Radio Rackham: Richard Corben

Reply

Hej Rackham

Man kan jo kun være begejstret for, at Corben – mand og værk – får sig en fornuftig nekrolog. Og I kommer vel meget godt omkring. Men jeg synes I “taler ham ned”, på en lidt uklædelig facon. Man kan – som én eller anden har sagt – vel ikke kritisere et malet portræt for IKKE at være et landskabsmaleri!
På mange måder kan Corben måske bedst sammenlignes med Michelangelo og freskoer i loftet i det sixtinske kapel. Og den sammenligning må man godt lave, medmindre man er indrettet sådan, at renæssance-kunst er noget sakrosankt, der ikke kan gøres til genstandsfelt for andet end sammenligning med sig selv. Corben var et renæssance-menneske i kunstnerisk forstand (måske også i andre “forstande” – hvad ved jeg?)
Derudover har jeg et par kommentarer (og sådan noget):
Den dér lille historie, om de der små væsner, der starter med at bade i en sø, den hedder (hvilket vist én af jer lige fik indsparket) CidOpey … ikke “Odopey”, selvom typerne i titlen kunne forlede én til en sådan tolkning. Drengen hedder Cid; pigen hedder Opey. Og jeg finder udlægningen af CidOpey om, at de små væsner blot er illusioner, skabt af de store væsners “narkotika-indtag” lidt for mekanisk. Der er mere på spil i den historie.
Mht “Den”, så startede den faktisk som en animationsfilm:

https://www.youtube.com/watch?v=JM3hjD_W0yI

– og det fremgår (jo) ganske tydeligt, at der er lidt Edgar Rice-inspiration. Jeg vil så også mene, at der er noget Philip José Farmer-inspiration (World of tiers) og i tegneserien får vi ovenikøbet “guden” Ulucht (og vi er henne i Lovecraft-land).
Naturligvis skal “Den” drages frem i lyset (jeg har den i dansk og amerikansk udgave, samt i Heavy Metal udgaven (som serie) … – er jeg så millionær 🙂 ? ) Men der findes et andet – ret markant – opus, nemlig “Bloodstar”. Den er i sort/hvid og indeholder det flotteste gråtonearbejde, jeg nogensinde har set. I sig selv er historien en adaptation af, en fantasi over, Robert E. Howards “Valley of the Worm”, og mere eller mindre lokalt genkalder man sig beretningen om Sigurd Fafnersbane. Michelangelo, Wagner og norrønt sagastof! Hjerte: – hvad vil du mere?
I den “politiske korrektheds” navn – idet man holder sig for øje, ikke at gøre sig skyldig i “micro-agressions” – kan man selvfølgelig godt have en bornert indstilling til “pik&patter” i Corbens univers. Jeg synes bare ikke det er et frugtbart perspektiv, så meget mere som at sammenligningen med Karl Marx i forhold til “Den Store Historie” er ret håbløs, eftersom Corben næppe var marxist. Og ikke et ondt ord om Karl; jeg er sikker på at hele den dialektiske materialisme, der udfolder sig i “Den” ville betage ham.

Ihvertfald: – smadder god påtkast, som jeg lyttede til med den allerstørste fornøjelse.
Jeg håber ikke at have trådt nogen over tæerne, og i så fald undskylder jeg (det var ikke sådan ment), men der står “skriv et svar”. Så det gjorde jeg –

bedste hilsner Henning

Reply

Tak, Henning, for respons! Jeg håber en af de andre, som deltog i optagelsen, måske kigger forbi. I mellemtiden noterer jeg mig det med CiDopey… uden at have læst historien, forekommer det mig svært at komme udenom DOPE som komponent af titlen, men det udelukker selvfølgelig ikke at der er mere på spil.

Reply

Jeg blev fra første øjeblik slået bagover af Corbens tegninger dengang i halvfjerdserne. Men renæssance menneske var han vel ikke. “Renæssance mennesker” er i min fortolkning folk som Leonardo da Vinci og Alexander von Humboldt, der beskæftigede sig med både kunst og videnskab og udmærkede sig på begge felter. Corben var “blot” en fantastisk og egenrådig kunstner.

Reply

Hej Henning

Og her er jeg helt enig med dig. Corben var en gudsbenådet kunstner og hans fyldige kvinder og mænd var en fryd for øjet, og på den måde var han netop meget beslægtet med de store renæssancekunstnere. Han formåede at modellere en tredimensionel figur på det flade ark. Det er stor kunst og håndværk, der i min verden er det samme.