”Mumitrolden: De samlede striber 3” af Tove Jansson.
Tørke og oversvømmelser, optøjer og drabsforsøg, svig og utroskab – intet emne er for stort eller alvorligt til at danne afsæt for Mumitroldens meget skandinaviske dead pan-komik.
En marsmand er løs i Mumidalen. Den lokale politikommissær søger med lys og lygte efter den lille uromager. På besøg hjemme hos familien Mumi klager han sin nød over en kop kaffe:
– Denne eftersøgning efter marsmænd går mig på nerverne, sukker kommissæren.
– Hvis det bliver ved på den måde, bliver jeg tegneserieforfatter eller noget andet fjollet i stedet …
Metabemærkningen antyder et anfald af falsk beskedenhed hos serieskaber Tove Jansson. Hendes populære mumifigurer var en stor succes i stribeform og blev bragt i 40 aviser, primært i Europa. Men intet tyder på, at den finske forfatter og billedkunstner havde specielt høje tanker om sin tegneseriemetier. Mumitrolden var et bestillingsarbejde udført for avisen London Evening News fra 1953-59, og bagkvinden var ofte led og ked af det arbejdspres, der fulgte med. Alligevel nåede hun at markere sig som en aldeles fremragende serieskaber.
Med ”Mumitrolden: De samlede striber 3” er Carlsen halvvejs igennem Tove Janssons tegneserieproduktion. Vi får i alt fem fortællinger fra Mumidalen, og det er ikke småting, finnen udsætter sit brogede persongalleri for.
– Mumi siger, jeg er blevet usynlig! fortæller Mumifar bestyrtet sin kone. Han har forgrebet sig på marsmandens rumteknologi og går nu i ét med tapetet.
– Tjae, så vidt jeg kan se …, bekræfter Mumimor uden at slippe strikketøjet. Og råder så sin mand til at drikke noget varm jordbærsaft.
Mumitrolden er ubekymret og underfundig underholdning til morgenkaffen. Lev og lad leve, lyder mumifamiliens motto, og de buttede flodhestetroldes appetit på livet er aldrig mindre end smittende. Janssons sprælske og spontane historier knirker lystigt i fugerne, når hun sender dem på af- og vildveje. Men bag de surrealistiske løjer fornemmes altid et skarpt blik for menneskets dårskab.
Som i ”Mumi bliver forelsket”, samlingens første fortælling. Her betages en vægelsindet Mumi af den selvoptagede artist La Guna, mens hans partner, Snorkfrøkenen, fortvivles. Den resulterende kønskamp er urkomisk, lige dele romantisk spilfægteri og famlende omsorg, og vil vække bittersød genkendelse hos alle, der har været unge og forelskede. Mindre godt fungerer satiren i f.eks. samlingens sidste fortælling, ”Foreningsliv i Mumidalen”, hvor pointerne bliver lovligt firkantede.
Heldigvis er Mumitrolden god, selv når den er mindst god. Også på billedsiden, hvor delikat skraverede baggrunde gnubber skuldre med næsten tomme ditto i en vekselvirkning, der ikke altid synes dikteret af kunstnerisk nødvendighed. Man fornemmer, at Jansson har haft travlt nu og da, men hendes tynde, finurlige streg er aldrig mindre end sikker.
Mumitrolden er en tidløs og menneskeklog fornøjelse, og ”Mumitrolden: De samlede striber 3” cementerer den finske stribeseries plads blandt det 20. århundredes bedste.
Karakter: 4/5
Værkets Titel: De samlede striber 3
Seriens titel: Mumitrolden
Forlag: Carlsen Comics
Forfatter/tegner: Tove Jansson
Oversætter: Jan Madsen
Farve og form: sort/hvid, hardcover
Sidetal: 104 sider
Pris: 299,95 kr.
ISBN: 9788711425824
Originalt udgivelsesår: 2008
Aktuelt udgivelsesår: 2010
Originalt udgivelsesland: USA
Aktuelt udgivelsesland: Danmark
Del på
