Pingprisen har i dag offentliggjort hvem der er nomineret til Årets journalistiske tegner. Således er de alle nominerede i de seks kategorier ved Danmarks største tegneseriepris nu kendt.
Pingprisen afholdes den 31. oktober. Hvor og i hvilket format er endnu ikke klart, i lyset af Covid-19 situationen, men arrangørgruppen ”Team Ping” har lovet at komme med en udmelding snart.
Her følger denne signaturs subjektive gennemgang af de seks kategorier. Byd endelig ind med kommentarer om hvad du synes om feltet, hvem du håber vinder, hvilke værker der må være favoritter, osv., i kommentarfeltet.
(Billederne er valgt tilfældigt bladt de nominerede)
BEDSTE DANSKE TEGNESERIE
Blandt de konservative stemmer i det danske tegneseriemiljø lyder der jævnligt en bøvet kritik af at Pingprisen kun er for feministiske og uforståelige værker. De stemmer kan så bruges årets hovedfelt, der ikke byder på en åbenlys publikumspleaser som sidst års vinder Death Save, til at få bekræftet deres fordomme.
Feminisme eller uforståelighed hører dog ikke til blandt de kriterier som der vægtes i nomineringsprocessen. Det gør først og fremmest kvalitet, og det er der masser af hos de fem nominerede værker i Pingprisens hovedkategori.
Lars Kramhøft er mest kendt som forfatter, men har selv tegnet Noget frygteligt er altid lige ved at ske, og hans autofiktive livtag med skrøbelig maskulinitet har fået en overvældende positiv modtagelse overalt. Måske en lille favorit i feltet.
Signe Parkins og Rikke Villadsen er et par af vores mest egensindige serieskabere, opdagelsesrejsende i kvindekroppe og tegneseriesprog. De har begge flere Pingnomineringer i kufferten, og Parkins vandt hovedprisen i 2018 for den lyriske Tusindfryd. Denne gang er hun nomineret for den monstrøst mærkelige Grøde, mens Villadsen er på listen med drømme- og Tintin-trippet Tatovøren og klitoris.
Karoline Stjernfelt vandt i 2016 debutprisen for første del af sin planlagte I morgen bliver bedre-trilogi. Her fire år senere er hun så rykket op i hovedkategorien med den blomstrende novellesamling Usete steder, der viser spændvidden af talentet.
Sidst, men ikke mindst: Et vildt år for Emil Friis Ernst, der for ikke så længe siden dimitterede fra den danske tegneserieskole ”Grafisk fortælling”. Han er nomineret i debutkategorien for Reservat (med forfatter Dennis Gade Kofod), men samtidig også i hovedkategorien for Dr. Murder and the Island of Death, en meta-superheltefortælling med knald på farver og meget andet. Et fedt felt.
Emil Friis Ernst: Dr. Murder and the Island of Death (Baggaardsbaroner)
Lars Kramhøft: Noget frygteligt er altid lige ved at ske (Fahrenheit)
Signe Parkins: Grøde (Uro)
Karoline Stjernfelt: Usete steder (Cobolt)
Rikke Villadsen: Tatovøren og klitoris (Fahrenheit)
BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE PÅ DANSK
Den oversatte kategori ser usædvanlig stærk ud i år. Sabrina, Børnenes jord og Berlin er alle ambitiøse grafiske romaner der har vundet priser og ligget højt på ”best of” lister rundt om i verden, mens Katanga er en klassisk euro-albumserie for voksne, der er blevet rigtig fint modtaget herhjemme. Den sorte hest i feltet må være den svenske Fucker hele tiden op, der dykker ned i tidens skrøbelige ungdomskultur med diagnoser, online-afhængighed, tinderdating og selvværd baseret på likes.
Nick Drnaso: Sabrina (Fahrenheit)
Gipi: Børnenes jord (Fahrenheit/Forlæns)
Jason Lutes: Berlin. Den samlede udgave (Cobolt)
Fabien Nury og Sylvain Vallée: Katanga 1: Diamanter (Faraos)
Moa Romanova: Fucker hele tiden op (Cobolt)
BEDSTE BØRNE/UNGDOMSTEGNESERIE
Hvad er egentlig en tegneserie for børn og unge? Det er svært at definere, og man kan med god ret diskutere om et par af de nominerede i B&U-kategorien egentlig er for børn.
Ikke desto mindre er det en fin blanding af danske og internationale tegneserier, der kommer godt rundt i genrelandskabet: Her er genkendelig dansk pigehverdag i Mira, vikingeramasjang og nordisk mytologi i Troldpagten, verdens undergang for børn i Alene, voldsomme sociale problemer på Grønland i Ivalu og inspirerende og morsomme fortællinger om virkelighedens fantastiske kvinder i Skamløs (hvis første bind vandt den internationale kategori sidste år). Nogen klar favorit åbenbarer sig ikke.
Pénélope Bagieu: Skamløs 2 – rebelske kvinder der ændrede verden (Cobolt)
Morten Dürr og Lars Horneman: Ivalu (Cobolt)
Bjørk Matias Friis: Midgårdssrøner 3: Troldpagten (Faraos)
Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi: Mira 3: #kreaklubben, #familie, #kys (Gyldendal)
Fabien Vehlmann og Bruno Gazzotti: Alene 4: De Røde Dysser (Zoom)
BEDSTE DANSKE NETTEGNESERIE
Nettegneserien er blevet vor tids avisstribe, og tre af de fem nominerede i feltet er på hver deres måde løbende registreringer af hverdagens Danmark. Således er der her i 2020 masser af corona i hitserierne Esben er Bitter, @linejensen_illu og særligt Stinestregen. Halvanimerede Betsy & the Mutant Scouts er noget helt andet – her skrues katastrofeskalaen op på max, med masser af splattede atom-mutationer.
Alle ovenstående har tidligere være net-nomineret, så det er et rutineret felt. Nyt blod kommer i form af den vilde eksperimenterende Hard to swallow, skabt af fire studerende ved tegneserieuddannelsen Grafisk fortælling.
Theis Christiansen: Esben er bitter
Tor Fruerdal og Sissel Dalsgaard Thomsen: Betsy & the Mutant Scouts
Line Jensen: @linejensen_illu
Stine Spedtsbjerg: Stinestregen
Aniki Deichmann, Emilie Maj, Lu Zwanziger, Signe Herlevensen: Hard to Swallow
BEDSTE DANSKE DEBUT
Jeg fornærmer nok nogen, men i mine øjne har debutkategorien ikke altid været lige stærk, og i Pingprisens første par år, nøjedes man da også med tre nominerede. Men det har ændret sig de senere år, og i 2020 er det igen et virkelig spændende felt, hvor et par af de nominerede i mine øjne godt kunne være rykket op i hovedkategorien uden at skulle skamme sig.
Som det vel næsten hører sig til i en debutkategori er det tegneserier der stikker hånden ind i tidens hvepserede af betændte emner, hvad enten det er angst (Det er okay at føle – angst), klimakrise (Reservat), Islamisk stat og folkemord (Shingal), øko-romantik (Hasse får et liv), eller alt, alt, alt der er galt med verden (undtagen Corona) i den ordløse Repulsive attraction.
Simone T. Eriksen: Det er okay at føle – angst (Grønningen 1)
Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst: Reservat (Cobolt)
Tore Rørbæk og Mikkel Sommer: Shingal (Forlæns)
Palle Sigsgaard og Jens-Andreas Elkjær: Hasse får et liv (Basilisk)
Patrick Steptoe: Repulsive attraction (Baggaardsbaroner)
ÅRETS JOURNALISTISKE TEGNER
Årets journalistiske tegner er jo en bladtegner-kategori og således er det de samme der kan nomineres år efter år. Feltet af nominerede har da også ofte været præget af de samme genkommende syv-otte navne i forskellige variationer.
Sådan er det ikke i år. Gitte Skov er godt nok blandt the usual suspects, og Mette Dreyer har tidligere været nomineret, men både Anne-Marie Steen Petersen, Annette Carlsen og Niels Bo Bojesen (hvis ellers uskyldige coronategning skabte international krise, da den kinesiske regering så sig sure på den), er førstegangs Ping-nominerede.
Grønne er de nu langtfra. Det er stærke etablerede navne der dyster på vid og spidse penne her.
Anne-Marie Steen Petersen (Politiken)
Niels Bo Bojesen (Jyllands-Posten)
Læs mere på Pingprisens hjemmeside eller følg med på Pingprisens Facebook-side.