Valhalla – Den samlede saga 4
Pragtudgave af Valhalle til såvel trofaste som nysgerrige læsere.
”Valhalla – den samlede saga 4” har, som de tre fortløbende bind, fået en ny flot forside, er blevet indbundet i lækker kvalitet og tilføjet alt det baggrundsmateriale, som et tilbedende fanhjerte kan se frem til. Men også alle andre nysgerrige sjæle vil kunne glæde sig. Bindet indeholder hæfterne 10-12, som de fleste af os nok kender godt, i mit tilfælde fra utallige besøg på bibliotekets tegneserieafdeling.
De fabulerende nordiske myter fra de gamle islandske Eddaer genfortæller Peter Madsen og slæng på spidsfindig maner. Det bliver i denne udgave tydeligt, hvordan de forholder sig til de gamle myter. De stykker de enkelte hæfter sammen med kreativ brug af materiale, ofte fra flere forskellige sagnkilder, så myterne er egnet til et moderne publikum.
Det første af de tre hæfter, ”Gudernes gaver” (1997), fortæller historien om, hvordan guderne fik deres magiske attributter, f.eks. Thors tordenhammer Mjølner og Odins spyd Gungner. Tegneserien lader Sif, Thor og Loke afbryde hinanden og skændes om den rigtige version af fortiden, og alle fremhæver de hver deres små selvforskønnende idiosynkrasier. Thor tegner sit store ungdomsego som den beskedne og høviske elsker (af Sif), og Lokes frelste fortælling afslører ham som den sande tvetungede luskebuks, han er.
Peter Madsen fingerer myten om gudernes magiske objekter, så den får udspring i den fiktive historie om Thors frierfærd til Sif. I forlængelse af fortællingen om de magiske objekter tilføjes en virkelig skæg selvopfunden bihistorie. Den handler om, hvordan Loke fanger en dværgsmed i en fælde ved at få den dummeste trold til at grave ham et hul i jorden midt på en sti med jorden fra hullet som betaling. Dermed går Loke selv fri af skyld. Historien er en lille genistreg.
I det andet hæfte, ”Mysteriet om digtermjøden” (1998), bliver myten om den sødmefyldte mjød og dens senere afkom øllet udlagt som en noir-kriminalgåde med Odin som detektiv i Bogart-stil. Det er efter min mening et lige påtrængende nok stilbrud.
Og Thor prøver i det sidste hæfte,”Gennem ild og vand” (2002), sit sparsomme intellekts kræfter af uden magisk forstærkede instrumenter for at redde Odin fra fangenskab.
Hvert af hæfterne efterfølges af både de oprindelige sagntekster fra Eddaerne og forklaringer på, hvordan de er blevet brugt. Det komplimenterer hæfterne med den dybde, som nogle af dem godt kan mangle i dialogen, og giver samtidig en fornemmelse for det 32 år lange arbejde bag serien. Men det bedste af det hele er de ekstra tegninger, som fylder siderne ud. Hvis man er vild med Peter Madsens forkromede, mosbegroede, eventyrlige trolde og troldelandskaber, vil disse alene gøre erhvervelsen af bogen det hele værd. Der
er skitsetegninger for udformingsarbejdet bag flere figurer og dobbeltsidede billeder af norske og svenske fjeldlandskaber. Men der er også nogle lidt mindre interessante billeder af forskellige opgaver, som Peter Madsen har lavet uden for selve tegneseriearbejdet, men i sammenhæng med dets univers, fx frimærker, plakater og nogle vægmalerier. Det giver selvfølgelig et indtryk af arbejdet bag serien, men giver bogen et mindre helstøbt indhold.
Det er en virkelig flot genudgivelse. Efter min mening er disse tre hæfter i Valhalla-serien
ikke de bedste. Men man kan ikke undgå at blive fascineret af det fantastiske nordiske
gudeunivers og den kreative bearbejdning af det.
