Er litteraturkritikken ved at uddø? En ny rapport konkluderer, at mediernes dækning af litteratur er i nedgang – og at især professionelle anmeldelser er på retur. Men er tallene retvisende? Og hvilken funktion tjener anmeldelsen egentlig i det litterære medielandskab i dag?
Den 13. november udkom rapporten Litteraturen i medierne, forfattet af Nete Nørgaard Kristensen & Mikkel Bækby Johansen (begge forskere på KU). Rapporten er lavet på bestilling fra Bogpanelet, et udvalg under Kulturministeriet, der kortlægger det danske bogmarked. De to forfattere har undersøgt litteraturdækning i danske medier i perioden 2015-2024 og resultaterne er, om ikke overraskende, så temmelig nedslående.
Rapporten konkluderer blandet andet at:
- Antallet af udgivne bøger stiger og det er blevet markant sværere at få dem omtalt og anmeldt i medierne
- Litteraturdækningen varetages af relativt få medier
- Der udkommer markant færre anmeldelser end for ti år siden
I 2015 blev lidt over 20 % af alle danske bøger omtalt eller anmeldt mindst ét sted. Det tal faldt, ifølge rapporten, til blot 10 % i 2022. Og selvom det i 2024 steg til omtrent 15 %, betyder det at 6 ud af 7 titler aldrig opnår medieomtale af nogen art.
Tegneserier har særligt trange vilkår i dén medievirkelighed. Når litteratur som sådan bliver et nichefænomen, er det nærmest umuligt for ’smalle genrer’ at komme til orde. Rapporten konstaterer da også, at blot 2 % af litteraturdækning i de landsdækkende dagblade og nicheaviserne handler om tegneserier og graphic novels.
Lyder det bekendt? I 2024 bragte vi en lignende historie, baseret på en rapport fra Bogmarkedet (et fagblad, der dækker bogbranchen). Men ligesom dengang bør vi måske slå koldt vand i blodet, inden vi erklærer litteraturdækningen udryddelsestruet.
Anmeldelsen under pres
Det står især sløjt til for anmeldelserne, konkluderer rapporten. Her har nedgangen været mest markant, i forhold til andre former for dækning – interviews, nyheder, debatindlæg, mv. – hvor der er mere moderat nedgang. Til gengæld er anmeldelsen som genre langt den mest hyppige type dækning på det, rapporten kalder ”bogblogs og onlinemedier”. Her er anmeldelsesfrekvensen også faldet, men mindre drastisk end i aviserne:
”Tendenser i analysen kunne også pege på, at bogbloggenes og onlinemediernes storhedstid for litteraturanmeldelser er på retur. Hvor der i slutningen af 2010’erne var en markant stigning i volumen af anmeldelser, er antallet af anmeldelser for de mest aktive bogblogs og onlinemedier næsten uændret på tværs af det analyserede tiår”, står der i rapporten.
Det lyder jo trist for os – for Nummer 9 tæller som et såkaldt ”onlinemedie”. Men spørgsmålet er, om det passer. Jeg har dykket ned i metodeafsnittet i Bogpanelets rapport og det efterlader mig med flere spørgsmål end konkrete svar.
Fejlkilder
Rapporten trækker hovedsageligt på data fra Bogintra, et dansk foretagende der registrerer medieomtale af litteratur i Danmark. Og her begynder fejlkilderne at florere. I metodeafsnittet nævnes det blandt andet, at Bogintra har svært ved at registrere ’flygtigt’ onlinemateriale eller artikler bag betalingsmure korrekt. Rapportens forfattere mener, på grund af det store datagrundlag, at de alligevel kan drage repræsentative konklusioner. Men når det kommer til nichefænomener – som tegneserier – kan selv små mangler give store udsving.
Bogintra melder ret klart, at deres data er mangelfulde – og at hullerne i deres viden blandt andet handler om penge. På bog.nu, der trækker på data fra Bogintra, formuleres det sådan:
Som forsker er det umuligt at undgå fejlkilder. Jeg forsker selv i litteratur og kultur, så jeg kender problemerne: Vi arbejder nærmest altid med ufuldstændige datasæt og må praktisere det muliges kunst. I det store billede synes jeg også, at rapportens forfattere gør det tydeligt, at de arbejder ud fra et mangelfuldt billede af litteraturdækningen i medierne.
Men hvis rapporten skal kunne bruges, især til politiske beslutninger om at støtte den uafhængige litteraturdækning, skal man helst stå på et mere solidt fundament. Det er prisværdigt, at rapporten også undersøger digitale medier, men man risikerer at konkludere på et falsk grundlag, hvis dataindsamlingen ikke har været systematisk og grundig. Og som minimum skulle der være læst korrektur en gang mere – flere grafer og tabeller mangler information, hvilket gør det vanskeligt eller umuligt at afkode dem.
Hvor dårligt går det egentlig?
Fejlkilderne bliver særligt tydelige, når man forsøger at bruge rapporten til at sige noget om anmeldelse og omtale af tegneserier.
Nummer 9 klarer sig ellers flot, de få gange, vi nævnes. Rapporten udpeger os som en væsentlig aktør ikke bare inden for tegneserier men i det samlede litterære medielandskab. Vi indtager en femteplads for litteraturomtale blandt bogblogs og onlinemedier.
På anmeldelsesfronten når vi ikke ind på top-10 over onlinemedier – men her er grunden muligvis fejloptælling.
Ifølge vores optælling bragte vi 676 anmeldelser (et sjovt sammentræf for dem, der fulgte Aben Maler i 200erne) i den pågældende periode, altså 2015-2024. Dermed bliver vi lige akkurat snydt for 10.pladsen for anmeldelser blandt onlinemedier, der i rapporten gives til pov.international med 662 anmeldelser (rapporten melder ikke noget om, hvor mange anmeldelser, de mener at vi har stået for – men det må være færre end 662, siden vi ikke når ind på top-10).
Er det småligt at påpege? Måske. Men når mistanken først er etableret, må man kigge alle påstande efter en ekstra gang.
Nummer 9 har, ifølge rapporten, udgivet 350 indlæg med ’omtale’ af litteratur i den nævnte periode. ‘Omtale’ er rapportens kategori for interviews, tendensartikler, debatindlæg, osv. – alt det, der ikke er anmeldelser. Jeg løb tør for (ulønnet) arbejdstid til at lave en detaljeret optælling, men en hurtig beregning fra redaktionen kan give et praj om, at det er noget lavt sat. I 2015-2024 udgav vi mellem 150 og 270 indlæg årligt, og vi tør derfor antage, at indlæg i kategorien ‘omtale’ ville være tættere på 2000 – og ikke de 350, Bogintra har registreret.
Hva’ mæ kritikken?
Jeg tror sådan set på, at litteraturdækningen er under pres. Men jeg tror også, at vi behøver bedre data, før vi begynder at sætte tal på tendensen. Og vigtigere: vi må tale om, hvilken rolle medierne skal spille i bøgernes verden.
Frem for alt bør rapporten få os til at diskutere, hvilken type litteraturdækning, vi ønsker os. Synes vi, for eksempel, at det er et problem, at man ikke er garanteret at få en bog omtalt i medierne?
Det er let at græmmes over nedgangen i anmeldelser, især i de publicistiske medier (og dem, der stræber efter samme redaktionelle standarder). Rapporten forsøger at undgå værdidomme, men pointerer tydeligt, at anmeldelser på bogblogs og lignende platforme typisk er mere begejstrede og udtryk for personlige præferencer, modsat (påstås det) i de publicistiske medier.
Frem for alt bør rapporten få os til at diskutere, hvilken type litteraturdækning, vi ønsker os.
Samtidig hyldes de publicistiske medier for at sikre den ’brede’ litteraturdækning gennem ’omtale’ – altså, andet stof end anmeldelser. Her bliver det uklart for mig, hvad det egentlig er for en funktion, man forestiller sig at omtalen tjener. Selvfølgelig kan interviews, debatindlæg og andre former for litteraturomtale godt være kritiske. Oftere drejer det sig dog, i min erfaring, om en form for dækning, der i bedste fald er neutral og i værste fald ukritisk mikrofonholderi. Er det bedre end en begejstret brugeranmeldelse på en blog?
Jeg har ikke svaret på, hvilken form for litteraturdækning, der tjener os bedst. Jeg ønsker mig en verden hvor medierne ikke er afhængige hverken af sponsorkroner eller ulønnet arbejde. Jeg kan godt lide at læse lange, velovervejede tekster, skrevet af professionelle kritikere, der har tid til at tænke deres argument igennem. Men jeg har også gået helt ufatteligt længe på universitetet.
Og jeg lærer også noget om bøger, inklusiv tegneserier, af alle mulige andre former for anmeldelser og omtale.
I mellemtiden vil jeg, mine medredaktører og vores dygtige, engagerede skribenter gøre vort bedste for at sikre dækningen af tegneserierne – som nærmest de eneste i det danske medielandskab. Og vi byder konkurrence om førstepladsen velkommen!










