Møgmis: En rædsom rolling og en kattepine af dimensioner
Det går kattens hurtigt for Sophie Souid og Thomas Hjorthaab, der allerede er klar med tredje bind i serien om den mest hævngerrige kat i verden, Møgmis.
Det må også være svært at lade den ligge, når man først har opfundet en så (u)charmerende hovedperson. Møgmis hader sin teenageejer Sivert af et godt hjerte, men heldigvis er det gengældt, når Sivert beskylder Møgmis for alverdens ting: ”Det er sgu da klart, at FCK ikke kvalificerer sig, når du ligger og sover ved siden af fladskærmen. Den kan jo ikke tåle kattehår”. Så er stemningen imellem de to ligesom slået an. I Møgmis: en rædsom rolling og en kattepine af dimensioner, kommer der dog en ny person imellem dem. Kusine Marie er lidt af en ”potefuld”, som Souid naturligvis omdøber det til, for både Møgmis og Sivert, så måske er der et fælles mål i at blive af med hende igen.
I modsætning til 2’eren er optaktens oprids af baggrundshistorien kort og kontant. Fra start viser Souid sit veludviklede sprogøre, imens Hjorthaab morsomt tegner Møgmis’ kreative mordplaner, hvorefter Souid opsummerer: ”Ja, fantasien fejlede ikke noget. (Selvom nogle nok ville mene, at Møsmis’ fan-ta-si rimede på psy-ko-pa-ti).” En livlig fantasi har i hvert fald Souid, der kreativt folder historien og mordplanerne ud. Da kusine Marie kommer på ugelangt besøg, ændrer dynamikken sig dog. ”Psykoprinsessen” er så tilpas utilregnelig og urimelig, at Møgmis og hans faste hjælpere først skal have ryddet hende af vejen.
Marie er ikke let at bide skeer med, og Møgmis må finde sig i at få både læbestift, paryk og kjole på undervejs. Ligesom forgængerne er også Møgmis: en rædsom rolling og en kattepine af dimensioner fuld af sproglige perler fra Souid suppleret med veloplagte, livlige tegninger fra Hjorthaab, et stærkt makkerpar. Det er herligt underholdende og politisk ukorrekt, når møgmis igen og igen udtænker mordplaner, der går i vasken. Og jeg tør godt lægge hovedet på blokken, der er ingen møgunger, der vil kede sig under læsningen af den.
Hvor længe bliver konceptet med den hævngerrige kat ved med at holde? Tegnefilmene om Tom & Jerry holdt et højt niveau i mindst ti år, hvor de slog løs på hinanden. I tegneserien Iznogood, af René Goscinny og Jean Tabary, forsøgte den onde storvezir forgæves at gøre det af med kaliffen Harun Al Raptusch i en tilsvarende periode med god kvalitet. Nuvel, der går lidt tomgang og gentagelse i den nogle gange, når konceptet er så relativt stramt fra gang til gang. Det gælder både for Møgmis som for ovennævnte eksempler. Men hvis ellers Souid og Hjorthaab kan holde ideerne varme og pennen livlig, er der ikke noget til hinder for en længere serie. Møgmis: en rædsom rolling og en kattepine af dimensioner holder fortsat interessen fanget. Hvor den første var centreret om kampen imellem Møgmis og Sivert, har både 2’eren og 3’eren bragt andre ind i Møgmis’ skudlinje. Det er dog had/kærligheds-forholdet mellem kat og ejer, der fungerer bedst.
Endnu er det ikke lykkedes Møgmis at få slået nogen ihjel. Til gengæld er han selv ved at være nede på seks liv tilbage i sækken, så der er måske trods alt en udløbsdato for serien?
