Anmeldelse
I Skamløs 2 disker Pénélope Bagieu op med 15 nye historier fra den virkelige verden om kvinder, der ikke var tilfredse med det lod, som forældre, ægtemænd, uddannelsessystemer, religioner eller regeringer havde tiltænkt dem. Og dermed tegnes et billede af et samfundet gennemsyret af kvindeundertrykkende strukturer
Som noget af det første slog jeg op og skimmede navnene på de portrætterede i Skamløs 2 igennem og tænkte: hvor er de kendte kvinder?
Skuespiller (og opfinder) Hedy Lamarr havde jeg vist en svag erindring om, men de 14 andre navne sagde mig umiddelbart ikke ret meget. Jo, der er selvfølgelig Guggenheim, men … meget sigende er det jo onkel Solomon (manden bag museet i New york), jeg har hørt om og ikke Peggy Guggenheim.
Skamløst livsbekræftende
Okay, det er også 2’eren ovenpå den Pingprisvindende Skamløs. Og der er måske også en vis pointe i netop at tage knap så berømte kvinder og sørge for, at de får det lys, de har fortjent. Så hvis du heller ikke kender atleten Cheryl Bridges, aktivisten Nazik Al-Abid eller vulkanologen Katia Kraft, der som en af de få rent faktisk støttes ubetinget af sin mand, er der 15 gode grunde til at stifte bekendtskab med Skamløs 2.
Den er nemlig fyldt med livsbekræftende følg-dine-drømme kompromisløse kvindeskæbner, der hele tiden lykkes på trods. Med udpræget stædighed kæmper de sig som pionerer frem i deres livsbaner, for til slut at lykkes i større eller mindre grad. Stort set uafbrudt bliver de anset som småtossede piger/kvinder, der ikke vil acceptere, hvad kvinder typisk måtte acceptere.
I stedet insisterer de på at opfylde deres potentiale i en mandeverden. Nogle af dem må betale med deres liv, andre kan ”nøjes med” at være udsat for hån og spot. På den vis er Skamløs 2 voldsomt inspirerende i sin insisteren på, at hvert enkelt menneske er unikt og kan udføre langt mere, end alle andre tror.
Skuespiller og opfinder Hedy Lamarr
Skamløse forbehold
Og så bliver det måske problematisk – i hvert fald for mig som læser – for må jeg som midaldrende mand godt have nogle kritiske forbehold? Eller er jeg så netop et billede på de mandsdominerede strukturer, bogen i det store og hele hegler igennem fra ende til anden. Forhåbentlig må jeg, for her kommer de.
Jeg synes Skamløs 2 er interessant, udfordrende og samtidig lidt forhastet og en smule monoton i sit gennemløb af 15 kvinders liv fra fødsel til død, bortset fra den håndfuld af dem, der lever endnu. Når hele livsforløb skal koges ned til 5-8 sider, bliver det en meget staccatoagtigt komprimeret tekst. Heldigvis har Bagieu også en del tør, underspillet og ret charmerende humor midt i al sin utvetydige fortørnelse over disse kvinders skæbne.
Astronaut Mae Jemison.
Enkle og udtryksfulde tegninger
Tegningerne er enkle og udtryksfulde, og de minder på mange måder om en dagbladstegners, da Bagieu formår at indfange rigtig mange forskellige ansigter og få dem til at fremtræde let genkendelige. Det er overvejende enkelt opbyggede billeder, hvor baggrundene kun undtagelsesvist er udfyldt, mens få støvede røde, blågrønne, grå, beige eller gule farver på skift træder frem på siderne.
Jeg er ikke kvalificeret til at vurdere, om Pénélope Bagieus værk, som Pil Dahlerups Det moderne gennembruds kvinder nu får rettet spotlyset mod oversete kvinder og ændret i historieskrivningen. Men Skamløs 2 kan bestemt tjene til både inspiration og eftertanke for unge som gamle af begge køn.
