Marianne Eskebæk Larsen anmelder antologien Penneveninder # 1
For få potente agurker og for meget moraliserende mandekritik i amatørfeministisk antologi.
Den danske tegneseriebranche består som bekendt mestendels af mænd. Derfor har en gruppe af kvindelige tegneseriekunstnere taget initiativ til en antologi, der skal synliggøre tegneserier fra et kvindeligt perspektiv. ’Penneveninder’ hedder antologien og første nummer tager ifølge forordet (ved tegneserieforsker Rikke Platz Cortsen), udgangspunkt i sex, vold og krig.
Den lovende og stærkt underholdningsorienterede tematik til trods er fortællingerne mestendels kedelige og det man i moderne managementsprog vil kalde fortælleteknisk udfordrede. Layoutet er gennemgående amatøragtigt og dette sagt uden forventningen om coffee-table-book-æstetik. Forsidens damebladskarikerende Sex og War tematik fremstår tandløs, umorsom og en smule kontrær. Når man nu så tydeligt signalerer undergrund, hvorfor så ikke skeje mere ud? Det hele minder om noget fra 8. klasses temauge med uheldige konnotationer til 1970’ernes kvindekampsdesign (jf. logoet).
Eneste undtagelse er første kvinde på scenen, Ina Corneliussen (se eksempel). Hendes små pantomimiske fortællinger er sjove og forfriskende i deres take på menneskers forskellige forventninger. De er godt udført og de holder hvad de lover, modsat den prætentiøse TAT, alias Monica Hee Eun Jensen. Hun har en masse stort og tungt og alvorligt om Mennesket på sinde – men jeg er ikke helt sikker på hvad. Det mest interessante er de associerende billedskift (tænk filmmontage tidlige tyvere).
Tredje bidrag af Rikke Hollænder starter som pantomime og ender i tekstorgie. Indledningen er for svær at afkode, bl.a. fordi de to mænd som optræder, ligner hinanden for meget. Den litterære tekst virker tung og svær at læse, og hele opsætningen mangler retning. Desuden er stregen næsten for ufærdig i sit udtryk, helt modsat Louise alias Zombie Geizja, der synes fortabt i sine egne virtuose streger. Hun har gode idéer og uden tvivl sans for karikatur, men der er alt for meget streglir, især omkring taleboblerne, hvilket forstyrrer læsningen. Teksten er i forvejen svær at læse og mærkeligt nok på dansk – al anden tekst i antologien er på engelsk.
Sidste tegner er Karen Hansen, hvis ordsymbolik flere steder minder om det 10-årige piger dekorerer deres kladdehæfter med. Hendes én side lange kritik af de forskellige måder man
forsøger at kontrollere kvinder på, er så moraliserende og entydig at man bliver helt forstemt. De arkitektoniske kasser der flyver rundt i indledningen er langt mere interessante, formentlig fordi de ikke forsøger at være andet, end det de er.
De indlagte ’annoncer’ mellem historierne er en fin idé, men den sidste, historien om Mr. Bobbit, viser også svagheden ved hele projektet. Bobbits berømmelse skyldes at hans kone – efter at være blevet voldtaget af Mr. Bobbit – skærer hans penis af og smider den væk. Den genfindes, genmonteres og manden er i dag – tilsyneladende – pornostjerne. Ved at afbilde Ms Bobbitt signalerer man radikal feminisme ala S.C.U.M. Manifesto (Society for Cutting up Men af Valerie Solanas), men hvis det er den retning forfatterne har ønsket at gå, skulle de have skruet meget mere op for den litterære vildskab. ’Penneveninder’ er et beundringsværdigt initiativ, men tegneserier eller andre udtryksformer overlever ikke på gode intentioner alene. Mere vildskab og mindre amatørisme næste gang, tak.
– Marianne Eskebæk Larsen
Karakter: 2/5
Værkets titel: Penneveninder # 1
Seriens titel: Penneveninder / Penpalettes (antologi)
Forlag: Coretoon.dk
Bidragydere: Ina Korneliussen, TAT, Rikke Hollænder, Louise og Karen Hansen (red.), samt forord af Rikke Platz Cortsen
Farve og form: Hæfte i s/h
Sidetal: 44
Pris: Gratis.
ISBN: 978-87-994170-0-1
Udgivelsesår: 2010
Udgivelsesland: Danmark
