Radio Rackham: Claus Deleuran

Reply

Tak for god popcast og gode anekdoter.

Manglede dog at I også kom ind på Mikkeline på eventyr, som jeg sætter meget højt! Hvor meget godt man end kan sige om Danmarkshistorien, er det (også) en mangel, at der aldrig kommer en ‘Mikkeline på nye eventyr’ eller ‘Mikkelines hævn’.

Reply

Jeg eeeeeelsker også Mikkeline på Skattejagt, og ja, man burde have lavet mindst et afsnit om hvert album, men vi ville helst undgå at lave en alt for lang udsendelse, nu blev den kun moderat for lang 🙂

Og ja, jeg tænkte selv dengang Illustreret Danmarkshistorie kørte med en ny side hver weekend at jeg sådan håbede Deleuran ville give sig selv en ferie med rå fiktion a la Mikkeline igen. Selvom DK-historien også er god.

Reply

det var godnokenfinsnak og ja den måde han nulrede sin oplevelse frem så man kunne genkende den.
Og Thorfin og romtønden er ikonisk drømmeri.

hilsner
Bjarne

Reply

Jeg vil også have mere Mikkeline!
Men ellers virkelig et afsnit man jo blev både glad og trist af at høre. Hver gang i fortalte om gag’sne i Resen til Saturn eller en af de andre historier, måtte jeg jo le med, fordi jeg så tydeligt kunne huske det fra albummet.
Anders Lund Madsen var en fremragende gæst, og det var super interessant at høre om hans oplevelser med, og syn på, Deleuran.

Reply

Tak tak d’herrer, we aim to please som I ved 🙂

Reply

Jeg er også vild med Mikkeline.
Madsen er ikke den første, der fortæller om, at Claus Deleuran udelukkende arbejdede for socialistiske udgivere, fordi han ikke kunne nænne at sige nej til dem. Det er godt at høre, for allerede i firserne og senere i starthalvemserne oplevede jeg, at mange af halvfjerdsernes “mode marxister” foretog en hurtig rygcrawl væk fra deres tidligere “standpunkter”; både offentligt kendte personer og folk fra min nærmeste bekendtskabskreds. Godt at høre, at sådan var Claus Deleuran ikke.

Jeg har været vildt begejstret for Deleurans tegneserier, siden jeg første gang stiftede bekendtskab med “Schiønning og Arvé” på Tinglev Bibliotek engang sidst i halvfjerdserne. I starten af nullerne, ryddede jeg op på mit loft, og fandt en masse aviser, der havde tilhørt en tidligere lejer. De fleste blev smidt væk. Men jeg beholdt dog et specifik nummer af Politisk Revy. Nemlig det nummer fra 1971, hvor Thorfinn starter sine oplevelser. Og den tidligere lejer, der havde købt det det nummer hed Mogens Amdi Petersen. Se, det var for mig en oplevelse af at blive udsat for “Historiens Vingesus”.

Reply

Hej Rackham

Livet er som en barneskjorte: – alt for kort og møgbeskidt.
Kun det første “statement” er gældende i forhold til herværende podcast. For kan man komme hele Deleuran rundt? Der er simpelthen så meget materiale, og måske kan Deleuran – når det hele er talt op – godt komme op på siden af Storm P. og Arne Ungerman.

Det er futilt med forsøg på at kategorisere Claus Deleuran som “venstreorienteret”, men med Jean Effels ord (lagt i munden på Vorherre, da Han er ved at konstruere Adam): – “Hjertet er rødt og derfor placerer vi det til venstre”. For det er vel det som Deleuran eksponerer: – Hjertet! Kærligheden –

Det er klart at “hovedværkerne” må præsenteres – det er lissom indgangen til hele produktionen. Men der er også materiale i helt andre “boldgader”. F.eks. har Deleuran været med på animationsfilmen “Eventyret om den vidunderlige kartoffel”, og vistnok også på “Verdenshistorien 1&2”. Så er der “børnebøgerne” “Klokken Tolv Er Jeg En Trold” og “Den Tykke Kat”. Og – i denne omgang – illustrationerne i Sven Wernströms børnebog “Peter Fidus”.
Får man fat i disse bøger og film, kan det dæmpe abstinenserne 🙂

Men & som tilforn: – vidunderlig ‘cast …. hvad: LIKE, Thumbs Up, et eller andet 🙂

Hilsen Henning

Reply

Børnebogen om Nysehornet er også vidunderlig!

Reply

Tak tak Henning og Jørgen,

Og ja, filemene og børnebøgerne er absolut pragtfulde, men men men formatet kræver brutalitet og vi fokuserede på tegneserierne alene men laver naturligvis en del 2, når Monggaards kæmpebog kommer, og der skal vi nok rette op på den manglende Mikkeline-snak.

Kh Thomas T

Reply

Madsen var bestemt interessant at lytte til. Han fremkaldte billeder i mit hovede af pagehår bærende individer, iført hønsestrik, lokkende Claus Deleuran til at illustrere kommunistisk dogmatik. I virkeligheden var disse hønsestrikiførte personer nok i virkeligheden partikommisærer udsendt fra Sovjet!