Under-Danmark spørger den næste generation af undergrundstegnere, hvad de vil med tegneserieformen og hvilke tanker, de gør sig om livet som serieskabere.
Respondenterne er valgt ud fra kriterierne, at de er under 30 år og har markeret sig med enten bidrag til antologier eller selvstændige (ofte selvudgivne) blade, zines eller webcomics, som på en eller anden måde er del af det vi kalder Under-Danmark – det være sig i kraft af deres temaer, ukonventionelle udformning eller smalle sigte – og som ikke får megen (eller nogen!) opmærksomhed fra de etablerede medier.
Ligesom fx dimittenderne fra grafisk fortælling i Viborg er det disse skabere, der skal bære tegneserieformen i fremtiden, og vi synes det er værd at høre, hvad de har på hjerte.
LAUGE EILSØE-MADSEN – ”JEG HAR TOTALT BLOD PÅ TANDEN”
Seneste tegneserie: ”Sarnaths undergang” i H.P. Lovecraft-tegneserieantologien ”I ly af mørket II”
Hvad tiltrak dig ved at lave tegneserier i første omgang?
Jeg er virkelig forelsket i mediet. Jeg synes der sker noget fantastisk, når man kan vise og fortælle ting gennem tegninger. Jeg er også rigtig glad for store monstre, sej action og alt, der er storslået, og man kan skabe nogle fantastiske scener i tegneserier, hvor alle de ting går op i en større enhed. Og det kan man gøre med en pen og et stykke papir – og helt uden at have budgettet til en kæmpe filmproduktion! Det er sgu da magisk.
Hvad er det, tegneserier kan, i en verden hvor de fleste sidder klistret til skærme, og streamingtjenesterne kæmper om vores opmærksomhed?
Jeg er stor fan af taktile og sansebaserede oplevelser. Det er en helt særlig følelse at sidde med en fysisk bog i hånden og beundre det håndværk. En af de vigtigste ting, som tegneserier kan bidrage med, er at skabe begejstring for universer og gode fortællinger. At opleve noget og at lade sig opsluge af det er jo helt magisk. Og det er altså bare federe at se på og lade sig opsluge af noget skabt af en tegneserieskaber, end det er at se et random AI-værk.
Med det sagt synes jeg heller ikke altid, at tegneserier og skærme er hinandens fjender. Tværtimod oplever jeg ret tit, at kunstneres indhold er med til at berige min oplevelse på sociale medier, og jeg bliver så inspireret, når jeg ser andre dele deres tegneserier, tips og illustrationer online. Jeg synes også selv, at det er en fed oplevelse at dele små historier på sociale medier – enten som tegneserier eller som små animationer. Det er også en spændende måde at eksperimentere med mediet på.
Hvordan forestiller du dig, at det at lave tegneserier passer ind i din fremtid? Er det en hobby, kunst eller en levevej?
Godt spørgsmål! Jeg lever af at lave kreativ kommunikation, og jeg er helt vild med det. Der er heldigvis også mange illustrationsopgaver i det, og jeg nyder virkelig både at skabe illustrationer, tegneserier og animationer til redaktionel og politisk kommunikation i mit fuldtidsarbejde, mens jeg også kan tegne kæmpe monstre i min freelance-biks. Jeg ved, at jeg er fyr og flamme for at lave tegneserier. Jeg har fået udgivet en del historier i antologier, og jeg har selv udgivet små hæfter. Nu er jeg ved at se på at skabe mit første større, selvstændige værk, og jeg har det så vildt over den følelse. Så jeg har totalt blod på tanden, for tegneserierne er den kunstform, jeg 100 procent brænder mest for at skabe værker inden for så længe, jeg overhovedet kan.
JONAS KLEIS: ”ULTIMATIV UNDERHOLDNING!”
Seneste tegneserie: JUNKI MAGAZINE #2
Hvad er det ved tegneserier, der fascinerer dig?
Jeg har elsket at tegne så længe jeg kan huske! Da jeg var lille, slappede jeg af og var underholdt ved enten at tegne eller at glo tv … Før jeg ku’ læse, legede jeg tv-programmer med mit Lego; så fik jeg fat i Anders And-blade og begyndte at kunne skrive og læse. Dér var en blanding af de to ting jeg godt kunne lide! Ultimativ underholdning!
Hvad er det, tegneserier kan, i en verden hvor de fleste sidder klistret til skærme, og streamingtjenesterne kæmper om vores opmærksomhed?
Det er jo lidt svært at sige … Tegneserier kan jo også være noget af det der klistrer dig til din skærm! Jeg er begyndt at se en del folk i metroen, der læser manga på deres telefoner!
Jeg får lidt gys på af sociale medier, men ikke så meget, at jeg slet ikke bruger dem … Det er lidt svært, for hvis jeg vil leve af det jeg gør, må jeg jo smide i hvert fald bare en lille smule af det på internettet. Tegneserier og tegninger på sociale medier, rækker jo ud til hele verden. Det er godt nok bare på en skærm … Jeg tror det er rigtig svært, næsten umuligt, at leve af nogen form for underholdning i dag, hvis ikke man har en god internet presence.
Er drømmen for dig at ende med at leve af at lave tegneserier?
Jeg vil gerne leve af visuel kunst og fortælling på en eller anden måde i fremtiden. Nu findes der jo Mind Inc., som mine kammerater og jeg laver Junki for, men der skal lidt vind i sejlene, også dér, for ikke at drukne. Indtil det er en fuldkommen levevej, må det jo bare være en hobbykunstting!