Op til jul anbefaler Nummer 9s skribenter 24 tegneserier fra 2010. I dag: Benni Bødker bøjer sig for “Valhalla”.
Det tog 30 år for Peter Madsen, Henning Kure og det øvrige hold bag “Valhalla” at nå til frem til Ragnarok og verdens ende, men så er det samlede værk formodentlig også Danmarks største og mest succesfulde tegneseriesatsning nogen sinde. Alle værkets 15 album er nu udkommet i fem tykke bind, der sætter nye standarder for ekstramateriale.
Selve tegneserien ser ud, som vi kender den, men historierne får tilført nye lag af Henning Kures refleksioner over brugen af den nordiske mytologi, og Peter Madsens generøse dyk ned i skitser og baggrundsmateriale er ikke bar lir for fans, men kaster nyt lys over de velkendte streger. “Valhalla – Den samlede saga” er et must, selv hvis allerede har de gamle bind stående på hylderne.
– Benni Bødker
LINKS:
Nummer9s anmeldelse af Valhalla – Den samlede saga 1
Nummer9s anmeldelse af Valhalla – Den samlede saga 2
Nummer9s anmeldelse af Valhalla – Den samlede saga 3
Nummer9s anmeldelse af Valhalla – Den samlede saga 4
Nummer9s anmeldelse af Valhalla – Den samlede saga 5
Nummer9s rundbordssamtale om Valhalla – Den samlede saga 1