Så kom de sidste to bind af sagaen om Scott Pilgrim, og det er til fulde lykkedes at opretholde de foregående fire binds stemning og tone. Heller ikke kvaliteten er der sparet på. Godt at vi har fået Scott Pilgrim på dansk!
Et oplagt bud på mandelgaven op til jul er Wulffmorgenthalers to samlinger af Politikens daglige striber - For hvem fanden savner en gris af konfektmasse?
676-serien lukker og slukker med en kollektion der både kommer rundt om livets begyndelse og afslutning. Og så er der masser af hår- og skægvækst.
Både ”Doonesbury” og ”Statsministeren” har øje for tidens politiske forviklinger. Ellers er det småt med lighederne.
For få potente agurker og for meget moraliserende mandekritik i amatørfeministisk antologi.
Lars Horneman og Peter Becher teamer up med en kærlig og kritisk anmeldelse af alle science fiction-tegneseriers store moder, Linda & Valentin - agenter i tid og rum
Cav Bøgelund kigger nærmere på Lars Krams debut, som prøver kræfter med krævende amerikanske forbilleder.
De første to bind af Bryan Talbots ”Grandville”-serie viser gode steampunkede takter, men kløjs desværre i en række småpinlige insider-vittigheder og en ultravoldelig kopi af detektiven fra Baker Street.
Med en sort kat som hovedfigur i krimiserien Blacksad opdager man ikke umiddelbart, at vi har at gøre med en lidt atypisk heltetype i en ellers meget europæisk tegneserie, der har sine rødder i klassisk fransk albumtradition.
I 99. årgang af Knold og Tot er alt ikke, som det helt bør være ...
Aben Maler har skummet Weekendavisens stribefløde og samlet et stærkt og stridt udvalg af Christoffer Zielers one-panel-cartoons, Stejl Fart.
Brian Iskovs lystvandring gennem DR-programmets kulørte kulturunivers er en nørdet og veloplagt fornøjelse.
En distræt, doven 24årig drømmer har hovedrollen i den mest hypede ungdomsserie pt., den i seks bind udkomne og massivt sælgende og nu også spillefilmende Scott Pilgrim.
Tørke og oversvømmelser, optøjer og drabsforsøg, svig og utroskab – intet emne er for stort eller alvorligt til at danne afsæt for Mumitroldens meget skandinaviske dead pan-komik.
Skal man være ondskabsfuld, kan man påstå, at åbningsscenen i albummet "Adèle og uhyret" - første bind af foreløbig ni - ikke bare rummer hele seriens stærkeste scene, men også repræsenterer dens egentlige klimax.
Valhalla – Den samlede saga 5 er ikke blot en samleudgave af Valhalla-seriens tre sidste bind. Den er (sammen med de fire øvrige samlealbum) også, og måske primært, et monument over, vidnesbyrd om og redegørelse for seriens tilblivelse.
Jakob F. Nielsen anmelder Valhalla - den samlede saga 4. Udstyret er stadig lækkert, mens niveauet i indholdet er faldet en smule...
Dan Ræder Knudsen og Svend Amstrup Jeppesen giver den hele (t)armen i ”Flush Royale”, første bind i en ny serie på fire fra Blækfabrikken.
Det tredje album i den samlede Valhalla-saga viser den imponerende spændvidde i fortællingen om de nordiske guder: fra mandehørm til barndomstraume og fra følsom kærlighedsfortælling til sexkomedie.
Andet bind af Valhalla – Den samlede saga er på godt og ondt meget påvirket af tegnefilmen "Valhalla", der udkom i 1986.
Alan Moores seneste projekt bevæger sig atter en gang væk fra tegneseriens verden – og så alligevel ikke …
”Death Note” er en anderledes dyster manga i Carlsens mangaserie. Over seriens 12 bind svinger den fra nervepirrende spændende til håbløst repetitiv.
”Gensyn med Heisenberg” er en kreativ kraftpræstation, men den visuelle del af projektet når ikke rigtigt ud over scenekanten.
Lad dig ikke skræmme af, at Thomas Nøhrs ”Kaptajn Arno” kaldes et digt. Det er en drønfed bog og en herlig stilsikker ejendom af upåklagelig papirkvalitet med et lækkert layout.
