Anmeldelse
Tore Rørbæk og Mikkel Sommers bog om folkemordet på ezidierne i 2014 er vigtig og velment, men ikke så hjerteskærende som den burde være.
Gennem historien om brødrene Mazlum og Asmails flugt fra Islamisk Stat, bliver forbrydelserne mod ezidierne tilbage i 2014 i Irak genfortalt. De to brødre lever i hver deres by, men forenes i en kamp på liv og død. Titlens Shingal er et bjerg, der historisk har spillet en afgørende rolle for ezidierne, da det tidligere har ydet dem beskyttelse i krisestunder.
Historien springer lidt i tid, men er primært fokuseret på de få dage omkring flugten mod Shingal. Egentlig havde ezidierne sat deres lid til den kurdiske peshmergahær, men den er forsvundet i nødens stund, så de søger mod det frelsende bjerg i stedet, da de ikke alene vil kunne klare sig mod fjenden. Islamisk Stat står dog i vejen med et ultimatum: konverter til Islam eller dø. Ikke nødvendigvis nogen uvant situation for ezidierne, der gentagne gange har været forfulgt. Det stolte og klemte folkeslags forhistorie rulles ud undervejs, mens de for 74. gang udsættes for et folkemord. Men som Asmail forklarer: ”Vi er stadig hverken muslimer, arabere eller kurdere. Vi er ezidier”. Så naturligvis er Islamisk Stats første tilbud ikke en mulighed.
Shingal veksler mellem flugten og fortiden. Så på trods af den kun udspiller sig over ganske få augustdage tilbage i 2014, bliver læseren også præsenteret for både ezidiernes religiøse tro og forhistorie.
Det svedfremkaldende ørkenlandskab gengiver Mikkel Sommer (Strannik, De gale, Burn out) flot og roligt. Nattesekvenserne er mere klaustrofobiske og hårdt beskårede, mens forhistorien har sit helt eget grafiske udtryk. Det hele i ”klassisk” graphic novelformat med typisk 3 billedrækker pr. side. Sommer og Rørbæk har taget et konsekvent valg om at nedtone volden og i stedet fokusere på personerne og konfliktens konsekvenser. Selv om historien naturligvis er dramatisk og altafgørende for ezidierne, så fortælles den sobert. Det hele hviler solidt på en grundig research, som Mikkel Rørbæk fortæller om i et længere efterskrift.
Rørbæk og Sommers gode intentioner og det vigtige i at få fortalt de svages historie bærer Shingal i mål. Det lykkes dog ikke på samme måde for Rørbæk og Sommer at indkapsle den store historie i den lille fortælling, som i den sammenlignelige Zenobia, der godt nok (også) var henvendt til et yngre publikum. Brødrene Mazlum og Asmail bliver repræsentanter for ezidierne, men står ikke stærkt nok som portrætter, til at man for alvor gribes om hjertet. Shingal er et prisværdigt værk om folkemordet, der på alle måder er tragisk og sørgeligt, men i denne ombæring uden at være hjerteskærende.
Del på
