Tegneren Rune Ryberg om 10 af vildeste og vigtigste flippermaskiner i Death Save.
Rune Rybergs længe ventede og monumentale Death Save er endelig ude og høster gode anmeldelser, ikke mindst på Nummer 9.
Læs også: Anmeldelse: Fuldt hus i arkaden
Death Saves centrale miljø er en flippermaskine-arkade, og ALLE de 24 afbildede maskiner i tegneserien findes i virkeligeheden.
Derfor har Nummer 9’s egen flippermaskine-afficanado, Henning Larsen, taget en snak med Rune Ryberg om nogle af de vildeste og vigtigste flippermaskiner i Death Save.
Henning: I tegneserien roder Bass med at reparere flippermaskiner, jeg ved du lavede en del research på hvordan de fungerer, kan du fortælle lidt om det?
Rune: Jeg besluttede mig ret tidligt for at jeg ville gengive flipperne korrekt frem for at finde på nogen selv. Idéen var, at man skulle kunne mærke hovedkarakterenes passion for flipper – og min begejstring skinner nok også igennem. Det krævede selvfølgelig en hel del research og jeg ville gerne komme ind under overfladen på maskinerne. Før jeg gik igang med projektet her, havde jeg aldrig gloet ned i en flipper og undersøgt hvad der skete inde i den. Før man har gjort det, virker det hele ret magisk. Illusionen er komplet når en kugle forsvinder ned i et hul og kommer ud et andet sted og man funderer over hvad der foregår under spillefladen. Er det den samme kugle eller var det bare et trick?
Læs også: På tegnebordet: Rune Ryberg
Jeg smuttede ned i flipperkælderen på Gormsgade for at spille og “mærke” hvordan spillene opererede. Her fik jeg også mulighed for at undersøge flere spil da der oftest er et par af dem der er ved at blive fikset og står åbne eller er skilt ad. Jeg sludrede med Martin “Fonzy” om teknikken og hvordan de rutinerede gjorde både i spil og vedligeholdelse. Man får lidt et chok når man ser indmaden første gang, det virker helt kaotisk og det forekommer endnu mere utroligt at de her flipperspil fungerer som de gør. Men efterhånden begynder man at se et system og de fleste komponenter er gengangere der er placeret forskelligt på tværs af spil.
Jeg roder også selv med min egen flipper men det er med en vis respekt. Man skal passe på man ikke ødelægger en ting i et forsøg på at reparere noget andet. Med alle de ledninger, skal man ikke fumle med en loddekolbe. Jeg er nok stadigvæk på et ret lavt level i mine fiks-flipper skills. Den næste operation jeg skal have foretaget er, at skille en jetbumper helt ad, jeg tror den skal have en ny del eller to. Det er ret hyggeligt at rode med og jeg lærer hele tiden noget nyt.
Henning: Der er et imponerende antal flippermaskiner med i Death Save. Hvordan var udvælgelsesprocessen og var det fristende nu hvor hovedpersonen Bass selv leger med designs, at designe din egen flippermaskine og snige den ind i arkaden?
Rune: Jeg tog udgangspunkt i den tid historien foregår, start/midt halvfemserne, så dermed var der en del maskiner der ikke kunne være med, f.eks. Medieval Madness (1997) og Monster Bash (1998). Jeg lavede en liste af de flippere jeg ville have med, men den blev jeg nød til at minimere da jeg senere gik i gang med at thumbnaile historien. Jeg fandt ud af der simpelthen ikke var plads til så mange flipperspil. Det ville blive en absurd stor arkade som ikke ville passe ind i det lidt forfaldne miljø jeg ville skildre. Det skulle være en rigtig arkade, men ikke i den pæne del af byen. Den del af byen der har set bedre tider engang.
Se også: Video: Vildskab, venskab og flippermaskiner
For at gøre thumbnail processen lettere og sikre en vis kontinuitet, lavede jeg en plantegning over arkaden med placering af hver flipper. At det var de rigtige flippere, var et dogme jeg holdt fast i. Jeg var ikke på noget tidspunkt fristet til at finde på en selv, det overlod jeg til Bass. I en scene hvor Bass tripper ud, forestiller han sig at han er kuglen i et spil. Der kan man argumenterer for at jeg har fundet på et spil selv, men man ser kun nogle udsnit af generiske elementer og hele scenen er abstrakt. Så nej, ingen hjemmelavede flippere. Da bogen skulle udgives på fransk foreslog forlaget, at forsiden kunne være en falsk flipper bestående af alt muligt der foregik i historien. Det var sådan set en fin idé, men jeg sagde nej, da det ville skyde hul i mit dogme. På forsiden af bogen spiller Bass på en Volcano.
Rune Rybergs plantagning over flippermaskine-arkaden i Death Save.
Og nu til det egentlige: Rune Rybergs gennemgang af 10 af de vigtigste og vildeste flippermaskiner i Death Save:
Gorgar af Williams (1979)
Henning: Gorgar taler, eller rettere håner dig, mens point multiplier lyser op på Gorgars krop.
Rune: Ja, Gorgar taler! Det er den helt store attraktion ved den her maskine. Den første flipper med tale. Umiddelbart virker den ret primitiv, den byder ikke på noget musik men en masse torden lyde og en puls der bliver hurtigere efterhånden som multiplier pointene stiger og så selvfølgelig selve Gorgars vokabular som består af 7 ord der kan sættes sammen i forskellige kombinationer. Jeg synes det er en superflot maskine med et primalt tema der drejer sig om dæmonen Gorgar. Et fedt gammelt fantasy tema fra før fantasy var mainstream. Snake pit’en er en sej detalje hvor kuglen holdes fast med en magnet.
Dracula af Williams (1993)
Henning: Med sit Blodrøde Dot Matrix display (displayet der viser highscore), er denne flippermaskine den perfekte introduktion til magneter, tingen du ikke var klar over gør alle flippermaskiner 20 til 30 % bedre.
Rune: Ja, igen en magnet. Det giver ligesom lidt magi til spillet. Sjov fact: Dracula er designet af Barry Oursler*, som også har designet Gorgar. Endnu et spil med et “farlig” tema baseret på filmen instrueret af Francis Ford Coppola. Det var noget der blev mere og mere populært op igennem halvfemserne: at basere et flipperspil på en film franchise. Mange af dem er fede, men jeg må indrømme at der er noget helt specielt over et spil med sit eget tema. Stort set alle nyere spil er baseret på en eller anden franchise. Dracula har nogle virkelig fede multiball funktioner (når der er flere kugler i spil) – der sker meget i det spil. Og så er der selvfølgelig det blodrøde Dot Matrix display med et hav af flotte animationer og infographics. Typisk var de displays orange, men her på Dracula, har de lavet det rødt! Der stod en maskine nede i Ruben og Bobby** på Bjelkes Allé, der havde jeg mulighed for at spille det. Man kan købe et klippekort så man kan spille freeplay en time ad gangen.
*Barry Oursler var designer for Williams og Bally, han har været med til at designe næsten 40 maskiner fra sen 70’erne til midten af 90’erne.
**Sasha Lyck der er frisør hos Ruben og Bobby, er en af Danmarks bedste pinballspillere.
Black Hole af Gottlieb (1981)
Henning: Sammen med Haunted House, kan Black Hole prale af sine to niveauer af playfields (det flade område hvor du finder skydeskiver, ramper og flipper). Gør dig klar til at miste første kugle, så snart du finder ud af der er et nedre playfield.
Rune: Ja, mega fed idé med et nedre playfield som man kan se igennem et glas i den øvre playfield og den vender om, så flipperne dernede sidder i den anden ende. Det tager lidt tid før man får styr på dem. Jeg kan virkelig godt lide dens mekanisk roterende grafik bag backglasset (glasset med grafik bagerst på maskinen), det giver en fed effekt!
Wipeout af Gottlieb (1993)
Henning: Smukt modelleret snelandskab og hey, maskinen stod på ski i reklamen.
Rune: Wipeout er et rigtig festlig spil med et ski og snowboard tema komplet med en skilift til at føre kuglen op til toppen af en skibakke hvor man så kan slalome ned ad, Man styre kuglens slalom færd med flipperne der flytter hele bakken fra side til side. Der er fuld smæk på de frække sen 80’er / start 90’er vibes her. I flipperkælderen på Gormsgade har jeg prøvet at spille Wipeout, måske står den der endnu.
Black Knight af Williams (1980)
Henning: Fantastisk klassisk maskine og fun fact jeg lytter til musikken fra Black Knight 2000 mens jeg skriver det her. ”Give me your money”
Rune: He he, det er ret niche at lytte til musik fra flipperspil. Jeg har en translite (selve grafikken på glas eller plastik, der bliver sat på førnævnte backglas) fra BK 2000 i en ramme med lys i. Det er ikke helt det samme som et originalt backglass men det koster til gengæld heller ikke så meget. Black Knight 2000 er efterfølgeren til den her. De har begge to en eleveret playfield med sine egne flippere. Der er et virkelig godt flow i måden som flipperne på den øverste playfield sidder på. Det gør spillet rigtig sjovt. Og den har en Magna Save (en magnet der kan standse kuglen) der giver spilleren mulighed for at redde en kugle fra at rulle ud i yderbanen og dermed draine. Jeps, endnu en sej magnet funktion.
Twilight Zone af Midway/Bally 1993
Henning: Midway! Dem med Mortal kombat, du kan finde Ed Boons* navn på flere maskiner. Du kan ikke være i samme lokale som Twilight Zone, uden at den gør dig opmærksom på sin tilstedeværelse. Og med rette, det er en af de fedeste flippermaskiner nogensinde, det er svært at tale om den, uden at få lyst til at tage et spil.
Rune: Ah ja, den famøse Twilight Zone. Flipperspillet der af mange betragtes som den bedste flipper nogensinde, det er selvfølgelig en smagssag men det er svært at benægte at den her flipper er et mesterværk. Det er lidt forvirrende det med hvilket firma der har lavet TZ. Det er en Bally men med Williams teknologi og så kommer Midway også ind over. Det er vistnok noget med at Midway står bag den og Bally laver den med Williams dele. Jeg tror ikke Ed Boon har været med til at lave TZ, han har været på Black Knight 2000 og Funhouse. Der er så meget at fremhæve ved TZ, det kunne være en hel artikel i sig selv. Magneterne kommer igen i brug og danner her et par usynlige flippere på en lille eleveret playfield oppe til venstre. MagnaFlip hedder de. Så er der Powerball, som er en speciel keramisk kugle der er hurtigere end de alm. stålkugler og den bliver ikke påvirket af magneter. TZ er proppet med features og kombinationer, det er et meget komplekst spil som gør at man nok aldrig vil blive træt af at spille på den. Prisen på sådan en her kan sagtens løbe op i 50.000 kr. Det er nok også en af de flippere der bliver lavet flest mod’s til. Et mod er en lille modifikation i form af en bedre og ofte mere detaljeret lille enhed, som f.eks. en lille plastic model af et tv med et lillebitte display der viser originale tv episoder af Twilight Zone.
*Ed Boon bedst kendt som en af folkene bag den populære computerspilsserie Mortal Kombat. Han har desuden arbejdet på flere flippermaskiner.
Fun House af Williams (1990)
Henning: Mekaniske hoveder, som med magneter, gør alt bedre. Rudy, som Ed Boon har lagt stemme til, håner dig og holder øje med dig, foruroligende, men også tilfredsstillende når han ikke kan finde dig, eller du skyder kuglen i munden på ham. Jeg elsker dig Rudy, din creepy bugtalerdukke.
Rune: Rudy er sjov og samtidig drøn irriterende. De har virkelig formået at give bugtalerdukken personlighed så man nemt bliver revet med. Han kan bevæge øjnene fra side til side (holder øje med kuglen i spillet) og spærre øjnene op når man rammer ham på munden. Jeg har set eksempler på hvordan Rudy’s øjne kan gå i udu så det en øjenlåg er halvt lukket fra neden. Så ser han endnu mere manisk ud. Det skulle efter sigende være en af de mest omfattende reparationer da man skal skille hele hovedet af i en masse dele for at komme ind til øjnene. Når man skiller ting ad, skal man passe på man ikke ødelægger mere end man fikser. Rudy taler frygtelig meget og bliver tiltagende mere provokerende efterhånden som spillet skrider frem, det er så tilfredsstillende at skyde en kugle ind i Rudys gab og udløse en multiball.
Space Shuttle af Williams (1984)
Henning: Uden at vide det har Rune gengivet et af mine pinball traumer, jeg kan for min død ikke få kuglerne op der hvor Bass ligger.
Rune: Endnu en lidt simplere flipper fra 80’erne, men sindssyg flot og med rum tema! En detalje ved backglasset jeg er ret vild med, er en spejlkant der går hele vejen rundt. Spejllir i backglasset er fedt! Space Shuttle er egentlig ret nem at få multiball på (selv om Henning har svært ved at få kuglen navigeret op i lock ball hullet). Det er et overlagt valg fra Williams, de valgte at lave et “entry level” spil, som var nemt og spilleren fik meget for de mønter han/hun kastede i den. I 80’erne var flipperspil i krise pga. den stigende popularitet hos arkade spil som Pacman, Donkey Kong, Defender osv. Ingen gad spille flipper længere. Det lykkedes at få flere til at spille flipper igen takket være Space Shuttle. Det var dog først i 90’erne at flipperne igen fik en gylden periode.
Medusa af Bally (1981)
Henning: Nogle gange er fire flippere og en virkelig lækker backglass illustration nok. Smukt gengivet i tegneserien.
Rune: Medusa er vild flot. Igen en 80’er flipper med fantasy-ish tema, læs græsk mytologi, ikke fantasy. Det lilla/gul komplementærfarve tema er rigtig lækkert lavet. Medusa har en opdelt playfield med en mini playfield i toppen, her er to mini flippere som til forveksling ligner de helt gamle flippere fra 70’erne hvor der endda stod skrevet “FLIPPER” på selve flipperen. Så er der ingen tvivl. De har to små flippere flytter sig tættere mod hinanden når man rammer et drop target, så er det lidt nemmere at holde kuglen levende men det ændrer også på de akser kuglen bevæger sig på. Lige neden for mini playfielden er der placeret 4 stk. Røde bumpere med Medusa grafik på.
Defender af Williams (1982)
Henning: Baseret på computerspillet af samme navn og som i tegneserien afslutningen på det hele.
Rune: Ja, sidste flipper vi stifter bekendtskab med. En Defender som rigtig nok er baseret på arkade computer spillet af samme navn. Meget gennemført og flot designet flipper med en action packed backglass illustration fuld af rumskibe, kometer, laser og eksplosioner. Jeg er stor fan af hvordan speaker pladen er udført. Nettet er holdt på plads af en spejlblank metal ramme med en cirkel i midten og lyn ud til hjørnerne. Igen lidt spejlagtig lir.
Henning: Pinball, det er serious business og Rune ved hvad han snakker om. Selv point inflationen stikker sit hoved frem. Vi lader Rick få det sidste ord.
