Hilo 1: Drengen der styrtede ned på jorden
Tempoet er hæsblæsende i fortællingen om Hilo fra det ydre rum, der skal lære at begå sig blandt menneskene på jorden og samtidig redde dem fra undergang. Måske endda så hæsblæsende, at det er på bekostning af tyngde i fortællingen.
10-årige D.J. og Gina er de to jordiske hovedpersoner, der sammen med drengen Hilo fra det ydre rum skal redde jorden. Gina har dog ikke for alvor en rolle i Hilo 1: Drengen der styrtede ned på jorden, der retfærdiggør hende som andet end et forsøg på at ramme en kønsmæssigt bred målgruppe. Det ændrer sig muligvis fremover, da der i allerhøjeste grad lægges op til en fortsættelse.
Hilo fra det ydre rum rammer jorden som meteornedslag og bliver fundet af D.J. Han kender intet til livet på jorden, hvorfor en stor del af komikken handler om, hvordan han optræder som en elefant i en glasbutik i en 10-årigs hverdag med familie, skole og kammerater. Heldigvis kan han ”suge” ordene ud af D.J. og får lært sig dansk på et splitsekund, hvorefter han kan begå sig sprogligt. Noget andet er så, hvordan man opfører sig. D.J. vil helst gemme ham væk, men Hilo er alt for nysgerrig til at blive hjemme på D.J.’s værelse og trænger sig på både i skole og fritid. Det giver nogle komiske situationer, der fungerer ganske udmærket, uden det hæver sig over mange andre tidligere lignende kultursammenstød i alt fra Crocodile Dundee over Coming to America til Terminator. Det sidste er tematisk tættest på Hilo, da han viser sig at være en robot skabt til at eliminere andre robotter, der ikke opfører sig, som man forventer af dem.
Der er lidt ulogiskheder, man nok ikke skal tænke for meget over. Dels er der lokationen, hvor det ifølge oversættelsen angiveligt skal foregå i Danmark. Det ligner bare umiskendeligt et amerikansk miljø med skolebus, enkeltpulte i klasseværelset og et cheerleadermiljø, som Gina modvilligt er en del af. Dels har Hilo efter eget udsagn aldrig i sit liv haft tøj på – eller ”hylster”, som han kalder det – men han er alligevel udstyret med underbukser ved sin ankomst til jorden. Andet havde nok været for skrap kost for bornerte læsere og censuren i Judd Winicks amerikanske hjemland. Den intenderede danske modtager, i samme aldersgruppe som D.J., lægger måske ikke mærke til mislydene, men hvorfor den ikke bare kan foregå i USA, henstår i det uvisse.
Til gengæld vil de unge læsere have alle chancer for at blive revet med i det hæsblæsende tempo, som Hilo er fortalt i. Hilo har ingen erindring om tiden før han landede på jorden, men når han falder i søvn, drømmer han om en Dr. Horisont og en mislykket kamp imod en ukendt trussel ved navn Skumfidus. Robotmyren Romyre sørger for at give en forsmag på de kampe, der skal udkæmpes senere, da den efter bedste evne prøver at slå både Hilo og D.J. ihjel. Undervejs i kampen afsløres det for både læseren og Hilo selv, at han besidder nogle særlige evner, når det kommer til at bekæmpe robotter, der ikke længere opfører sig, som de skal. Det får han brug for, da en regn af meteornedslag pludselig bringer en flok mordlystne robotinsekter til jorden som klimakset i dette bind, der viser sig at være det første i en længere serie.
Actionmættet og tempofyldt er oplagte adjektiver at putte på Hilo 1: Drengen der styrtede ned på jorden, men de kan også skiftes ud med kaloriefattig og overgearet. I hvert fald balancerer den efter min vurdering faretruende tæt på kanten imellem disse yderpoler og tipper for ofte ud over den. Der er her i første bind stadig mange huller i Hilos baggrundshistorie, ligesom der ikke er meget tyngde i forholdet mellem de tre hovedpersoner. Fordi historien buldrer derudad med overlydsfart, vil børn i målgruppen omkring de 10 år alligevel være fint underholdt, mens vi ældre må leve med plothuller.
