læsningen er det ikke bare som at være der selv, men også som at være barn igen – og sat tilbage i tiden til 1980ernes Danmark. En sommerdags barnlige pejlemærker er typisk is, slik og badning – og imellem disse: undren og rastløshed.
Historien byder på flere – ofte dramatiske – højdepunkter: Som da Rikke kommer til at åbne bildøren i et sving og slynges ud af bilen, eller da et vennepar til hendes forældre ryger ind i et trekantsdrama med vold til følge. Og hele tiden fortalt med en barnlig, konstaterende nøgternhed. Eller en undren over at verden kan være, som den er: Mariehøns kan invadere strandene ved Vesterhavet og få en far til at bande over, at de på det nærmeste begraver hans bil. Registreringerne bliver således ofte grotesk morsomme.
Bakman formår som næsten ingen andre at berette indgående og subtilt om voksenkonflikter set fra et barns vinkel. Om hendes konfliktsky far, der gemmer sig i et skur, da der opstår skænderi mellem nogle af forældrenes venner og om samme far, der ikke vil konfronteres med moren om, at hans datter er faldet ud af bilen i et sving – og derfor med slik køber sig til tavshed fra børnene. Voksenlivets skrøbeligheder og skæve gang er barnligt-naivt men dog så præcist skildret.
Æstetisk trækker “Glimt” tråde til fx Anke Feuchtenbergers tegneserier, mens den tematisk snarere går i en amerikansk retning til fx Julie Doucet og Alison Bechdel. Den selvbiografiske tegneserie er en efterhånden slidt genre blandt amerikanske alternativ-serier. I Danmark er formen imidlertid, og temmelig uforståeligt, stort set uprøvet. Alene dette gør “Glimt” enestående, men selvom der tages højde for den selvbiografiske tegneseries internationale udvikling, har Bakman alligevel helt sit eget tempo, sin egen stil og sin egen måde at registrere på. “Glimt” er langsom, hvilket er en pointe, da den repræsenterer det 6-årige barns blik, der tildeler verdens elementer lige æstetisk gyldighed: Fra himmelens skiftende skydække og kioskens papfigur forestillende en populær fodboldspiller fra 1980erne (Frank Arnesen, tror jeg) til en pludselig død hare og forældrenes uransagelige voksenliv. Som sådan er det en meget æstetisk tegneserie: Den handler simpelt hen om at rekonstruere sanseindtrykkene fra en tabt dag i barndomsland.
Bakman er på alle måder en tiltrængt opsang til den danske tegneserie og et eksempel på, hvor æstetisk (i betydningen: sanselig) en historie kan orkestreres. “Glimt” vil uden tvivl fungere som fremtidig målestok og er en selvfølgelighed i kanonisk sammenhæng.
(Også forlægger Steffen Maarup, Aben Maler, skal kreditteres for et indbydende og gennemarbejdet boghåndværk.)
Faktaboks:
Karakter: 5/5
Værkets Titel: Glimt
Forlag: Aben Maler
Forfatter/tegner: Rikke Bakman
Farve og form: farver og lækkert indbundet m. hardcover og smudsomslag
Sidetal: 288 sider
Pris: 290 kr.
ISBN: 978 87 92246 39 4
Udgivelsesår: 2010
Udgivelsesland: Danmark
