Ud af 1900 boganmeldelser i de danske aviser sidste år, var kun 25 tegneserieanmeldelser.
OPDATERET: Da Bogmarkedets tal ikke stemte overens med Nummer 9’s egne tal, har vi i bunden af artiklen bragt en kommentar.
Den 6. juni bragte Bogmarkedet en større afdækning af hvordan bøger anmeldes i seks danske dagblade.
Her var den nedslående konklusion, set med tegneserieøjne, at tegneserier anmeldes langt mindre end de fleste andre former for litteratur. Både i absolutte tal, og forholdsmæssigt.
Optællingen dækker hele 2023 for seks udvalgte dagblade: Politiken, Weekendavisen, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten og Information. Her blev i perioden anmeldt ca. 1900 bøger. Heraf 25 tegneserier.
Det er 1,31 % af det samlede antal anmeldelser. Tegneserier står for 3,56 % af alle udgivelser.
Til sammenligning står den mest anmeldte genre, romaner, for 46,79 % af alle anmeldelser, selv om de kun står for 17,71% af det samlede antal udgivelser. Således kan man regne sig til, at chancen for at blive anmeldt i dansk dagblad hvis du udgiver en roman, er over syv gange så stor, som chancen for at blive anmeldt, hvis du udgiver en tegneserie.
Også krimier, fagbøger, biografier og digte anmeldes oftere end tegneserier – både i absolutte tal og forholdsmæssigt. Kun børnebøger, ungdomsbøger, og humorudgivelser, anmeldes sjældnere i forhold til hvor mange der udgives.
Få danske tegneserier, få kvinder
Af de få tegneserier der bliver anmeldt, er langt de fleste oversatte værker. I alt er 22 af de 25 anmeldte tegneserier oversatte, mens kun tre er danske. Det er 12 %.
Da 21,77 % af de udgivne tegneserier er danske, kan man konkludere at den i forvejen meget lille chance for at blive anmeldt hvis du udgiver en tegneserie, altså er meget mindre, hvis du er dansk tegneserieskaber.
Overordnet i hele forlagsbranchen står danske forfattere (og tegnere) for 66,19 % af de samlede udgivelser, mens 55,68 % af de anmeldte bøger er danske. Det er altså en generel tendens, at oversatte bøger bliver anmeldt lidt oftere end danske, men med tegneserier står det særligt skidt til for de danske værker.
Kigger vi på de anmeldte tegnere og forfatteres køn, kan vi se, at kun 3 af de 25 anmeldte tegneserier er skabt af kvinder, mens de ørige 22 er skabt af mænd. Det er en kønsfordeling på 88 % mænd og 12 % kvinder. Den eneste anden kategori hvor kønsuligheden er tilnærmelsesmæssig lige så stor er for ungdomslitteratur, og her er det interessant nok med modsat fortegn: 83 % kvinder og 17 % mænd.
For de danske tegneserier gælder det, at mellem 25 og 35 % af de udgivne værker de senere år har været skabt af kvinder (vores tal, ikke Bogmarkedets), men for oversatte værker er kønsuligheden langt større. Derfor undrer måske ikke, at kønsuligheden er så stor, når det samtidig stort set kun er udenlandske tegneserier der anmeldes.
Nummer 9’s anmeldelser
Til sidst, til sammenligning, et par ord og tal om vores egne anmeldelser på Nummer 9. Vi har lavet en optælling over vores anmeldelser i 2023.
Vi bragte 68 anmeldelser i 2023. Altså ca. 2,5 gang så mange som de seks danske dagblade tilsammen.
Heraf
- 25 danske – 36.76 %
- 39 oversatte* – 57.35 %
- 4 på originalsproget (3 engelsksprogede, 1 svensk) – 5.48 %
*(inkl. Lev og Sofia Tolstoj der er tegnet af danske Henrik Rehr og skrevet af franske Heuvel)
Kønsfordelingen på skaberne var:
- 14 værker skabt af kvinder – 20.59 %
- 46 værker skabt af mænd – 67.65 %
- 8 værker med både mænd og kvinder blandt skaberne – 11.76 %
Artiklen fra Bogmarkedet kan læses her.
Nummer 9 har henvendt sig til Politikens kulturredaktør samt til Danske Tegneserieskabere for en kommentar til tallene. De er ikke vendt tilbage med et svar.
KOMMENTAR / RETTELSE, DEN 19. JUNI:
Kort efter denne artikels udgivelse, fik vi flere henvendelser, der pegede mod, at der rent faktisk var blevet anmeldt flere tegneserier end Bogmarkedets undersøgelse viser.
Vi har derfor lavet vores egen mini-undersøgelse med fokus på tegneserieanmeldelserne i Weekendavisen, Politiken og Information, som er de tre af de seks dagblade i undersøgelsen, der jævnligt eller med mellemrum anmelder tegneserier.
Her viser vores undersøgelse, at de tre dagblades primære tegneserieanmeldere i 2023 anmeldte i alt 47 tegneserier, heraf 13 danske og 10 af kvinder. Altså cirka dobbelt så mange som i Bogmarkedets undersøgelse, og med en bedre kønsbalance og flere danske tegneserier anmeldt.
Den samlede konklusion er dog ikke meget anderledes – der anmeldes meget få tegneserier i forhold til andre former for litteratur, og i tre af de undersøgte dagblade – Jyllands-Posten, Berlingske og Kristeligt Dagblad – anmeldes ingen eller næsten ingen tegneserier.
Hvorfor uoverensstemmelsen? Vi har været i dialog med Bogmarkedet, og som vi forstår det, har de brugt forlagenes egne kategoriseringer ift. boghandlerne til deres kategorisering. Så hvis et forlag f.eks. vælger at kategorisere mangaserien My Hero Academia eller Anne Bomholts Karl som børnebøger, og ikke som tegneserier, ja, så tæller de som sådan.
En anden faktor er, at Bogmarkedet kun har talt anmeldelser af danske og oversatte tegneserier. Men en del af anmeldelserne er udgivelser på originalsproget, som f.eks. Johanna Rubin Drangers svenske Ihågkom oss till liv og Kate Beatons canadiske Ducks, som begge er blevet anmeldt i perioden.
