Forlaget Zoom dominerer april måneds tegneserieudgivelser, hvor vi lover, der ikke er gemt en aprilsnar iblandt.
Zoom havde ikke stand på Copenhagen Comics, hvorfor de heller ikke er ramt af festivaltømmermænd som de øvrige danske forlag. Hele 10 ud af april måneds ret beskedne høst af udgivelser er fra Zoom, heriblandt en ny serie.
Aprils anbefalinger – Morten Tjalve glæder sig til:
Dansk: Hit-Girl i Hollywood 2
Okay, den er kun halvdansk og skal jo oversættes, men det bliver spændende at se, hvordan Hit-Girl udvikler sig i 2’eren. 1’eren var en visuelt blæret oplevelse, men også temmelig hurtigt fordøjet, da den var helt og aldeles ordløs. Nu, hvor der er blevet tæsket igennem i 1’eren, er der angiveligt plads til også at sige noget i 2’eren, hvilket forhåbentlig kan bidrage til en mere helstøbt oplevelse.
Oversat: Hvad nu hvis… Russerne på månen!
Hvad nu hvis første mand på månen havde været en kosmonaut og ikke en astronaut? I en ny serie fra Zoom ”Hvad nu hvis”, leges der i hvert album med at vende en verdenshistorisk begivenhed på hovedet. Så hvad havde det mon ændret, hvis russerne havde vundet kapløbet med amerikanerne? Tanken er jo som udgangspunkt meget sjov, selv om det måske også kan blive lidt anstrengende i længden. Den franske serie ”Jour J” har et fast hold på tre forfattere, mens tegnerne skifter fra album til album i den foreløbigt 36 album lange serie, så der er i hvert fald nok at tage af.
April måneds udgivelser:
1. april
Maltaite, Colman: Chok 3: Manden uden ansigt
Forlaget Zoom
Runberg, Damour, Kaspi: De gik over i historien: Kennedy
Forlaget Zoom
Duval, Pécau, Buchet: Hvad nu hvis … Russerne på månen!
Forlaget Zoom
Pothier, Lechuga: Vejen til Valhal 3: Sejre i Eire
Forlaget Zoom
Charlier, Hubinon: Rødskæg 1
Forlaget Zoom
Dodier, Makyo, Le Tendre: Jerome K. Jerome Bloche 2
Forlaget Zoom
Greg, Hermann: Bernard Prince 1970-1973
Forlaget Zoom
Zidrou, Van Liemt : Allan Falk 2: Mord i en fransk have
Forlaget Zoom
4. April
Pernille Ørum, Sunny Gho og Kevin Smith: Hit-Girl i Hollywood 2
Cobolt
20. april
Andreas Hansn, Emil Brahe, Frank Brahe, Michael Persson: Djyon Dære: Infoinferno
Gymnoten
25. april
Mort Walker: Basserne – Få så fart på, Jens!
Forlaget Zoom
Aymond, Van Hamme: Lady S 6: Portugisisk intermezzo.
Forlaget Zoom
27. april
Antologi: Galgen Humor
Forlaget Afkom
Sidst i april
Xavier Dorison og Mathieu Lauffray: Long John Silver 4: Guyanacapac
Shadow Zone Media
Zidrou og Homs: Shi 3: Hævnens time
Shadow Zone Media
Uden dato:
Lars Jakobsen: Katastrofen
Forlaget Fabel
Lars Jakobsen: Hvordan man restaurerer bøger, blade og tegneserier
Forlaget Fabel
Willy Nielsen: Egene 1955
Forlaget Fabel
Lars Dahl: Den skinbarlige sandhed
Forlaget Fabel
Listen baserer sig på den information Nummer 9 har kunnet indhente. Kender du til kommende udgivelser der mangler, så skriv til kontakt@nummer9.dk