Sig goddag til den purunge forfatterspire fra underklassen, det lesbiske caffelatte par i karrierekrise, den gamle senile dame i den alt for store villa, den unge heteroseksuelle familiefader, som uventet forelsker sig i en mand, den suicidale kvindelige psykiater, den hjemløse på hævntogt og den midaldrende litterære universitetslektor, som bliver forgabt i datterens syttenårige veninde. Det brogede persongalleri optræder i Nikoline Werdelins striber Homo Metropolis, der netop er udkommet i en samlet udgave fra årene 2010-2012.
Nikoline Werdelin er blevet udråbt til Danmarks betydeligste tegneserietegner. Hun er formentlig også en af de mest læste, eftersom hendes serier over en årrække er blevet bragt i Politiken, Alt for Damerne og Søndag. Homo Metropolis startede som daglig stribe i Politiken i 1994 og udkom indtil 2004. I 2010 kom serien tilbage til Politikens bagside, og det er således de samlede striber indtil 2012, som nu foreligger i den 300 siders kvadrat af en bog.
Striber er ikke er tænkt til at skulle konsumeres mange af gangen men i afmålte ugentlige doser. Ikke desto mindre fungerer Homo Metropolis glimrende som et samlet værk. Det skyldes at striberne er bygget op som 17 noveller, der hver især fremstiller nogle afgørende vendepunkter i protagonistens liv. Selv om personerne overvejende befinder sig i det grønne segment (’moderne og idealistiske’), er variationen imponerende i forhold til alder, køn, klasse og seksualitet. Werdelins evne til at fremkalde menneskeliv i farver og med nuancer viser sig bl.a. med universitetslektoren, der forelsker sig i datterens alt for unge veninde. Det er både rørende og frastødende på samme tid. Ligeledes med den drikfældige aldrende skuespillerinde, der tror hun inviteres til Norge som dansk superstar og ender med at gå i total opløsning, da tabet af sønnen bundfælder sig. Vi hører om forsinket faderopgør, Moritz der ikke tør fortælle sin gamle far at han bor sammen med Jonas på niende år, og hvordan dødsdrift vendes til livslyst på den mest overraskende facon for den kvindelige psykiater Anette Kleist.
Werdelin tøver ikke med at gå tæt på den moderne families knudrede relationsdynamikker. Der er smæk til de fraskilte forældre, der er så nedsunkne i egne problemer, at de komplet overser, hvordan sønnen trues af skolens bølle i ’Hvad betyder plukfisk’. Hun viser i ’Baloo og Mowgli’, hvordan ægteskabet er en konstant forhandling om, hvem der må hvad hvornår. Nu er det konens tur til at gøre karriere og mandens tur til at passe familien. Hvad sker der så, når ægteskabet pludselig undergraves af husbondens hovedkuldse forelskelse i konens venindes kæreste? Hans paniske reaktion over den homoseksuelle relation er eminent skildret. Det samme gælder personerne omkring ham. Det er Werdelins genialitet, at vi sympatiserer med alle parter i konflikten, selv om vi udmærket kan se deres fejl og mangler.
En anden af Werdelins særkender er de tegnede kroppes realisme. Der er ikke tale om en minutiøs streg, der indfanger alle muskler og knogler, men en streg hvor kroppene ligner kød på knogler i bevægelse. Personerne har mave. Tak for det! Røv. Bryster. Alt sammen skildret som mennesker ser ud, og milevidt fra mandlige fantasier som Natascha og Franka. Stregen har ikke altid set sådan ud. I striberne fra 1994 til 2004 (der foreligger samlet som to bind) har personerne mere kontur. Det er som om, Werdelins streg er blevet mere flosset. Jeg kan godt lide den nye kantede og mindre stiliserede streg, bl.a. fordi der nu er langt flere detaljer over især ansigterne, hvilket gør personerne mere udtryksfulde. Den flossede streg understreger på sin vis personernes menneskelighed.
Nikoline Werdelin har skrevet og instrueret dramatik siden 1997. Hendes succes som dramatiker giver god mening i relation til striberne: Hun kan i den grad sætte en scene, levere præcise og mundrette replikker og gøre personer levende og genkendelige. Det er mindre samtidsdiagnosticerende end andre striber, som kan have så meget aktualitet, at de er anakronismer fire måneder efter publicering. Det tidstypiske ligger primært i de striber, der skildrer den aldersdiskriminerende erhvervskultur, overskudsfamiliers sommetider latterlige selvkritik, parforholdsdynamikker og netdatingens velsignelser. Fokus er på at indfange og formidle mennesketyper snarere end at fremstille tendenser i samfundet. Det er styrken men også svagheden ved samlingen. Man kunne ønske sig det, som kunsten sommetider kan, nemlig fortælle mig noget om den tid jeg lever i, som jeg kun fornemmer, men endnu ikke har sat ord (eller billeder) på. Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at samlingen er en perlerække af bevægende og anfægtende menneskeskæbner, som bliver siddende i kroppen længe efter læsningen er slut.
Karakter: 5/5
Titel: Homo Metropolis 2010-2012
Forlag: Rosinante
Forfatter/tegner: Nikoline Werdelin
Format: Indbundet, 336 sider
Pris: 249,95 kr.
Udgivelsesår: 2013
Udgivelsesland: Danmark
ISBN: 9788763811798
