Op til jul anbefaler Nummer 9s skribenter 24 tegneserier fra 2010. I dag: Et glemt storværk fra 80erne ser endelig dagens lys.
I 2005 udgav det Amerikanske Sunday Press Books en fuldstændig overrumplende overdådig bog med Little Nemo in Slumberland– sider i det oprindelige avisformat, det vil sige over 50 x 40 cm. Det afstedkom en mindre bølge af tegneserier i overformat, blandt andet Buenaventura Press’ Kramers Ergot 7 og DC Comics’ Wednesday Comics fra hver sin ende af den amerikanske scene.
Peter Kiellands Suicide Joe i A3-format kan ses som det danske bidrag til bunken af store bøger.
Den handler om titelpersonen, en anonymt udseende mand i hat og jakkesæt, som bevæger sig rundt i tilværelsen tilsyneladende uden mål og med. Undervejs støder han ind i et galleri af mere eller mindre groteske personer. Han fortæller selv, hvad det hele handler om: ”… art… money… life… death…”
Som det ses, er tegneserien ikke på dansk, men foregår på et forsimplet eurokaudervælsk, der er spækket med klicheer og slogans. Også karaktererne er malet med den brede pensel: Psykiateren, den aggressive politimand, den fordømmende far, den verdenstrætte luder, djævlen, døden. Suicide Joe befinder sig i et fremmedgørende, hysterisk leende univers, han ikke kan finde fodfæste i.
Tegneserien blev tegnet i 1984, da Kielland var en ung billedstormer på 24, og tidens ånd fornægter sig ikke: Storbyen i glas og neon er den naturlige kulisse, og det moderne liv er farligt. Kielland har ikke tilføjet et par klicheer til sin historie; de er selve dens byggeklodser, og kunsten er, at det færdige bygningsværk er fuldstændig hans eget.
Suicide Joe udkom i foråret med 26 års forsinkelse. Den havde fortjent et hardcoveromslag i stedet for bare hæfteklammer i ryggen, men dét at vi nu overhovedet endelig kan se dette pragtværk er fantastisk.
LINK: Nummer9s anmeldelse af Suicide Joe.
Del på
