Der findes ikke monstre
Seneste finurlige kortfortælling fra Ina Korneliussen er en erotisk fabel om begæret, der rammer, når det er mindst belejligt.
Tako to Ama er navnet på et berømt erotisk træsnit af Katsushika Hokusai, ham med den ikoniske Great Wave off Kanagawa. Titlen kan omtrent oversættes til “kvindelig dykker og to blæksprutter”, men i den engelsktalende verden er den blevet til The Dream of the Fisherman’s Wife.
Billedet forestiller en kvinde, der kysser med én blæksprutte, mens en anden giver hende oralsex.
Det kan ikke garanteres, at Ina Korneliussen havde Hokusais klassiske ‘shunga’-motiv i tankerne, da hun tegnede Der findes ikke monstre. Selvom noget kunne tyde på det – blandt andet optræder en dokumentar om blæksprutter i fortællingen. Helt sikkert er det, at billedet dukkede op igen og igen på min nethinde, da jeg læste tegneserien.
Korneliussens nyeste føjer sig til en udsøgt lille bibliografi af finurlige kortfortællinger om moderne hverdagsliv.
Det hele handler om en ung kvinde, som lever i en komfortabel kernefamiliekonstellation med barn og partner. Hendes datter er bange for monstret under sengen, men moren beroliger hende: “Der findes ikke monstre”, fastslår hun.
Bortset fra, at det gør der så åbenbart alligevel. For en aften viser monsteret sig for hende, en amorf sort skikkelse, som kækt hilser vores hovedperson med et “hej smukke!” Snart finder de to sig i en symbiotisk omfavnelse på gulvet.
Det bliver det første af en lang række hede favntag efter sengetid.
“Du virker så glad for tiden,” kommenterer en veninde til en parmiddag. “Jamen, det går også rigtigt godt med specialet,” bedyrer vores hovedperson. “Hmm.” svarer veninden skeptisk. Og tilføjer så: “Nej. Der er ingen, der ser sådan ud på grund af et speciale.”
Som Hokusais maleri er Korneliussens fortælling pivåben for fortolkning.
Er den en fantasi om utroskab som i billedets engelske titel, altså The Dream of the Fisherman’s Wife? Er den en allegorisk skildring af en affære? Eller repræsenterer monstret under sengen simpelthen det seksuelle begær, som hurtigt kan blive et bøvlet fremmedlegeme i et liv med universitetsstudier, et opmærksomhedskrævende barn og en uopmærksom mand?
Der findes ikke monstre slutter tvetydigt – hvordan skal selvsagt ikke afsløres her.
Men som det meste, Korneliussen har begået, giver tegneserien et imponerende afkast målt i stof til eftertanke per side. Også selvom hendes formsprog – rundt, blødt og organisk, tænk Claus Deleuran møder shojo manga – i denne omgang matcher lidt skævt til fortællingen: Billederne og de store bogstaver signalerer børnebog, men temaerne kunne dårligt være mere voksne.
Del på
