Tegneserieessay. Ina Korneliussen om sin første store kærlighed: Bjørnen med de polkaprikkede bukser.
Ina Korneliussens tegneserier ser sødere ud end de er. Den runde, bløde streg har noget 1970’er-hyggeligt over sig, men hendes historier dykker ned i det ubevidste og de urovækkende sider af kvindeliv og moderskab.
Som i hendes seneste, Der findes ikke monstre, hvor moren indleder en hed udenomsægteskabelig affære med tentakel-monsteret under barnets seng.
Tidligere er udkommet den lille grafiske roman ÆG og novellesamlingen Små dyr, foruden en række større og mindre serier i krydsfeltet mellem over- og undergrund. Hun tjener sine penge som gymnasielærer, og har også skrevet undervisningsbogen At læse tegneserier, at lave tegneserier – Ina Korneliussen læser Persepolis, henvendt til netop gymnasieklasser.
De venlige, rundøjede og stornæsede karakterer der befolker hendes serier får mange læsere til at tænke på Claus Deleuran. Men der var en anden, endnu venligere og endnu ældre, dansk tegneserieklassiker, der ændrende hendes liv som lille. Som Carla og Vilhelm Hansens serie om bjørnen med de polkaprikkede smækbukser og hans mange venner gjorde det for så mange.
Læs med her:
Læs også: Tegneserien der ændrede mit liv: Bjørk Matias Friis