Åh nej, endnu en komplet arbitrær listekåring af et så notorisk subjektivt fænomen som kunstnerisk kvalitet, tænker du, vores kloge og dannede læser, måske. Og med rette.
For er lister i det hele taget ikke blot de diminutive i åndens forsøg på at skabe overblik over en uendelig kompleks og nuanceret verden ved at mase alting i alt for små og per definition unødigt begrænsende kasser og dermed et i sin natur reduktionistisk og reaktionært forehavende, der kun tjener det etablerede magthierarki og den strukturelle undertrykkelse som en velafrettet skødehund?
Jo, sådan forholder det sig som regel og udgangspunkt med lister – bortset fra lige netop denne liste. For det er lykkedes Nummer 9 at udvikle en avanceret algoritme, der baseret på al tilgængelig viden om kunsthistorie, dramaturgi og visuel formidling i kombination med omfattende dataanalyser af læsevaner, personlige præferencer og omtale og diskussioner i traditionelle og moderne medier er i stand til at kategorisere tegneseriemæssig kvalitet efter objektive og statistiske kriterier.
Nummer 9 præsenterer i det følgende det første officielle resultat af udviklingsarbejdet. I samarbejde med vores eksterne konsulenter har redaktionen fodret algoritmen med samtlige tegneserier/grafiske romaner, der er udkommet på engelsk i løbet af 2010’erne, og produceret en rangordning heraf. Resultatet tager form af såkaldte ”klumper” (clusters) af udgivelser, hvis kvalitet ikke med statistisk signifikans kan adskilles fra hinanden.
Redaktionen har valgt at begrænse listen til de to øverste klumper bestående af henholdsvis otte og to udgivelser, både fordi antallet ti er overskueligt og forholdsvis almindeligt anvendt i denne type lister, og fordi konkurrerende tegneseriemagasiner kunne tænkes at aflure algoritmens indretning, hvis de fik adgang til den information, som afsløringen af en tredje eller fjerde, betydeligt mere omfangsrig klump ville udgøre.
Men uden yderligere omsvøb følger hermed Nummer 9’s første algoritmiske output – den objektive liste over de ti bedste (engelsksprogede) tegneserieudgivelser i 2010’erne.
De otte aldeles fremragende
Den her sommer af Jillian og Mariko Tamaki: Melankolsk-nostalgisk teenageweltschmerz, som effektivt sender læseren tilbage i “åh-nej, jeg skal til at blive voksen”-suppdedasen; uimodståeligt udført af det canadiske kusinepar.
The Furry Trap af Josh Simmons: Med denne tegneserienovellesamling etablerede Simmons sig som den uhyggeligste auteur inden for kunstformen; det ubehag og til tider den væmmelse, han kan fremmane, er ikke sådan lige at ryste af sig efter endt læsning.
Hawkeye af Matt Fraction og David Aja: Fraction støver den marvelske ånd af med sin køkkenvaskrealistiske versionering af Avengers-medlemmet, og Aja løfter den mazzucchellinske arv med sin mindst lige så realistiske, knastørre streg; de to får det bedste frem i hinanden.
Locke & Key af Joe Hill og Gabriel Rodriguez: Stephen King har lært sin søn alt det, man skal kunne for at skrive den lange, underholdende gyser med det store persongalleri, og Joe Jr. har heldigvis valgt at kanalisere sine bedste idéer ud igennem tegneserien og den muskuløst-detaljerede Rodriguez’ pennespids.
The Love Bunglers af Jaime Hernandez: Hernandezbrødrenes latinske eftermiddagssæbeopera i tegneserieform kører på over 30. år og er efterhånden vokset til en kulturel institution af tolstojske dimensioner; dette punktnedslag om den gennemgående figur Maggie er blot endnu et, sublimt, eksempel af mange herpå.
My favorite thing is monsters af Emil Ferris: En varulvepige bliver rodet ind i et mordmysterium i den dengang 55-årige Ferris’ sensationsdebut, der er udformet som en fiktiv, heftigt illustreret og slående velskrevet pigedagbog; det kan kun gå for langsomt med opfølgeren.
Rusty Brown af Chris Ware: En sammenvævet samling skæbnefortællinger af den både nådes- og hudløst ærlige såvel som bundhumanistisk indlevende Ware; især Jordans Lints livshistorie kommer til at gå over i tegneseriehistorien som et hjerteskærende portræt af en mand blottet for positive karaktertræk.
Sabrina af Nick Drnaso: Med udgangspunkt i et tarveligt-tragisk drab og de efterladtes reaktioner og efterdønningerne i det omgivende samfund tegner Drnaso et isnende billede af et USA, hvor hver mand, hvert menneske, efterhånden er en ø, og hvor enhver følelse af fællesskab efterhånden er opløst i et hav af tomhed omkring de isolerede øer.
De to helt enestående
Fremtidens araber af Riad Sattouf: Barndomserindringer, selv- og generationsportræt, øjenvidneberetning fra det moderne Mellemøstens opblomstring og forfald, personificering af civilisationernes sammenstød – den fransk-syriske, tidligere Charlie Hebdo-tegners hovedværk er det hele og lidt til og meget mere.
Last Look-trilogien af Charles Burns: Den amerikanske tegneseries svar på David Lynch bliver noget så sjældent som bedre med hver ny udgivelse, og samlingen af X’ed Out, The Hive og Sugar Skull er hans mest personlige, rationelt ubegribelige og dog dybt meningsfulde værk.
Ok, så er det ellers bare med at få kridtet læsesvømmefødderne og dykket ned i dem, du mangler!
NB! Visse læsere vil opleve afvigelser fra listen i forhold til deres personlige favoritter. Disse afvigelser skyldes altovervejende idiosynkrasier, inferiøre præferencer og manglende indsigt, som udlignes af den algoritmiske databehandling. Redaktionen beklager det ubehag, enkeltpersoner måtte opleve som følge af uoverensstemmelserne.
Del på
