Anmeldelse
Reservat af Emil Friis Ernst og Dennis Gade Kofod er en dyster, krævende og visuelt flot tour de force over Danmark anno 2165. Et land hvor alt, hvad du kan forestille dig af klimaforandringer, for længst er blevet til virkelighed – og mere til.
Året er 2165, og Danmark ligner ikke sig selv mere. Krig, klimaforandringer og forurening har sat dagsordenen. Derfor er Danmark inddelt i reservater, ligesom hele jordkloden på sin vis er et reservat, da mennesket også har bosat sig på Mars.
Det er altid forfriskende, når kunstnere kaster sig over aktuelle problemstillinger, hvilket i høj grad er tilfældet med Reservat. København er blevet omkranset af en mur. Bornholm er omdannet til naturreservat efter et jordskælv. Enkelte mennesker undslap dog evakueringen fra klippeøen, ligesom andre tager dertil for at samle på kost- og salgbare objekter. Fem mennesker har alle fået hver sit kapitel, hvor man følger dem på disse fire lokationer: København inden for og uden for muren, Bornholm samt Mars.
Ingen at holde i hånden
Det er en meget sanselig og fragmentarisk opbygget tegneserie, der mere lever på øjebliksbilleder end den store sammenhængende og moraliserende historie. Det eksemplificeres blandt andet af de tilbagevendende bogstavrim, hvor fire ord står løsrevet i et billede, giver en stemning og har visse sammenhænge med handlingen, men ikke entydigt.
”Rester. Regn. Rimfrost. Ridser.”
”Sommerfugl. Saks. Sensommer. Salme.”
Det illustrerer meget godt, at Ernst og Kofod ikke har haft til hensigt at holde læseren i hånden på traditionel vis. Reservat har også mange ordløse sekvenser undervejs, og ikke alle er ramt lige i røven, så man føler sig helt sikker på, hvad der rent faktisk sker – blandet andet på grund af Ernsts meget ekspressive streg. Det er på sin vis ret charmerende, men samtidig en smule utilfredsstillende, når man undertiden savner lidt mere håndfast sammenhæng. Omvendt er der passager, som for eksempel da Københavns bymur sprænges i luften, og dyrene fra zoologisk have undslipper, hvor farver og tegninger harmonerer virkelig fornemt i en række actionfyldte sekvenser.
Uforløst forløsning
Ernst og Kofod har haft ambitionen om at fortælle en historie på deres egen måde og skal have en cadeau for at lykkes langt hen ad vejen. Vilde beskæringer og vinkler kendetegner Ernsts tegninger, der umiskendeligt er unikke på den danske tegneseriescene. Samtidig er Reservat tekstet med en gammeldags maskinskrift, hvilket måske er en anelse svært at se den store pointe i, når den nu udspiller sig i en fremtid, hvor skrivemaskiner mere eller mindre må være glemt for længst.
Nogle af de fem personers historier fletter sig sammen undervejs i Reservat, men ikke alt går op i en højere enhed og står helt skarpt for læseren mod slutningen, hvilket utvivlsomt heller ikke har været meningen. Det giver dog alligevel en sært uforløst fornemmelse, når man lukker tegneserien. Samtidig med at man har lyst til lige at kigge den igennem en gang mere for at se, om man har overset nogle ting. De problemstillinger om miljø og klima, der tidligt spiller en hovedrolle i tegneserien bliver på ingen måde skåret ud i pap med løsningsforslag eller løftede pegefingre.
Reservat ligner ikke noget andet på det danske marked for øjeblikket. Den er rå, vild og flot. Den er ambitiøs, kaotisk og udfordrende. Den er aktuel, dyster og lidt uforløst.