Albert Uderzo er død 92 år gammel. En stolt franskmand og en europæisk gigant på tegneseriehimlen havde ikke mere trylledrik tilbage og døde i sit hjem.
Sammen med René Goscinny skabte Uderzo i 1959 Asterix om den lille ukuelige gallerby højt mod nord, der trodsigt holder stand mod den mægtige romerske besættelsesmagt. Dermed fik de grundlagt en af de mest succesfulde serier i europæisk tegneseries historie. De små i kamp mod de store er så universel, at eksportsuccesen var hjemme.
Goscinny og Uderzo
Hurtigt fik de oparbejdet et imponerende og livligt persongalleri, der i dansk oversættelse af Per Då, lydefrit gled ind hos de danske læsere i Fart & Tempo, og senere albumudgivelser i utallige oplag. Alene navnene på de danske figurer får billeder og smil frem hos de fleste: Hørmetix, Senilix, Trubadurix. Med nogle faste strukturer på plads kunne omtrent hvert andet album udspille sig i det lokale og hvert andet i det globale. Så stor blev den også på vores breddegrader, at den senere gav inspiration til Danmarks eget svar på Asterix: Valhalla.
Uderzo selv fandt lynhurtigt sin stil med en blanding af Walt Disneys livfulde bløde streg og den kølige elegance og detaljerigdom fra Hergé. Imponerende nok skete det i en periode, hvor han samtidig lagde pen til den realistisk tegnede flyverserie Luftens ørne. Sidstnævnte vil dog, ligesom makkerparrets tidligere historier om Umpa-pa, næppe stå for tidens tand. Omvendt forholder det sig med Asterix, hvor Uderzo også på billedsiden fik skabt en række klassiske scener, der kunne gentages fra album til album: masseslagsmålet i gallernes landsby, de tomme sandaler, når Asterix og Obelix har sendt endnu en romer op i det blå med et dommedagsslag, den afsluttende festbanket. Gensynets glæde spillede en ikke ubetydelig del af hvert nyt album i serien.
Uderzos kommentar til terrorangrebet på Charlie Hebdo.
Goscinnys fantastiske samfundssatiriske, langtidsholdbare historier parret med Uderzos respektindgydende og stilskabende tegninger udkommer sigende nok stadig på dansk, både de gamle album og de nye. Nogle vil nok hævde, at serien reelt døde samtidig med Goscinny i 1977. Uderzo fortsatte dog efter lidt betænkningstid serien alene, hvilket givetvis har været med til at holde dens kommercielle muligheder højt sammen med diverse tegnefilm og andre afledte produkter. Kvaliteten af tegningerne var dog fortsat tårnhøj, mens historierne blev svagere og svagere, indtil Uderzo for små 10 år siden gav stafetten videre til nye skabere på serien.
Med Uderzos død er den sidste af de helt store europæiske tegneserietegnere i den humoristiske genre på linje med Hergé og Franquin død.
