Når tegneserieskaberen Ina Korneliussen ikke begår sig med papir og tusch, har hun en (knap så) hemmelig identitet som gymnasielærer. Begge får lov at komme til udtryk i undervisningsbogen ”At læse tegneserier, at lave tegneserier”.
Det at lave tegneserier er uløseligt forbundet til at læse tegneserier – og at læse og analysere tegneserier hænger ligeledes tæt sammen med en forståelse for, hvordan striberne kommer til verden.
Netop denne dualitet er det bærende element i tegneserieskaberen Ina Korneliussens fremragende undervisningsbog ”At læse tegneserier, at lave tegneserier”, som henvender sig til gymnasier, HF og udskolingen. En elevgruppe Korneliussen som gymnasielærer selv har stor erfaring med at omgås, hvilket skinner igennem i bogens enkle opbygning og letfordøjelige tekstbidder.
Ina Korneliussen bestræber sig på og lykkedes med at give læserne et indblik i tegneseriens virkemidler, og forsyner samtidig læseren med et vokabularium, der gør det muligt både at analysere tegneserier, men også at skabe egne tegneserier.
Hun opfinder ikke den dybe tallerken, men læner sig op af de velkendte begreber og definitioner som for eksempel også findes i Scott McClouds ”Tegneserier – fornøjelse, fremstilling, forståelse” – men er samtidig forløsende bedre til at skære til og komme meget direkte til pointerne. Der skal fra Korneliussens side ikke mere end få tekstlinjer og egne billedeksempler til, før enhver må have forstået perspektiver, layout, overgange med mere. Pædagogikken er i højsæde.
Generelt er tilgangen til eleverne legende og med god plads til, hvad der nu engang måtte fungere i den enkelte klasse. Korneliussen stiller værktøjer til rådighed, og træder så et skridt tilbage og siger for eksempel: ”Prøv at lave en tegneseriestafet, prøv at lave nye tegninger til eksisterende talebobler eller prøv at lave nye tekster til andres tegneseriesider.” Tonen er åben med plads til både individuelle og gruppeopgaver.
”At læse tegneserier, at lave tegneserier” tager samtidig afsæt i Marjane Satrapis anmelderroste ”Persepolis”, der hele vejen igennem bogen fungerer som referencepunkt for såvel eksempler på tegneseriens virkemidler som udgangspunkt for konkrete opgaver til eleverne – såvel helt konkret værkorienteret til bredere diskussioner af tegneserien som medie.
Der er god fornuft i at knytte bånd til ”Persepolis”, der som tegneserie kan en hel masse mere, end der nogensinde kunne blive plads til at vise på bogens kun 44 sider. Samtidig gør valget af Marjane Satrapi som referenceværk det givet nemmere for gymnasielærere at gennemskue, hvordan de kan bruge tegneserieundervisningen i et tværfagligt forløb.
Det ærgerlige rent visuelt for bogen er imidlertid, at når en stor del af det underbyggede grafiske materiale er lagt eksternt, så har det tjent som undskyldning for at gøre de tilbageværende billedeksempler fra ”Persepolis” pinligt små og gnidrede. Og mens ”Persepolis” er et solidt værk at lægge sig op af, så befinder det sig, ligesom Korneliussens egne billedeksempler i bogen, i den realistiske eller verdensnære genre. Der er ikke gjort særlig god plads til de fantasy- eller superheltehungrende elever i bogen.
Sprogligt er tonen i ”At læse tegneserier, at lave tegneserier” lagt an på let og meget direkte facon. Men det irriterer gevaldigt, at Korneliussen fra redaktørens side får lov at sejle rundt i tiltaleformerne. Teksten bevæger sig fra en jeg-form videre til både en meget direkte henvendelse i du-form og en favnende vi-form, inden ansvaret for synspunkter eller metoder placeres hos den altid slatne ”man”. Sproget skulle have været skåret skarpere.
Ina Korneliussen leverer med ”At læse tegneserier, at lave tegneserier” en tiltrængt undervisningsintroduktion til tegneserier, og formår både at inspirere til at læse og lave tegneserier. Det er en bedrift, som fortjener hæder.
Karakter: 4/5
Titel: At læse tegneserier, at lave tegneserier
Forfatter: Ina Korneliussen
Forlag: Cobolt
Form: Softcover, 44 sider i sort/hvid
Vejledende pris: kr. 160
ISBN:9788770855891
