The Hard Tomorrow
I sin første lange fiktionsfortælling, The Hard Tomorrow, søger anmelderroste Eleanor Davis efter håb i hårde tider.
Klimakriser, flygtningekriser, finanskriser. Det er, som om kriserne står i kø for at hive tæppet væk under vores liv. Sjældent har vi vidst mere om alle de måder, fremtiden kan gå skævt på, og sjældent har vi følt os mere magtesløse over for udfordringerne, der tårner sig op.
Så hvad gør vi? Går på barrikaderne? Giver op? Tegneserieskaber Eleanor Davis tilbyder ingen nemme svar. Men hun stiller gode spørgsmål.
The Hard Tomorrow, Davis’ første lange fiktionstegneserie, handler om Hannah og Johnny. Hun er en slags hjemmehjælp. Han prøver at tage sig sammen til at bygge et hus til parret i skoven, hvor de skal være selvforsynende og leve “off the grid”.
De er moderne hippier, der sover og elsker lidenskabeligt bag i deres stationcar, når de ikke marcherer i protestmarcher (hende) eller ryger pot med paranoide preppere (ham).
Kærlighed og kildevand og giftgas
Johnny og Hannah lever af kærlighed og kildevand, som din bedstemor ville have formuleret det: Håbet og troen på fremtiden er det, der driver dem, symboliseret ved deres drøm om at få et barn sammen. Men udenfor den lille boble af lykke og harmoni truer håbløsheden.
Hannahs medaktivister i ”Humans Against All Violence” protesterer mod den amerikanske regerings brug af kemiske våben.
Når de ikke råber i kor under bannere med fyndige slogans, diskuterer de indbyrdes, hvornår staten mon begynder at bruge gas mod sine borgere. Lige om lidt, mener Hannahs slyngveninde Gabby. Hvorfor overhovedet sætte børn i verden, når det kun er et spørgsmål om tid, før de bliver gasset?
Et øjebliksbillede fra en nær fremtid
Johnnys slyngven er Tyler, der forbereder sig på dommedag i sit lille compound ude i skoven. Han har mad til flere år og et enormt arsenal af skydevåben, og et af dem skal Johnny have, mener han: ”Jeg ved godt, du er en fredelig mand. Men hvis du ikke kan forsvare det, der er dit, kommer der sådan én som mig og tager det fra dig.”
The Hard Tomorrow er et indfølt øjebliksbillede fra en nær fremtid, der lige så godt kunne være lige nu.
Indføling og kontraster
Davis har kærlighed og respekt for alle sine karakterer, og hun skildrer deres liv og valg med stor empati. Som tegner er hun i topform: Hendes streg er livlig og sikker, lige så inspireret af klassiske avisstriber og illustrationskunst som moderne tegneserier.
Davis er virtuos, men aldrig en blærerøv: Hun ved, hvornår hun opnår mere ved at tegne mindre.
Som billedfortæller er Davis ikke mindre dreven. Et højdepunkt er sekvensen, hvor en Humans Against All Violence-demonstration mødes af kampklædt politi. Demonstranterne er en hvirvlende masse af runde, organiske former; betjentene og deres salatfade er stramt geometriske silhouetter mod en hvid nattehimmel. Kontrasten kunne ikke være større eller mere sigende.
Ingen nemme svar
Som antydet rummer The Hard Tomorrow ingen nemme svar. Til gengæld kunne man mene, at den har et par løse ender.
Sikkert er det, at Davis’ tegneserie kræver en meddigtende læser. Men den velvillige belønnes med en varm og vedkommende fortælling, som tør stikke næsen frem og forsøge at sige noget vigtigt og nuanceret om den komplicerede tid, vi lever i. Og en smuk visuel oplevelse oven i hatten.
