Valhalla – Den samlede saga 1
Der er ikke en finger at sætte på første bind af samleudgaven af Valhalla – den ambitiøse tegneseriesaga udgives her i en form, der er det episke format værdigt.
Så bliver det sgu’ ikke større! Valhalla-serien er uden tvivl det mest omfattende og ambitiøse danske tegneserieprojekt nogensinde. Over en periode på 30 år (fra 1979 til 2009) har Peter Madsen, Henning Kure, Hans Rancke, Peter Vadman og resten af teamet bag Valhalla produceret 15 tegneseriealbums (og en tegnefilm), som er blevet købt og læst af hundredetusinder af mennesker. Serien er oversat til 10 sprog, første album i serien har solgt over 100.000 eksemplarer i Danmark alene, og snart sagt alle i min bekendtskabskreds – også inkarnerede ikke-tegneserielæsere – kender til og har læst mindst et par Valhalla-albums.
Derfor er det også både passende og fortjent, at afslutningen på Valhalla-serien nu markeres med en luksuriøs samleudgivelse, som (igen-igen) sætter nye standarder for danske tegneserieudgivelser: fem hardcoveralbums, som samler alle seriens albums og desuden rummer en mængde ekstramateriale.
Første bind i samleudgaven er netop udkommet og indeholder seriens tre første bind. Historierne i disse tre album er vel de fleste bekendt. I Ulven er løs (1979) introduceres vi til menneskebørnene Tjalfe og Røskva, som pga. Lokes rænkespil, pludseligt befinder sig i Asgård, gudernes rige. Her møder de alle de gamle nordiske guder: Thor, Odin, Freja, Balder, Tyr, Heimdal osv. Første bind er således mestendels en introduktion til hele seriens univers, og albummets titelhistorie, som handler om Fenrisulven, der er sluppet løs af sit fangenskab, optager kun en mindre del af albummet og løses forholdsvis enkelt.
Andet bind, Thors Brudefærd (1980) har derimod en klar hovedhistorie: Jætten Trym stjæler Mjølner, Thors hammer, og vil kun levere den tilbage, hvis han til gengæld bliver gift med den underskønne Freja, kærlighedens gudinde. Da Freja meget bestemt nægter at gifte sig med en jætte, så tvinges Thor og Loke til at forklæde sig som kvinder og drage til Udgård, for at skaffe Mjølner tilbage.
I tredje bind, Odins Væddemål (1982) får vi historien om dengang Odin for en stund forlod Asgård for i stedet at vandre omkring i Midgård, og derfor overlod magten til sine splitterravende gale brødre, Vile og Ve.
Alle tre historier baserer sig (mere eller mindre løseligt) på nordiske sagn og heltekvad, men forfatterne har både digtet til, søgt at skabe større sammenhænge mellem myterne end der faktisk findes, og indflettet nutidige diskussioner og tanker i deres fortællinger. I såvel Ulven er Løs og Odins Væddemål finder man således en forholdsvis direkte kritik af magtfuldkommenhed og autoritetstro, og et af de underliggende hovedtemaer i Thors Brudefærd er kønsroller og kønsdiskrimination – en diskussion som seriens (mandlige) skabere i deres efterskrift indrømmer, at de nok ikke tilførte meget nyt, men som ikke desto mindre får historien til at fremstå ret nutidig (om end man godt kan mærke en vis 70’eragtig tone i visse af dialogerne).
Visuelt er alle tre album en fornøjelse. Når man læser alle tre bind i streg, så er det tydeligt, hvor hurtigt Peter Madsens tegnestil udvikler sig. Tegningerne i første bind er rundere og ikke helt så klare i stregen som i de senere bind, og persontegningerne er endnu ikke helt på plads, men til gengæld er der en helt åbenlys legelyst og glæde på spil, som får en til at flyve igennem albummet. I bind tre er vi tættere på noget der ligner en form for traditionel ligne claire, men i en rundere og mere blød form end hos f.eks. Herge. Og modsat traditionel ligne claire er Madsen ikke bange for at bryde billedrammerne og anvende skygger og skraveringer for at understrege et dramatisk højdepunkt.
Udover de tre album indeholder ”Valhalla – Den Samlede Saga 1” kommenterede uddrag af de sagaer og mytekvad, der har været seriens primære inspirationskilde, skitser og indledende forslag til de forskellige figurers udseende, forsideudkast, anekdoter om seriens opståen og personerne bag og meget, meget mere fordelt over 220 siders lækkert papir. Mængden af ekstramateriale er næsten overvældende, og man imponeres uvilkårligt over det arbejde, den omhu og den kærlighed, der ligger bag både Valhalla-serien som sådan og denne samleudgivelse i særdeleshed.
Såvel håndværksmæssigt som indholdsmæssigt befinder vi os her i tegneseriens superliga. Der er absolut intet at komme efter. Dejligt tryk; klare farver; lækkert hardcoveromslag; en overflod af ekstramateriale og oplysninger samt tre klassiske danske albums.
For enhver, der er fan af Valhalla, og for enhver, der har blot den mindste interesse i danske tegneserier og dansk tegneseriehistorie, er der således tale om en ”must have” udgivelse, også selvom man har de oprindelige albums. Og hvis den tårnhøje standard bibeholdes i de næste fire samlealbum, så vil vi om små halvandet år, når det femte og sidste album udkommer, stå med den til dato formodentlig flotteste og mest gennemførte danske tegneserieudgivelse nogensinde.
Køb den, køb den!
