Radio Rackham: Maus

Reply

Hej Rackham

Som altid: – en forrygende, indholdstæt og på samme tid underholdende go’ times tid (og hyggelig – fordi jeg havde udstyret mig selv med en stor kop kaffe og en go’ pibe tobak. Det må til).

Jeg har dog et par kommentarer, der mest af alt har at gøre med de “udenomsværker” I bringer i spil, og ikke har det store at gøre med jeres gennemgang af “Maus” – som må siges at være eksemplarisk.

Noget man måske bør være yderst opmærksom på, i forhold til bogens bandlysning i McMint County – udover hvad I nævner som “bevæggrunde” og “motiverende faktorer” – er, at det amerikanske undervisningssystem, også på (folke)skole-niveau, opererer i forhold til den angelsaksiske curriculum-tradition. Hvilket – for nu at forenkle det ret groft – betyder, at der en statslig/national instans, der bestemmer hvad der skal læres.
Det danske skolesystem bygger på den europæiske dannelses-tradition (og bemærk lige, at der faktisk ikke findes noget ord på engelsk, der dækker begrebet “dannelse”/”bildung”), hvor intentionen er at gøre eleverne bevidste om mulighederne for videnstilegnelse. Og jo! Jeg ved godt, at dannelsesbegrebet er på vej ud og søgt erstattet med curriculum-traditionen, for det hedder ikke længere “Lærerseminarium” – det hedder “Professionshøjskole”, og med indførelse af “National Kanon” og “Faglige Fælles Mål” er Danmark godt på vej til at forlade dannelses-traditionen. Beklageligvis!
Jeg forsvarer ikke beslutningen i McMint – jeg prøver at sætte den i perspektiv 🙂

Man læser ofte, at det mest uhyggelige ved det 3. Rige var dets “kolde rationale”, dets “rationelle modus vivendi”. Hvilket jeg godt vil tillade mig, at sætte et ganske alvorligt spørgsmålstegn ved. Selve den til-grund-liggende “ideologi” er dybt irrationel, idet den bygger på frygt, fordomme, automatreflekser og primordialisme.
Så er der nogle der vil sige, at udryddelsen i KZ-lejre vel er udtryk for “kold rationalitet”. Ja. Nej. Det er ikke særligt rationelt, hverken økonomisk eller logistisk, at fragte uhyre menneskemængder over tusindvis af kilometre – for at slå dem ihjel. Bevares, der var da nogle der blev sat til “anlægsarbejder” – men i det store og hele var det: – Den bunke sten skal flyttes derover, idag! Og imorgen skal den flyttes tilbage!
Da hele “projektet” er sat på skinner (dårlig joke, undskyld!) kan det da godt se forfærdeligt(!) rationelt ud. Men det bygger på det samme “rationale” som seriemorderens udsøgte plan for, hvordan man tilbereder en menneskelever og får andre til at spise den (Hannibal Lecter) eller syr en “kvindedragt” af menneskehud (Jame Gumb). Ja, okay – det var hentet fra populærkulturen, men argumentet står jeg inde for.

Mht. “blackface” vil jeg godt gøre opmærksom på, at den måske mest kendte (nu om dage), var Al Jolson. Al Jolson var jøde (Asa Yoelson) og hans “The Jazz Singer” var faktisk et forsøg på en solidarisering med den “afroamerikanske” befolkning. Andre “blackfacere” havde andre “agendaer”, som det hedder (det hedder fandme “dagsorden”! Stop så det dér!), men Jolson/Yoelson mente at jøder og “mennesker af afrikansk herkomst” (det er eddermukme’ svært at være politiks korrekt) havde en fælles sag i ’30ernes USA. Så “blackface” var ikke udelukkende baseret på latterliggørelse.

Afslutningsvist – og så skal jeg nok holde min kæft (til næste gang :-D):
Nu I var inde på “Dr. Strangelove”, så havde Peter Sellers nogle forældre – som man jo gerne har, uanset hvordan undfangelsen så ellers er foregået – og de fik en søn, de døbte “Peter”. Og så døde Peter Sellers.
Føje år senere fik parret en søn, som blev døbt “Richard”, men aldrig kaldt andet end “Peter”. Og tilsidst blev Richard Sellers til Peter Sellers. Og jeg skal ikke kunne udtale mig om de intrikate psykologiske mekanismer i den transformation, men selvom “Peter” Sellers var en formidabel skuespiller, så var han en katastrofe som privat-person. “I am nobody”, har han selv udtalt.
Det var blot ifht. “Ghost-brother”.

Det var så hvad jeg lige havde af kommentarer, og jeg kan kun håbe at de har bidraget med en slags udfoldelse. Ihvertfald var de kun ment som “positiv feedback”, hvorfor jeg venligt og høfligt forbliver jeres

Henning Andersen

Reply

1. Det her præsenteres her og alle mulige andre steder som en censur-diskussion, men er det ikke noget vrøvl?
At man fjerne en tegneserie eller en bog fra pensum i 8. klasse fordi man ikke mener, at den er aldersvarende eller følger skolens politikker, er vel ikke censur? Hvad der er på pensum er vel altid en vurdering af hvad der er relevant og aldersvarende?
Og så er bogen jo så vidt jeg ved tilgængelig alle mulige andre steder – i boghandlere og på biblioteker og hvad ved jeg. Maus blev jo ikke forbudt. Den blev fjernet fra pensum. Hvor mange 8. klasser i Danmark læser Maus som en del af historieundervisningen? Er det censur alle de steder de ikke gør det?
At den blev fjernet af skolebestyrelsen og ikke underviserne kan man selvfølgelig diskutere om er fornuftigt, ligesom man kan syntes at argumenterne er mere eller mindre åndssvage, men hvis man har lavet et skolesystem hvor skolebestyrelsen har bemyndigelse til at fjerne bøger fra pensumlisterne, må man vel også forvente sig at den gør det. Stadig er det ikke censur.
Her havde sagen jo været anderledes hvis man ville forbyde skolerne at undervise i holocaust, som man andre steder har set det fx ift. evolutionen, men det er der jo ikke tale om her – tvært imod er der bestyrelsesmedlemmer der efterspørger alternative værker, ligesom der er nogen der undewstreger vigtigheden af at der bliver undervist i emnet. Og derfor er censur vel ikke et relevant begreb.

2. I synes at argumentere for at fordi børn kan finde alt muligt på nettet, så skal de også præsenteres for alt muligt i skolen. Det er en underlig slags ansvarsforflygtigelse. Jeg tager da som forældre løbende ansvar for hvad mit barn udsættes for i diverse medier, og har da også en løbende dialog ift. hvad hun nu ser på nettet. Det er jeg glad for at man også gør i skolen.
Maus er et vigtigt og fremragende værk, og det er vigtigt at børn i skolerne undervises i Holocaust, men derfor er det jo ikke givet, at Maus er et aldersvarende værk for 13-årige børn i 8. klasse.
Det er en voksentegneserie med ret voldsomt indhold, og jeg synes f.eks. fint man kan argumentere for at man ikke bør tvinge børn til at læse den (som man jo gør, når den er på pensum) før de f.eks. når gymnasiealderen.
Det kan man have forskellige holdninger til, men min pointe er bare, at jeg synes det er ganske rimeligt at diskutere om værket er passende som pensum i 8. klasse.
(Bestyrelsesmedlemmerne har reelt forskellige argumenter, og nogle vægter bandeord og andre det voldsomme indhold, og ikke alle udtaler sig om hvorfor de stemmer som de gør).

3. Jeg synes det er en underlig sag – en skolebestyrelse i et amt med 50.000 indbyggere, tager Maus af skoleskemaet fordi de syntes den er for voldsom eller at der bandes for meget eller hvad det nu kan være, og så går nyheden world wide og skrives ind i en stor fortælling bogforbud og censur i USA og hvad har vi.
Det synes jeg virkelig ikke sagen kan bære, og det synes mig mest at være den amerikansk liberale / europæisk venstredrejede del af verden der går i hellig forarget selvsving over en halvfordøjet historie der bekræfter alle de fordomme man har som kristne amerikanske bonderøvs-mørkemænd.
(Det sagt, så virker det som et ret fedt holocaust undervisningsforløb som lærerne har lavet, med Maus som helt centralt værk, og hvor børnene skal lave tegneserier mm. Ærgerligt det nu ikke bliver til noget).

4. Men tak for fed podcast alligevel. Jeg kan måske synes at årsagen er åndssvag, men jeg kan aldrig have noget imod at vidende folk går i dybden med en af tegneseriens absolutte hovedværker.