Karoline Stjernfelt sidder i skrivende stund og lægger sidste hånd på sidste bind i sin imponerende trilogi om trekantsdramaet mellem kong Christian den 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee.
Lægen, tredje og afsluttende bind i I morgen bliver bedre-trilogien handler om den mest dramatiske og historisk set mest centrale del af ”Struensee-historien”. De kun 16 måneder i perioden 1770-1772 hvor kongens livlæge er de facto hersker af Danmark og gennemfører en stribe progressive reformer. Nummer 9 har gennem årene fulgt Karoline Stjernfelts arbejde, så selvfølgelig er vi også nødt til at presse vores nysgerrige næser ned i processen, nu hvor den nærmer sig sin ende.
Hvad synes du er det sjoveste at arbejde med i bind 3?
– Det er et godt spørgsmål. Der er så meget i bind 3, som har været planlagt så længe.
Alle de scener jeg skrev for år tilbage og bare har ventet på og glædet mig til at folde ud, er helt utrolig sjove endelig at nå til. Uanset hvor mørkt indholdet så måtte være.
– Der er mange ting i bind 3 som har været svære, men derfor også sjove. Hvordan forklarer man, kort, klart, og også gerne underholdende, de politiske forhold i Danmark i 1700-tallet, og præcis hvilke forandringer Struensee forsøger at udforme? Gerne så det også ser lidt flot ud? Og så man ikke mister fokus på det personlige drama, som i sidste ende er historiens kerne? Når jeg har fået skrevet og tegnet sådan en sekvens, og landet den, sådan at jeg er tilfreds, er det jo enormt sjovt. Det føles som at løse en mega svær gåde.
– Jeg er i et godt arbejdsflow pt. Jeg færdiggjorde thumbnails til hele bind 3 tilbage i april, og laver derfor nu ikke andet end at producere sider. Og netop lige nu sidder jeg i mine forældres sommerhus og tegner nogle fantastisk sjove og dramatiske scener, og får siderne hurtigt fra hånden. Når det er sådan, er der jo ikke noget i hele verden der er sjovere.
Hvordan føles det at arbejde på så langt et projekt og nærme sig at blive færdig?
– Det er fedt. Fedt og underligt. Jeg har ingen anelse om hvordan jeg vil have det når værket er slut. Jeg skrev kontrakt på bind 1 med Cobolt da jeg var 21 år, så jeg har arbejdet på det her projekt bogstavelig talt hele mit voksne liv. Jeg kan ikke huske hvordan jeg var før det. Jeg glæder mig til at være færdig. Jeg glæder mig til at tage en fridag uden at have noget jeg burde gøre. Det bliver så vildt. Jeg har ingen anelse om hvordan jeg vil håndtere det, og om det overhovedet vil være godt for mig. Måske falder jeg i et dybt hul. Men spændende er det da!
Jeg føler jeg har sat kegler op i over ti år, og nu endelig får lov til at bowle.
Hvad er det centrale i bogen blevet for dig?
– Egentlig er bind 3’s tema kulminationen af bind 1 og 2’s. Det er kampen om ideologi mod realitet, kærlighed mod virkelighed. Håb, ensomhed, længsel – hele baduljen.
Gennem alt det naturlige drama der udfolder sig i de år bind 3 dækker, (1770-1775), forløses disse temaer omsider, og det er en fornøjelse endelig at være nået til denne del. Jeg føler jeg har sat kegler op i over ti år, og nu endelig får lov til at bowle.
Hvordan får man det hele til at hænge sammen og gå op i en højere enhed, når man har arbejdet på noget i 13 år?
– Da projektet med de tre bind om Struensee og Caroline Mathilde startede, skrev jeg faktisk åbningsscenen af bind 1, de første 6 sider, og slutningen af bind 3 samtidig. Jeg lavede også thumbnails til de to scener som noget af det første. Så tonen til bind 3 blev lagt allerede ved projektets begyndelse. Altså dengang jeg gik i gang med projektet som 19-årig (Jeg er 31 år i dag, og vil være 32 år, når bog 3 udkommer 10. maj, 2025).
Thumbnails’ene til slutningen er dog gået tabt på et tidspunkt, så dem har jeg måttet rekreere. Heldigvis er det en scene jeg ved præcis hvordan jeg vil have, så det var ikke svært at planlægge den på ny.
Hvis man kan lide farverne i bind 2, er man allerede fan af Murphys fantastiske sans for farver.
Mellem bog 1 og 2 ændrede du dig en del stilistisk, hvilket du også har fortalt om på Nummer9 i forbindelse med udgivelsen af din sidste bog. Vil læseren opdage lignende ændringer i denne bog også?
– Den store ting der har ændret sig med arbejdet på bind 3 er, at jeg har fået officiel farvelægger på. Min gode ven og dygtige tegner, My Murphy, har sagt ja til at lade sig hyre som farvelægger, og vi samarbejder tæt om at planlægge farverne til tredje og sidste bind.
Hun varetager den store arbejdsbyrde med at lave ”flats” (farveflader, red.) og med at sammensætte smukke og fortællende farvepaletter, som komplimenterer historien og stemningerne.
– Faktisk stod hun også bag langt størstedelen af farverne i bind 2. (Og jeg fik hjælp af en hel masse, sindssyg dygtige, bekendte fra Graphic Storytelling, ved The Animation Workshop, til at lave flats i samme bog. Det er ikke første gang jeg har modtaget hjælp i denne del af processen). Så hvis man kan lide farverne i bind 2, er man allerede fan af Murphys fantastiske sans for farver.
Eksempel på My Murphys farvelægning, samt de mere omfattende skraveringer i bind 3
– Jeg er også begyndt at bruge skravering mere, en teknik jeg altid har elsket, men brugt meget lidt i ”I morgen bliver bedre”, da jeg tænkte der skulle være plads til farver. Jeg synes det passer meget fint her i sidste bog, hvor mørket ligesom kommer krybende.
Ud over det, håber jeg ikke, bind 3 skiller sig for meget ud fra de foregående.
Næserne fra bind 1 kommer ikke tilbage, desværre.
Hvordan er din arbejdsproces?
– I korte træk ser min proces for et bind af ”I morgen blive bedre” ud som følger:
- Research (Læser bøger, tager noter, laver tidslinje, etc.)
- Manus
- Thumbnails
- Producér sider
- Farvelægning
- Håndtekstning
- Tryk (færdig)
– Det er enormt forenklet, men det er de store, overordnende stadier.
Men noget der har ændret sig denne gang, er at jeg har været ekstremt nidkær i mit notearbejde, og har brugt software til noter og tidslinje.
Tidslinjen for bind tre, lavet i det digitale værktøj Miro.
– Jeg har ihærdigt forsøgt at færdiggøre hele bind 3 som thumbnails før jeg gik i gang med at tegne siderne. Det lykkedes næsten denne gang. Selvom jeg har tegnet på bogen siden 2022, lå hele bogen først færdigplanlagt i thumbnails i april i år. Men det var også en bedrift for mig overhovedet at få planlagt hele bogen færdig, og det er enormt rart at have en bundsolid plan nu.
– Jeg har ellers altid sprunget frem og tilbage mellem at tegne og lave thumbnails i både bind 1 og 2. Sådan lidt, lægge skinnerne foran toget mens det kører. Men det har haft både fordele og enorme ulemper.
Fordelen var at det holdt processen meget levende, og jeg kunne skifte, hvis jeg kørte sur i det ene. Ulempen var naturligvis, at det gjorde det fuldstændig umuligt at planlægge i store træk, og at jeg ingen anelse havde om mine bøgers længde før meget nær slutningen.
– Jeg håber på at kunne lave thumbnails til hele næste bog, jeg laver, før jeg går i gang med at tegne den. Vi får se.
Side 106-107 i tre forskellige stadier, fra thumbnails til skitse, til rentegnet side.
Det er et langt projekt. Man må gerne kunne se at jeg har udviklet mig.
– Efter at have lavet thumbnails, tegner jeg. Jeg tegner kronologisk, og i øjeblikket én side om dagen. Jeg nyder at tegne mig gennem historien. At ”opleve” hændelsesforløbet sammen med karaktererne, og derfor vide præcis hvor de er og hvordan de har det, når jeg når til en scene.
– At tegne kronologisk er også rart, fordi jeg så undgår allerede at have tegnet sider, der kan risikere at skulle tegnes om, hvis jeg nu skulle ændre noget i en tidligere scene mens jeg tegner. Jeg ved, at mange tegnere er bange for at starten og slutningen af en bog ikke ligner hinanden, men jeg er ligeglad. Det er et langt projekt. Man må gerne kunne se at jeg har udviklet mig. Personligt synes jeg det er en del af charmen. Også i andre værker end mit eget.
– Når alt er rentegnet, kommer farvelægning og håndtekstning. Jeg laver lange ”cheat sheets” til My Murphy, og så laver hun udkast til hvordan en scene kunne se ud. Jeg godkender (eller brokker mig) og så lægger hun flats når vi er enige. Til sidst går jeg ind og lægger lys og skygge, og justerer, hvis der skulle være noget.
Eksempel på “cheat sheet” med noter og referencebilleder til farvelægning til farvelægger My Murphy.
– Jeg har været tilbage og kigge lidt i bind 1 og 2 undervejs, for reference. Så er jeg endt med at komme til at læse bidder af mit eget værk. Det gør man jo ikke så tit.
Og jeg synes faktisk det er godt. Og spændende. Og jeg glæder mig til at se hvordan det ender.
I morgen bliver bedre, del 3, Lægen, udkommer den 10. maj 2025 fra forlaget Cobolt.
