SPØRG Hvad har været den vigtigste tegneserie de seneste 10 år? Hvad er den bedste danske tegneserie nogensinde? Hvad er en tegneserie? Og hvad er ikke en tegneserie? Hvis I var i fængsel på livstid, ville I læse Proust eller Carl Barks? Er der en dybere kulturel årsag til forskellen på europæiske og amerikanske tegneserier (ikke mindst superheltene, som primært er et US-fænomen)? Og hvilken tegneserie har sidst fået jer til at græde?
,
Lytterne kunne spørge os om alt, og det blev primært til spørgsmål om tegneserier i dette brevkasseafsnit af Radio Rackham. Der var ingen spørgsmål om meningen med livet, omlægning af lån, om min røv ser stor ud i de her bukser eller om vi kan hjælpe til med at flytte på lørdag. Matthias Wivel, Thomas Thorhauge, Henry Sørensen og Frederik Storm svarer på ovenstående tegneserierelaterede spørgsmål og meget mere. Vi får hjælp af en kendt dansk tegner, hør hvem det er i afsnittet, hvor du også får at vide hvilke tegneseriefigurer Radio Rackham ville være. Lyt med og tak for alle spørgsmålene!
I episoden nævner vi tidligere udsendelser, bl.a om Claus Deleuran, art brut, Richard Corben, Alan Davis, Chris Claremont, Carlos Giménez’ Vores kvarter, Art Spiegelmans Maus. Nåja, og så er der Wivels anbefaling af en “belgisk tegneserie om et vådområde uden mennesker”, alias Dominique Goblets Ostende i vores årsrevy for 2021. Med udgangspunkt i diskussionen kan vi også anbefale Henrys anmeldelse af Frank Millers Holy Terror!
Radio Rackhams podcast-arkiv kan findes på SoundCloud, iTunes, Spotify, Google podcasts og Podimo. Følg Radio Rackham på Instagram; tilgå Rackhams historiske arkiv her, musik ved DJ Cars10. Radio Rackham er støttet af Statens Kunstfond.