Albert Uderzos betydning for tegneseriemediet kan ikke overvurderes – her hyldes han af Pernille Ørum, Lars Horneman, Rasmus Julius, Thorbjørn Petersen og Anders Brønserud.
Den franske tegneserieskaber Albert Uderzo er gået bort i en alder af 92 år. Sammen med forfatteren René Goscinny skabte han i 1959 tegneserien Asterix, der i kraft af sin kombination af gode historier, spidsfindig humor og ikke mindst Uderzos elegante streg blev en verdenssucces. Du kan læse vores nekrolog over Albert Uderzo her.
Nummer9 har indsamlet en række hyldesttegninger til den franske mester, som vi har samlet i serien Danske tegnere hylder Albert Uderzo.
Pernille Ørum
Pernille Ørum debuterede som tegneserieskaber sidste år, hvor hun lagde streg til Hitgirl i Hollywood, der havde manuskript af den amerikanske filminstruktør Kevin Smith.
Lars Horneman
Lars Horneman brød sine mere traditionelle tegneserierammer da han i 2014 udgav det grafiske langdigt Når jeg ikke er tilstede, der i 2018 blev fulgt op med I dag har jeg gode ben. I samarbejde med forfatteren Morten Dürr har han blandt andet lavet Zenobia, der er solgt til udgivelse i mere end 18 lande.
Rasmus Julius
Rasmus Julius har om nogen dansk serieskaber et solidt greb om den svære kunst at levere humor på stribe, og har gennem adskillige år leveret gode grin i stribeserierne På Dybt Vand og Ø-kuller.
Thorbjørn Petersen
Thorbjørn Petersen var blandt afgangsholdet fra Grafisk Fortælling i Viborg i 2019 (afgangsprojektet Wolf’s Bane kan læses her). Han bidraget med flere serier til Fiesta Magasinet og leverer illustrationer til diverse børnebøger.
Anders Brønserud
Anders Brønserud er med sin prisbelønnede pantomimetegneserie om verdens mest ensomme palindrom Otto nået ud til læsere fra Finland til Ecuador.