Se tegneserieduoen Barfoed & Sommer forklare, hvordan de omkalfatrede Kim Fupz Aakesons gennembrudsroman “De gale” til kulørt graphic novel, og ikke mindst hvordan man laver en tegneserie som forfatter-tegner-makkerpar, i en tid præget af “cartoonist”-tegneserier, hvor altså tegner og forfatter er den samme.
I ugerne op til uddelingen af Pingprisen den 1. juni har Nummer 9s Felix Rothstein slået lejr i Storm P.-museets lysthus, hvor han stiller de nominerede i “Bedste danske”-kategorien til regnskab for deres gerninger.
Denne gang forfatter Erik Barfoed og tegner Mikkel Sommer, nomineret for “De gale”.
Meget mere om Pingprisen på www.pingprisen.dk og prisuddelingens Facebook-side.